Annonce
Horsens Posten

Horsens' grønne tænketank vil høre de bæredygtige tanker gro

Hvordan kan vi reducere brugen af plastik? Det er et af de emner, man kan komme med input til, når en ny møderække sætter en grønnere hverdag på dagsordenen. Foto: Horsens Kommune.
Kommunens grønne tænketank, GRO, inviterer til debatmøder, hvor fagfolk deler deres viden. Samtidig kan deltagerne debattere og give deres ideer til en grønnere kommune videre.
Annonce

Horsens: GRO - Horsens Kommunes Grønne Tænketank - har arrangeret en møderække, hvor emnerne plast, biodiversitet og cirkulær økonomi er på programmet. Alle møderne bliver holdt i Salen på Horsens Bibliotek og er åbne for alle.

"Horsens Taler" er en ny række debatmøder, hvor bæredygtig omstilling og en grøn hverdag er til debat. Her kan deltagere møde interessante oplægsholdere, deltage i snakken og komme med input til, hvordan vi ændrer adfærd og bliver grønnere.

Første møde holdes mandag 17. februar kl. 19-21. Her vil Bjørn Bauer, direktør i virksomheden Planmiljø, dele sine input til debatten om plastik.

Som kommunens grønne tænketank er GRO's opgave at lave visioner og komme med anbefalinger til Plan- og Miljøudvalgets arbejde.

Annonce

Få mere viden

Paw Amdisen, der er formand for GRO, ser frem til, at der bliver taget hul på møderækken med det første møde om plast:

- Plastik fylder meget i vores hverdag. Det er noget, vi har brug for, og samtidig er vi meget bevidste om, at plastik er skadeligt for miljøet. I Horsens Kommune skal vi kigge på, hvordan vi kan reducere brugen af plastik, og det vil vi blandt andet i GRO komme med anbefalinger til. I GRO vil vi gerne have mere viden om emnet - og den viden vil vi gerne dele med andre, ligesom vi gerne vil have input til vores arbejde med emnet, forklarer Paw Amdisen i en pressemeddelelse.

De to øvrige møder bliver mandag 16. marts, hvor emnet er biodiversitet, og mandag 20. april, hvor cirkulær økonomi er i fokus.

Det er gratis at deltage; billetter kan fås på biblioteket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens Posten

Næste sæson er på plads: Seniorteatret præsenterer forbudte sange, velkendte kunstnere og et knald af en nytårskoncert

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce