Annonce
Horsens Posten

Hatting-bro er åben igen efter 17 måneder med flere forsinkelser: - Det er helt uden for skiven at tage beboere og erhvervsdrivende i området som gidsler i så lang tid

Billedet er taget, efter at Banedanmark i slutningen af september i år fortalte, at arbejdet med jernbanebroen på Hattingvej blev forsinket til december. Mandag blev broen åbnet for trafik igen. Foto: Mads Dalegaard
Vejbroen på Hattingvej er åbnet efter 17 måneders spærring. Ifølge trafikchefen i Horsens Kommune har Banedanmark modtaget en presbold, som gør, at arbejdet skulle være færdigt, inden juleferien indtræffer. Derudover mener han, at "sagen er helt uden for skiven".

Hatting: I næsten 17 måneder har beboere og erhvervsdrivende i Hatting og omegn måttet finde alternative ruter på vejen til og fra Horsens - for eksempel via Østerhåbsvej til Torsted eller ved at bruge Stationsvej og Ny Hattingvej.

Det har de skullet, fordi Hattingvej har været spærret på grund af arbejde med den togbro, der fører vejen over jernbanen ved Bygholm Landbrugsskole.

Men nu er Hattingvej igen åben og farbar.

Annonce

- Vi har valgt ikke at forlænge den tilladelse, som Banedanmark har fået. Det betyder, at Banedanmark skulle være færdige med det sidste stykke arbejde, inden den forestående juleferie, så vejbroen omsider kunne åbnes, siger Allan Lyng Hansen, der er afdelingschef i affald, trafik og ejendomme i Horsens Kommune.

Helt uden for skiven

Årsagen til den omfattende ombygning er den kommende elektrificering af jernbanestrækningen mellem Fredericia og Aarhus.

Den oprindelige bro på stedet havde ikke tilstrækkelig med plads under broen til det kommende kørestrømsanlæg, og derfor blev broen revet ned i september 2020 - og en ny bro med mere plads er blevet opført på stedet.

Den lange ventetid har tidligere fået borgmester Peter Sørensen (S) til at kritisere Banedanmarks håndtering af projektets forløb. Nu stemmer trafikchef Allan Lyng Hansen i:

- Vi har sendt en presbold afsted til Banedanmark, fordi det er helt uden for skiven at tage beboere og erhvervsdrivende i området som gidsler i så lang tid. Det er simpelthen ikke rimeligt, siger han.

Annonce

Minister-indblanding

Hattingvej har været spærret siden 28. juli sidste år. Præcis 11 måneder senere skulle vejspærringen fjernes igen, men i juni blev der meldt om forsinkelse på fire måneder, så åbningen af vejen skulle være i oktober. Men derefter kom der en ny melding fra Banedanmark om, at man blev forsinket, og at genåbningen af broen forventedes at ske i december.

I al den tid har den mest benyttede vej mellem Horsens og Hatting været spærret af, og bilisterne har været henvist til enten Østerhåbsvej eller Stationsvej og Ny Hattingvej. Ikke blot en omvej for bilisterne, men også en mulig udgift for kommunen, fordi vejene ifølge Peter Sørensen har taget skade af den øgede trafik.

Transportministeren, Benny Engelbrecht, har også kommenteret på sagen, efter at det lokale folketingsmedlem Hans-Kristian Skibby har stillet spørgsmål til ministeren.

Han spurgte blandt andet ind til, hvorvidt der kunne laves en erstatningsmodel for erhvervsdrivende i området, der havde tabt kunder eller omsætning som følge af lukningen af vejbroen. Men det afviste ministeren i et skriftligt svar.

Horsens Folkeblad har forsøgt at få en kommentar fra Banedanmark, men Banedanmark er ikke vendt tilbage på Folkebladets henvendelse inden publicering.

Annonce
Horsens Posten

Coronasmitten fortsætter opad i Horsens og særligt teenagerne er ramt - men gymnasierne er ikke "affolket", og eleverne bliver ikke syge

Annonce
Horsens Posten

Tårnhøje smittetal i Horsens Kommune: I fire sogne har hver 20. indbygger fået covid-19 den seneste uge

Annonce
Horsens Posten

Når man kommer ud på den anden - og bedre - side

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Store skiftedag i vente hos Mr - og nej, der er ikke tale om nyt tøj

Horsens Posten

Coronasmitten buldrer afsted i Horsens: Over 500 smittede det seneste døgn

Horsens Posten

Vinderne i DM i standup er netop fundet - kender du dem?

Horsens Posten

50 fremvisninger på en måned - nu er lille fritidshus på Elbæk Skovvej solgt

Horsens Posten

Graven skal ændres fra ærgerlig til attraktiv: Nu er første skridt på vejen vedtaget - og det kommer fra en uventet kant

Horsens Posten

Gravkøerne kører, men nye boliger i "den engelske gade" bliver forsinket - formentlig et års tid

Horsens Posten

Oh no, bæredygtighed

Horsens Posten

Kvinde fra Horsens købte et ekstra skrabespil og vandt 300.000 kroner

Horsens Posten

Byens Bedste bliver fejret fredag den 11. marts - det sker på Fængslet

Horsens Posten

Han har tjent sin første løn i ni år: At have et job betyder mere end penge

Horsens Posten

Læs her hvorfor: 29-årig med akademisk uddannelse er ny butikschef hos Kaiser Sport & Ortopædi i Horsens

Horsens Posten

Kom med indenfor - de planlægger åbning til marts og er i fuld gang med at gøre tidligere Hekkenfeldt til et nyt gå i byen-sted

Annonce