Annonce
Horsens Posten

Hun var usikker og på kontanthjælp - men nu har Malene fundet vejen til arbejdsmarkedet

Malene Svangaard Dideriksen er i dag en glad fuldtidsarbejdende kvinde. Efter næsten 20 år på kontanthjælp fandt hun vejen til arbejdsmarkedet via Horsens Alliancens tilbud "småjob". Foto: Horsens Kommune
Et såkaldt småjob gav Malene Svangaard Dideriksen chancen for at få et arbejdsliv. I dag har hun sluppet 20-års kontanthjælp og er buschauffør på fuld tid.

Horsens: Malene Svangaard Dideriksen er mor til to børn med diagnoser og har også selv en diagnose. Derfor har det altid været svært for hende at se, hvordan et job kunne passe ind i familiens liv.

- Jeg kunne ikke have startet på fuld tid. Jeg var for usikker på, om jeg kunne holde til det og det kunne hænge sammen med familien. Samtidig var det vigtigt for mig, at det var et rigtigt job - ikke bare en praktik, fortæller Malene Svangaard Dideriksen i en pressemeddelelse udsendt af Horsens Kommune.

- Jeg har været sendt ud i praktik mange gange, hvor det ikke er gået, siger Malene Svangaard Dideriksen.

Annonce

Men så fik hun et såkaldt småjob på 13 timer, og det er vokset til et fuldtidsjob. I dag er hun buschauffør på fuld tid og kører børn til og fra specialskoler.

Fuldtidsjobbet er kommet efter næsten 20 år på kontanthjælp.

Fornyet livskvalitet

I sit nuværende job som chauffør drager Malene Svangaard Dideriksen nytte af, at hun selv har en diagnose, fordi det giver hende en større forståelse for de børn, hun kører med.

- Jeg kan rigtig godt lide mit arbejde. Jeg har fået at vide, at jeg har forandret mig meget, mens jeg har været her - at jeg er blevet meget mere udadvendt.

- Mine børn derhjemme er også glade for, at jeg har fået et job. Især for min datter er det vigtigt, at vi kan komme ud at rejse. Det kan vi nu, fordi vi kan spare op, og det har mine børn jo aldrig prøvet. Nu bliver den ældste 18 år, fortæller Malene Svangaard Dideriksen.

Ja tak til flere småjob

Malene Svangaard Dideriksen er en af mange ledige horsensianere, der har fået gang i arbejdslivet via et småjob.

Målsætningen om at få flere småjob i kommunen udspringer både af budgetaftalen for 2021 og af en direktionsbeslutning i oktober 2020.

Med beslutningen er ønsket fra kommunal side at bidrage aktivt til at få Horsens Alliancens strategi for socialt ansvar realiseret.

Horsens Alliancen er et lokalt samarbejde mellem kommune, erhvervsliv og uddannelse, og strategien appellerer bredt til alle arbejdspladser.

Håbet er at få flere borgere fra kanten af arbejdsmarkedet ud i et fast job.

Småjob - fra nul til en procent

I Horsens Kommune omfatter begrebet "småjob" et ordinært job på små timer.

Gennemsnitligt har man i Horsens Kommune i 2020 haft en stigning på en procent i antallet af borgere som har haft ordinære løntimer (småjob) ved siden af offentlig ydelse, det vil sige kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejse-/overgangsydelse og ressourceforløbsydelse. På landsplan er udviklingen nul procent.

Kommunen har i flere år haft fokus på småjob. Det er blandt andet sket gennem et samarbejde med Jobtaskforcen, hvor man har arbejdet for at udbrede kendskabet til småjobs blandt virksomhederne. Der er blevet kørt kampagner, holdt jobmesser og ansat medarbejdere, der har til opgave at etablere flere småjobs.

Annonce

Håber på flere småjobs

At småjob er et effektivt værktøj til netop at sluse ledige ind på arbejdsmarkedet, er direktør for uddannelse og arbejdsmarked i Horsens Kommune, Tanja Nyborg, enig i.

- Det er rigtig godt at se, at det lykkes, og det momentum vil vi gerne fortsætte. Derfor har vi også netop besluttet at styrke indsatsen for at skabe endnu flere småjobs internt i kommunen. Jeg håber, at endnu flere arbejdspladser vil være med til at give ledige en chance via småjob, siger hun.


Mine børn derhjemme er også glade for, at jeg har fået et job. Især for min datter er det vigtigt, at vi kan komme ud at rejse. Det kan vi nu, fordi vi kan spare op, og det har mine børn jo aldrig prøvet

Malene Svangaard Dideriksen
Annonce
Annonce
Horsens Posten

Corona-status: Folketinget har rykket grænsen for nedlukning - det kan man godt være ligeglad med i Horsens

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Hold ud, hold ud, kære unge mennesker - bare nogle få uger endnu

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Repair Café på biblioteket: Lad være med at smide ud - her kan du få repareret det, du ellers ville kassere

Horsens Posten

Se billederne af "dagens oplevelse på Endelave": Redningshelikopteren kom helt tæt på

Horsens Posten

Torsdag er der sommerklub for børn på biblioteket

Horsens Posten

René og Dorthe rykkede fra hovedstaden til Horsens: Det var nødvendigt for ægteskabet at købe en campingplads

Horsens Posten

Insero Horsens uddeler penge til lokale projekter: Største beløb går til ny bevægelsespark

Horsens Posten

Hvad er et vaskeægte sommerhit? Forretninger peger på den største succes lige nu

Horsens Posten

Mozart i Vor Frelsers Kirke

Horsens Posten

Ny hørecenter i Horsens - hver sjette dansker har problemer med hørelsen

Horsens Posten

Kære mænd: Hold hjernen frisk og tag med biblioteket på travetur

Horsens Posten

Premiere på fire film i Megascope: Ny dansk film, action og gys

Horsens Posten

Café på Rådhustorvet lukket: Solgt på grund af sygdom, står der på skilt

Horsens Posten

Hjælp - vi mangler ansatte! Spisesteder og hoteller kæmper med at finde folk til ledige job

Horsens Posten

Vand og voldsted - guidet tur fra Husodde til Brakør

Horsens Posten

Tidligere elitesportskvinde åbner skønhedsklinik i Horsens: Jeg siger ikke bare ja, når unge piger vil have store læber

Horsens Posten

Lars fik et kamera i konfirmationsgave - det satte gang i karrieren

Horsens Posten

Christina siger farvel til fast job og lederstilling: Klar til at åbne garnbutik i Kattesund

Horsens Posten

Smitten er steget voldsomt i Danmark: Få overblikket over sognene i Horsens, Hedensted og Odder

Horsens Posten

Næsten 50 grader varmere end kulderekorden i februar: Alligevel var gårsdagen ikke årets varmeste

Horsens Posten

Ferien er reddet for 15 enlige forældre og deres 37 børn

Horsens Posten

Ugens Anbefaling: Sommer - det er at have lov til at være langsom

Horsens Posten

Paw og Tina overtog farmors hus i Lille Amalienborg: Det bedste sted at bo for en børnefamilie

Annonce