Torsted: Der er sjældent langt fra tanke til handling hos de hurtige håndboldpiger, der havde brug for nyt spillertøj.
Da U13-pigerne fra Torsted Håndboldklub skulle finde midler til nye klubdragter, greb de muligheden for at sælge skrabelodder for Diabetesforeningen. De tjente 11.928 kr. og støttede samtidig en god sag, som et par af spillerne har tæt inde på livet.
Nu har spillerne fået de nye klubdragter, så de kan spille i ens tøj med Torsteds farver, klubnavn og eget navn på.