Annonce
Horsens Posten

HiFi Klubben inviterer til gratis intimkoncert i mørke

Onsdag den 13. november kl. 19 giver Christoffer og Phillip koncert i HiFi Klubben på Torvet - i fuldstændigt mørke, hvor lyden er i centrum, og fokus bliver 100 procent på musikken. PR-foto.
Annonce

Horsens: - På gourmetrestauranter i europæiske storbyer kan gæsterne få åbnet sanserne helt op ved at spise i mørke. Når én af vores sanser fjernes, skærpes indtrykkene nemlig fra de resterende, og oplevelserne intensiveres.

Det skriver HiFi Klubben på Torvet i en pressemeddelelse og inviterer til intens lydoplevelse, Listen in the Dark, onsdag den 13. november kl. 19. Her giver Christoffer og Phillip en koncert i fuldstændigt mørke, hvor lyden er i centrum, og fokus bliver 100 procent på musikken:

– Vi vil give publikum en særligt fokuseret oplevelse, hvor de kan give sig hen til musikken, der får den fulde opmærksomhed. Vi er simpelthen i stand til at lytte bedre og mere intenst, når der ikke er nogen synsindtryk at forholde sig til. Helt konkret skruer vi ned for lyset, og alle får en natmaske for øjnene, så de absolut intet kan se. Vi sørger også for, at alle mobiltelefoner er slukkede, så der ikke er nogen forstyrrende elementer, siger Sanne Ernst Christensen, der er ansvarlig for Listen in the Dark hos HiFi Klubben.

Annonce

Lyt som du gjorde engang

Listen in the Dark ligger i forlængelse af HiFi Klubbens kampagne, Listen Like You Never Grew Up. Når man er barn, reagerer man helt spontant på musikken - man bruger fantasien, skråler med på sangene og hopper og danser rundt i stuen. Og den umiddelbare spontanitet skal man Ifølge HiFi Klubben også have lov til at udleve som voksen.

– Ved at invitere til mørklagte intimkoncerter indbyder vi folk til at give slip og lade sig opsluge af musikken. Det er naturligvis på en helt anden måde, end når man smider alle hæmninger og danser til musikken, som var man barn igen. Men begge er oplevelser, hvor vi skal give os hen til det at lytte, give musikken plads og lade os bevæge, fortæller Sanne Ernst Christensen.

Arrangementet finder sted i HifFi Klubben på Torvet onsdag den 13. november. Dørene åbner klokken 19. Der skal reserveres plads på forhånd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Skovbørnehave på vej

Annonce