Annonce
Horsens Posten

Horsens Politiorkester sætter gang i julehumøret

Horsens Politiorkester byder også i år på julekoncert på Horsens Ny Teater. Foto: Horsens Politiorkester
Annonce

Horsens: Ingenting er som sidste år, men Horsens Politiorkester lader sig ikke stoppe, og spiller også i 2020 julekoncert på Horsens Ny Teater.

Det er 27. gang, politiorkesteret spiller julekoncert, og som altid blæses der for velgørenhed. Dirigent Knud Albert Jepsen styrer det 40 mands store orkester.
Koncerten varer ca. 70 min, og det bliver uden pause, da coronaen sætter sine begrænsninger.

Solisten er i år hentet fra egne rækker. Fra Fyns Politi kommer Kathrine Andersen, der, når hun ikke svinger politistaven, svinger med mikrofonen. Så hvis du tror, en politibetjent ikke kan synge, så er det fordi, du endnu ikke har hørt Kathrine, hedder det i en pressemeddelelse fra politiorkestret.

Sikkerheden vil være i top, lyder garantien. 220 billetter er sat til salg til en koncert, der byder på  swingende julemusik, kongelig march og kendte Kim Larsen-toner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Aftensang i Vor Frelsers Kirke

Annonce