Annonce
Horsens Posten

Hop du bare i bølgen blå: Badevandet ved Husodde Strand er i orden igen

Badekvaliteten er ok igen, vandtemperaturen er måske mere tvivlsom. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Annonce

Stensballe: Hop du bare i vandet igen, hvis du en dag befinder dig på Husodde Strand og får lyst til en dukkert.

"Vores seneste test viser, at badevandet nu er, som det skal være igen. God fornøjelse," skriver Horsens Kommune nemlig fredag formiddag i en kommentar på Facebook.

Kommentaren findes under det mindre glædelige opslag, kommunen måtte skrive i mandags.

Fund af enterokokker og E-coli-bakterier gjorde nemlig, at man frarådede badning ved den populære strand.

- Vi holder selvfølgelig tæt øje med badevandskvaliteten, fordi vi ved, at der er mange, der holder af at bade ved Husodde Strand, lød det i mandags fra Tommy Krogh Abrahamsen, der er ingeniør ved natur-  og miljø-afdelingen i Horsens Kommune, i en pressemeddelelse.

I samme ombæring lød det, at det blå flag, der indikerer badevand i topkvalitet, var pillet ned. Det skulle nu gerne være på plads igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Posthuset sætter navn på de otte street food-boder: Der skal kun være én, der serverer indisk

Annonce