Annonce
Horsens Posten

Gravkøerne kører, men nye boliger i "den engelske gade" bliver forsinket - formentlig et års tid

Domea er undervejs med 22 boliger i den knap så skønne ende af Ny Havnegade, hvor industrimuseet tidligere havde en gastank og en gammel garage på den del af sin grund, der vender ud mod gaden. Nu har Domea i store træk revet garageanlægget ned. Foto: Morten Pape
Grimt garageanlæg i Ny Havnegade ryddes i disse dage, så maskiner og håndværkere kan rykke ind. Domea.dk mangler dog stadig de sidste blå stempler, før længe ventet projekt kan realiseres.

Horsens: Det bliver alligevel ikke til sommer, at beboerne kan flytte ind i 22 nye boliger i Ny Havnegade i Horsens.

Her har det almene boligselskab Domea.dk og Boligselskabet Domea Østjylland i fem år arbejdet med et projekt, der skal lukke det arkitektonisk uskønne hul i bunden af den ellers klassisk bebyggede gade.

Her havde Danmarks Industrimuseum før nogle af sine ikke bevaringsværdige bygninger, og en af dem - et lidet kønt garageanlæg - bliver i disse dage jævnet med jorden.

Annonce

Selv om vejen dermed synes banet for håndværkerne, betyder det imidlertid ikke, at Domea Østjylland kan sætte skub i nybyggeriet med det samme, oplyser senior projektleder Pernille Esmark Prahm fra Domea.dk Byggeri og Byudvikling.

Svært at spå

Håbet var, som Folkebladet før har beskrevet, indflytning i august i år. Den endelige byggetilladelse mangler imidlertid fortsat, og derfor bliver projektet forsinket.

- Byggesagsbehandlingen har været noget tid undervejs, fordi de har haft mange sager ved Horsens Kommune. Vi havde en forhåbning om, at vi kunne komme i gang tidligere, men nogle gange er det svært at spå om den slags, siger hun.

På billedet her fra marts i 2021 ses garageanlægget ud til Ny Havnegade nederst til højre. Arkivfoto: Morten Pape

Projektlederen uddyber, at en af de ting, der har taget tid, er godkendelsen af en såkaldt paragraf 8-tilladelse, der skal behandles af Horsens Kommune og Region Midtjylland.

Den skal klarlægge, hvordan bygherren skal håndtere eventuel jordforurening, og det er slet ikke utænkeligt, at Domea Østjylland kommer til at støde på den slags i Ny Havnegade, da jorden under den gamle gasværksgrund, hvor industrimuseet nu ligger, er kendt for at rumme betydelige mængder miljøskadelige efterladenskaber fra fortiden.

Annonce

Byggetid på 15-18 måneder

Pernille Esmark Prahm håber, at byggetilladelsen snart er på plads, så projektet i ”den engelske gade”, som Ny Havnegade også bliver kaldt, kan begynde. Forhåbentlig i det tidlige forår.

- Vi ved endnu ikke præcis, hvornår vi går i gang, men når det sker, vil det vare 15-18 måneder, før vi er færdige, så vi taler medio 2023, siger Pernille Esmark Prahm.

Hun forklarer, at det er punktummer i de nødvendige tilladelser, der mangler.

Der er indgået aftale med en entreprenør, der tripper for at komme i gang, og selve udseendet af de ældre- og handicapvenlige byhuse, der skal rumme 22 almene boliger, er der ikke rykket ved, lyder det fra projektlederen.

Det bliver Horsens Kommune, der skal visitere de kommende beboere, og de kommer til at bo i ejendomme, der beskrives som arkitektonisk passende i det gamle midtbykvarter.

Annonce
Horsens Posten

Næsten 800 nye smittetilfælde: Nu har hver femte indbygger i Horsens Kommune haft covid-19

Annonce
Horsens Posten

Bytorvets logo er blevet meget større - og det kan skifte farver

Annonce
Horsens Posten

En times ventetid og 100 mennesker i kø: Testcenter i Horsens er presset af covid-19-smitten

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

20-årig tænkte: Det er et lortejob. Nu er arbejdet med ældre det fedeste, hun kan forestille sig

Horsens Posten

Svømmehal får livreddertårn indendørs - og alle badegæster kan få lov at prøve kræfter med det

Horsens Posten

Gør det ondt? Hvornår får man varmen igen? Hvorfor er I nøgne?: Stil alle dine spørgsmål om vinterbadning direkte til formanden for Horsens vinterbaderklub

Horsens Posten

Ny chef om omfattende renovering af stort varehus: - Det har været nogle kaotiske uger

Horsens Posten

27-årig tog en kølig beslutning: Nu overtager han to Paradis-butikker

Horsens Posten

Gør det ondt? Hvornår får man varmen igen? Hvorfor er I nøgne?: Stil alle dine spørgsmål om vinterbadning direkte til formanden for Horsens vinterbadeklub

Horsens Posten

Særudstilling om Pretty Maids forlænges et halvt år

Horsens Posten

Guirlanden har lavet et nyt "maskineri", der bringer smilet frem på Gasvej

Horsens Posten

Store skiftedag i vente hos Mr - og nej, der er ikke tale om nyt tøj

Horsens Posten

Coronasmitten fortsætter opad i Horsens og særligt teenagerne er ramt - men gymnasierne er ikke "affolket", og eleverne bliver ikke syge

Annonce