Annonce
Horsens Posten

Horsens Politiorkester giver julekoncert nr. 25

John Hansen er Horsens Politiorkesters trommeslager. Han er også med, når orkestret afvikler sin julekoncert nr. 25 i træk. Det sker 5. december på Horsens Ny Teater. Pressefoto

I år fejres 25-års koncertjubilæet med et flot program samt medvirken af to solister - Sandra Elsfort og Søren Okholm.

Annonce

Horsens: Når Horsens Politiorkester går på scenen på Horsens Ny Teater 5. december, så er det for at spille årets julekoncert nr. 25 i rækken. Og det er et jubilæum, som orkestret fejrer med et ekstra flot program og hele to solister: Sandra Elsfort og Søren Okholm.

Sandra Elsfort er uddannet ved Det Danske Musical Akademi og har medvirket i flere musicals, bl.a. i Fredericia Teaters opsætning af "Prince of Egypt", hvor hun spillede rollen som kong Ramses dronning Nefertari med stor succes - en musical, som senere i 2018 fortsatte på Det Kongelige Teater. Hun medvirkede endvidere i Odense Politiorkesters julekoncert i 2017 og gjorde det så godt, at hun også synger ved dette års julekoncert i Odense.

Søren Okholm er diplomuddannet rytmisk sanger fra det Fynske Musikkonservatorium og synger med et repertoire, der spænder vidt, og som stort set dækker hele den rytmiske musiks spektrum. Han sang også ved julekoncerten i 2017. Nu får publikum mulighed for et gensyn.

Det forklarer Jørgen Stabell, der er orkestrets talsmand, og som har deltaget i alle 25 års julekoncerter. Han spiller baryton i orkestret.

Også dirigenten Knud Albert Jepsen har dirigeret orkesteret ved alle 25 julekoncerter. Han optræder desuden som konferencier - han fortæller levende om musikken og binder koncerten sammen.

Koncertprogrammet er i år særlig flot, og det byder på hele to solister mod sædvanligvis kun en. Det er Sandra Elsfort og Søren Okholm, der også tidligere har sunget sammen. Her ved Odense Politiorkesters julekoncert sidste år. Pressefoto
Annonce

To afdelinger

Julekoncerten byder på to afdelinger. Der indledes med "Københavner March", og orkesteret akkompagnerer derpå solisterne til sangene "Diamonds Are Forever", "Perhaps Love" af John Denver, "Mess Around" og "Hey Paula".

Mellem sangene spiller orkesteret. Herunder det flotte stykke musik af John Willimas, "The Symphonic Marches". Første afdeling sluttes af med et potpourri fra Walt Disneys film "The Lion King".

Anden afdeling byder igen på et potpourri med mange kendte melodier fra Disney-filmen "The Jungle Book". Derefter står programmet i julemusikkens tegn med "The Christmas Song", "Swing into Christmas" og danske julesange alt i forening med Sandra Elsfort, Søren Okholm og publikum.

Politiorkesterets 40 musikere slutter aftenen af med "Florentiner March" og "Solen er slukket". Sidstnævnte nummer afslutter efter traditionen altid Horsens Politiorkesters julekoncert.

Sara Sponholtz er en af orkestrets fløjtenister. Pressefoto
Annonce

Jubilæumsprogram

Horsens Politiorkesters program er ekstra flot i år på grund af jubilæet, og der er arbejdet på musikken siden sommerferien.

- Det er et svært og udfordrende program, hvor det meste er helt nyt. Det er kun de kendte julenumre, hvoraf der er gengangere. Men i år har det skullet være noget særligt. F. eks. det flotte stykke musik af John Williams, forklarer Jørgen Stabell.

Horsens Politiorkesters medlemmer er både medlemmer med tilknytning til politiet og civile musikere. I dag udgør sidstnævnte flertallet af musikerne.

Der findes i dag syv politiorkestre i landet og 4-5 politikor.

Horsens Politiorkester, der er stiftet i 1936, har i år bl.a. spillet ved Grindsted Festivalen, på Nørrevang og i Bruxelles. Søndag 9. december kl. 12-14 spiller orkestret på Søndergade.

Årets julekoncert finder sted 5. december kl. 19.30 på Horsens Ny Teater. Koncerten er en velgørenhedskoncert, og et eventuelt overskud fordeles mellem frivillige institutioner i Horsens og omegn. Sidste års overskud blev delt ligeligt mellem foreningen Nørrevangs Venner og støtteforeningen Heart And Soul på Torvet.

Billet koster 150 kr. og købes gennem Horsens Ny Teater.

Frederik Rasmussen spiller baryton. Pessefoto
Dirigent har ved alle 25 julekoncerter været Knud Albert Jepsen. Ud over at styre tropperne er han også konferencier og kæder koncerten sammen. Pressefoto
Det er 25. år, at Horsens Politiorkester giver julekoncert. Det er en velgørenhedskoncert, hvor overskuddet fordeles mellem frivillige institutioner i Horsens og omegn. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Skovbørnehave på vej

Annonce