Annonce
Horsens Posten

Hvad er et vaskeægte sommerhit? Forretninger peger på den største succes lige nu

Kids Coolshop-indehaver Søren Nielsen fortæller om sommer-succeser og om det år, hvor han solgte 30.000 fidget spinners. I år er hittet derimod et vandgevær, mens også fidgets toys er yderst populært. Foto: Line Kyed
Hvordan opstår en dille, og hvad hitter lige nu inden for legetøj, tøj, bøger og i friluftslivet. Forretninger fortæller om deres sommer-succes.

Horsens: Forestil dig, at du har en legetøjsforretning og skal på messe for at købe ind til næste sommer. Hvad ville du satse på som sommerens dille og salgbare vare? En gummisvamp at klemme på, en plastikknop at trykke på, bamser, dukker, løbehjul med musik i, rutsjebaner?

At ramme et sommerhit kan være svært. Det ved man hos legetøjsforretningen Kids Coolshop i Hospitalsgade, der sammen med tøjbutik Profilart, Spejdersport og Bog & idé fortæller om denne sommers dille og største hit.

1 Vandpistoler - men intet slår 30.000 fidget spinner

Butikschef i Kids Coolshop Christian Pedersen står med butikkens store hit lige nu, en x-shot fast fill, der er et vand-gevær. Foto: Line Kyed

Søren Nielsen, indehaver af Kids Coolshop i Hospitalsgade, fortæller, at han i år har taget ved lære af sidste års hit, hvor der var stor rift om vandgeværerne x-shot fast fill.

Der er tale om store vandgeværer, hvor man kan skovle vand ind i ad en bagklap i stedet for at skulle stå ved en vandhane med sin vandpistol og et meget lille indløb.

I år har Søren Nielsen købt 200 vandgeværer i fire forskellige farver. Sidste år indkøbte han 24 styk af de fire farver, geværet kommer i, og det var langt fra nok.

Indtil videre har han solgt 400 styk, og der er fortsat stor efterspørgsel blandt børnene. Men det, der ser så legende let ud, er det langt fra, forklarer han:

- Det er simpelthen så svært at stå på en messe, hvor alle producenter mener, de har fundet den største, kommende sommerdille. Der er ganske få ting, som børnene godkender og køber. Men det er jo lige den ene ting, der gør tingen til en dille - når det sker. Men ser jeg tingene i børnehøjde, kan jeg faktisk sagtens forstå, at vandgeværet hitter.

Søren Nielsen mener dog også, at tvunget hjemmeliv grundet corona og et derfor stort behov for at komme ud, spiller ind.

- Dette års sommerhit afhænger også lidt af, om det er godt vejr. Og så har verdenssituationen jo generelt set også spillet ind. Vi skal ud -  efter alt det hjemmeliv, siger han.

Største salgshit til dags dato

En ting, Søren Nielsen ikke forstår, er den såkaldte fidget toys-dille. Alligevel har han overgivet sig og indrettet en  afdeling til det i sin forretning.

- Jeg forstår det simpelthen ikke. Men alt, der kan klemmes, trykkes på, rulles, så det føles behageligt for fingrene, altså alt muligt fingerlegetøj, er et hit lige nu.

- Jeg forstod faktisk heller ikke succesen med fidget spinners. Men det er mit største salgshit til dags dato; Det var op mod sommeren 2017, og jeg troede heldigvis på det og havde derfor købt ekstremt mange hjem. Fra maj til begyndelsen af sommerferien solgte vi 30.000 fidget spinners. Er det ikke vildt?

- Og så stoppede populariteten pludseligt - fra den ene dag til den anden. Jeg havde lige nået at bestille 3500 nye hjem, så jeg havde til juli det år. Dem har jeg stadig på lager, fortæller han og griner.

2 Klip klapper til fornem fest og ferie

Frederikke Thorstein fra Profilart viser butikkens nye varer frem - klip klappere, som der lige nu er stort rift om blandt kunderne, fortæller hun. Foto: Line Kyed.

Hør.

- Det er sindssygt, hvad vi sælger af hør lige for tiden. Hørkjoler. Hørbukser. Hørtunikaer. Hør-bluser. Det er, fordi det er dejligt at have med på ferie, særligt når det er varmt. Og så kan det styles op og ned. Vi har tøjet i alle farver, og det er et tilbagevendende hit, fortæller Frederikke Thorstein fra butik Profilart på Søndergade.

- Derudover sælger vi ret mange smykker for tiden, og det er nok på grund af alle konfirmationerne. Øreringe og fingerringe sælger virkelig godt, fortæller hun.

Også butikkens helt nye vare, ryger som varmt brød, lyder det fra Frederikke Thorstein:

- Vi har for første gang fået klip klappere på hylden. Jeg holder meget øje med trends, og sidste år så jeg, at klip klappere blev brugt til at style alt muligt tøj - også når der var tale om finere kjoler. Derfor købte vi dem hjem til denne sommer, og det har vi ikke fortrudt. Kunderne er helt vilde med dem. Man kan få dem både meget farverige og i nedtonede farver. Det hele sælger godt.

3 Stigegolf og stangtennis - og naturligvis paperbacks

Winnie Rahbek, butikschef i Bog & idé, har indrettet et område ved butikkens indgang til rejsespil, stigegolf og stangtennis. Særligt Stangtennis og stigegolf bliver solgt i rige mængder i disse uger sammen med det tilbagevendende hit - alskens paperback-bøger, fortæller hun. Foto: Line Kyed

- Den nye krimi "Opløst" af Sara Blædel og Mads Peder Nordbo samt Anne Grues "Mysteriet i genbrugsen" er lige udkommet, og de sælger begge godt.

- Men et sikkert sommerhit er altid vores paperback-bøger. Samtlige af den type bøger sælger, og jeg er sikker på, det er, fordi de er lette at have med på ferie og i kufferten, fortæller butikschef i Bog & idé på Søndergade, Winnie Rahbek.

Forretningen har også andet end bøger på hylderne, og særligt to nye varer er der rift om:

- Stigegolf og stangtennis, lyder det fra Winnie Rahbek, mens hun også fremhæver spikeball og kongespil.

Og så er der vores rejsespil, altså små, kompakte spil til at tage med på ferien - rummikup, sequence og uno blandt andet, fortæller hun.

4 Højsæson for liggeunderlag - men også soveposer

Hos Spejdersport kan Annie Petersen, der er butikschef, fortælle, at liggeunderlag er den vare, butikken sælger mest af for tiden. Det skyldes spejderlejre og camping- og sheltersæsonen, der er på sit højeste hen over sommermånederne. Foto: Line Kyed

Hos Spejdersport på Søndergade fortæller stedets nye butikschef Annie Petersen, at det er liggeunderlag og soveposer, der mest af alt bliver langet over disken.

- Der er en del spejderlejre for tiden, og så er folk blevet ret vilde med både camping- og shelterture. Det kan mærkes, fortæller hun.

Men de populære varer overrasker hende ingenlunde. Tværtimod.

- Sådan plejer det faktisk altid at være på den her tid af året, og heldigvis er det også sådan i år, siger hun.

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Den søde ventetid - og den trælse ventetid

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Organisationer om julehjælp: Rekordmange ansøgere i år - men lokalt er det langt fra så ensidig

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Fravalgte et arbejde som bygningskonstruktør og har i stedet kastet sig over kagebutik: - Jeg kæmper det bedste, jeg kan, for at holde gang i min lille forretning

Horsens Posten

Coronasmitten stiger stadig i Horsens: Tiltag på skolerne kommer til at fortsætte mindst en uge mere

Horsens Posten

Statistik kan give dig øjne i nakken

Horsens Posten

Pølsevogn skifter fra friture til feldsalat

Horsens Posten

Kom til Tyskland, min ven, så skal du se restriktioner

Horsens Posten

Coronaen vil ikke slippe os

Kultur

Rock i Lunden smider første navn på 2022-plakaten - og han kan 'måske overraske nogen'

Horsens Posten

Citychef ude med klar opfordring: "Sørg så for at få det stik"

Horsens Posten

Huset skulle renoveres og lejemålet blev opsagt - men hvor blev frisøren i Nørregade 6 af?

Horsens Posten

Lille hobby-virksomhed er blevet stor og professionel på blot fem år

Horsens Posten

Særtilbud til pensionister: Kør videre på dit gratis kort til busserne et år efter udløbsdatoen

Horsens Posten

Coronasmitten i Horsens krydser kritisk grænse: Nye tiltag træder i kraft

Horsens Posten

9728 seniorer har talt: Afgående venstrepolitiker blev den store stemmesluger ved valget til det nye seniorråd

Horsens Posten

Juta Ost-indehaver om rygte: Hvor kommer det fra - og hvorfor lige mig og min butik?

Horsens Posten

Ugens anbefaling: Det er sundt at kede sig

Horsens Posten

Hun står med fostervand i skoene og moderkager i hænderne: Nu er hun valgt til byrådet, selv om hun stod nederst på listen

Horsens Posten

Hestedamsgade inviterer på skattejagt til black friday

Horsens Posten

Se billederne: Julemanden landede i Horsens med sang og julelys

Horsens Posten

Wall of Sound vender tilbage med nye datoer - og de første store navne på plakaten

Horsens Posten

Så åbner Bytorv Horsens en morgen kun for seniorer og sårbare sjæle

Horsens Posten

Kendt sengebutik flytter: Blev opsagt og har fundet nye og større lokaler

Annonce