Annonce
Horsens Posten

Gunni har brugt mere end 100 timer på at booke internationale navne til festival: Men det er også blevet rigtig godt, fortæller han

Gunni Mogensen er klar til at gentage sidste års succes med stort telt på boldbanen i Kattrup. Foto: Anders Boll
For fjerde gang bliver der holdt bluesfestival i Kattrup. I år bliver også Stevie Ray Vaghan hyldet.

Kattrup: - Vi har kun hovednavne år. Vi synes, de er lige gode alle sammen.

Sådan lyder det fra formand for Hovedgård Bluesfest Gunni Mogensen.

For fjerde gang arrangerer Hovedgård Bluesfest udendørs bluesfestival, og formanden er meget begejstret for, at de mere end 100 timer, han har brugt på at booke kunstnere, har båret frugt.

Annonce

Fem udenlandske navne skal spille i teltet på boldbanen i Kattrup den 27. august.

- Og så slutter vi først kl. 1, for jeg har opdaget, at den 27. august var den dato, da den amerikanske guitarist Stevie Ray Vaughan faldt ned med en helikopter for 32 år siden og blev dræbt. Jeg kontaktede derfor alle alle fem bands for at høre, om de ville være med til at hylde ham. Det var de helt med på. Så vi kommer nok til at lukke en time senere, nemlig kl. 1, fordi alle skal spille noget Stevie Ray Vaughan i deres eget sæt, siger Gunni Mogensen.

Old School Rockin' Blues Festival

27. august fra kl. 12:

  • BB And The Blues Shacks, Tyskland
  • The Gabe Stillman Band, USA
  • The Blues Mystery, Schweiz
  • Fred Chapellier, Frankrig
  • Tora, Norge

Fem udenlandske topbands betyder også ekstra arbejde for folkene bag Old School Rockin' Blues, som festivalen officielt hedder.

- Det giver en hel del mere arbejde at hyre udlændinge ind. Logistik, transport, overnatninger, nogle af dem skal have to overnatninger. Vi plejer at have danske navne krydret med udenlandske, men den her gang er det fem udenlandske navne. Da vi holdt møde i november sidste år - jeg tror, vi var 16, der deltog - snakkede vi om, om vi i det hele taget skulle lave det igen. Vi var alle sammen enige om, at det skulle vi. Og vi blev også enige om, at vi skulle give den fuld gas i år med et rigtig fedt line up. Og det har vi fået. Tre af de bands der kommer i år har vi før forsøgt at få fat i, fortæller Gunni Mogensen.

Vi blev også enige om, at vi skulle give den fuld gas i år med et rigtig fedt line up. Og det har vi fået.

Gunni Mogensen, Hovedgård Bluesfest

Som sidste år

Sidste år flyttede festivalen ind på boldbanen i Kattrup, fordi det skulle være plads til et større telt. Det bliver gentaget i år, fortæller han.

Arrangørerne har desuden lejet et græsareal over for kirken, der kan bruges af overnattende gæster i campingvogn eller telt.

Stemningsbillede fra sidste års festival i Kattrup. Foto: Anders Boll

Billetsalget er gang, og der er allerede solgt flere end 100 billetter

- Der er et maksimalt deltagerantal på 400. Det bliver aldrig større - det skal det ikke være, siger formanden.

Han kan konstatere, at folk ser ud til at komme fra hele landet.

- Vi har f.eks. lige solgt fire billetter til Lyngby. Vi er jo godt klar over, at vi ikke kan fylde festivalen udelukkende med folk her fra lokalområdet. Også derfor er det vigtigt med store navne. På grund af de lidt dyrere bands har vi også hævet prisen en smule år. Priserne på alting stiger jo også, siger Gunni Mogensen.

- Rent musikmæssigt bliver der ikke noget bedre i Danmark i år udendørs inden for den genre, lyder det fra formanden.

Billetter kan købes på yourticket og på bluesbilletten.dk.

Annonce
Horsens Posten

Bar røv i 60’erne og Giro 413: Kom med på en tidsrejse gennem tre årtier med musik, mennesker og mad

Annonce
Horsens Posten

Hvad laver de i City Horsens?

Annonce
Horsens Posten

Slip væk fra zombier på Fængslet: 'Løvens Hule'-deltagere spærrer dig inde bag lås og slå

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Nyt initiativ i Bytorv Horsens: Lær Ann-Britt, Johan og alle de andre ansigter at kende

Horsens Posten

Sleepbag rykker ind i nye gamle lokaler: Vi udvikler os og kigger ud i Europa

Horsens Posten

Har du også prøvet det? At have en klassekammerat, som på trods af svære odds har klaret sig godt

Horsens Posten

Hvad har smykker i guld og sølv samt et lille italiensk hotel til fælles med Kirsten Lind - det ene er et faktum, som hun trives godt i - det andet er et pure tænkt eksempel

Horsens Posten

Evan Blender nyder at komme på byens beværtninger: Nu vil han og sønnen skrive en bog om de brune værtshuse i Horsens

Horsens Posten

Som barn flygtede Admir med sin familie fra krigens rædsler i Bosnien - nu er deres integrations-succes endt på museum

Horsens Posten

Vise mænd fejrede 100 år med en gave, der vokser: 100 børn og borgmesteren har givet nyt liv til byens gamle losseplads

Horsens Posten

Farvel og tak: Nedrivningen af Fakta er i gang, men byggetilladelsen til Coop365-discount er endnu ikke på plads

Annonce