Annonce
Horsens Posten

Hver tredje unge horsensianer og flere med udenlandsk baggrund halter efter: Nye tiltag skal få gang i vaccinationerne

Folk kommer igennem vaccinecentret på Fuglevangsvej i en lind strøm i disse dage, men der er plads til flere. Arkivfoto: Morten Pape
Tilslutningen til covid-19-vaccinen er dårlig for horsensianere mellem 16 og 25 år, østeuropæere og borgere med mellemøstlig baggrund. Det vil Horsens Kommune lave om på.

Horsens: Antallet af coronasmittede stiger kraftigt i disse dage, og tirsdag blev der på landsplan registreret over 1000 nye smittetilfælde.

Et middel mod den negative smitteudvikling er at få befolkningen vaccineret i en fart, og der halter det på enkelte punkter i Horsens Kommune.

Kommunen har undersøgt, hvor mange af dem, som er inviteret til covid-19-vaccination for mindst 14 dage siden, der har gjort brug af tilbuddet, og et par grupper springer i øjnene:

Annonce

- Af de unge mellem 16 og 25 år er det en tredjedel, som ikke har takket ja. Det er ikke ensbetydende med, at de ikke gør det, men vi kan bare se, at de ikke har gjort det endnu. Så er der også nogle grupper, som primært bor i de områder, man kalder socialt udsatte, eller som bor centralt i byen. Det er dels østeuropæere, dels personer med mellemøstlig baggrund, siger Jes Svenninggaard, der er direktør i velfærd- og sundhedsforvaltningen i Horsens Kommune.

Tre dage uden tidsbestilling

Det er i disse dage muligt at bestille tid til vaccination med relativt kort varsel, og man kan melde sig på en daglig venteliste, hvis der er vacciner i overskud - og det er der, hvilket flere regioner har meldt ud i løbet af de seneste dage.

Der er med andre ord rig mulighed for at blive stukket med en omgang Pfizer eller Moderna, men alligevel sætter Horsens Kommune og vaccinationscentret ind med yderligere tiltag.


Der må også være noget motivation i, at det bliver lettere i forhold til coronapasset.

Jes Svenninggaard


Først og fremmest forsøger de sig igen med tre muligheder for at blive vaccineret uden tidsbestilling. Det gjorde de også i juni, da det kun var for personer over 50 år - denne gang kan alle komme forbi.

- Vi håber på stor tilslutning – og bestemt en, der er større end sidste gang. Det er godt nok midt i feriehøjsæsonen, men vi er optimister, siger Jes Svenninggaard.

De tre muligheder er 19. juli i Fængslet, 22. juli i Brædstruphallen og 23. juli i Sundparkhallen - alle fra klokken 10 til 14.

Annonce

Bruger nye kanaler

For at gøre opmærksom på det - og for at få de sløve målgrupper med - sætter Horsens Kommune også ind med målrettet kommunikation via nye kanaler.

- En udfordring er blandt andet, at grupperne ikke reagerer så godt på det, de får i e-boksen, så denne gang går vi bredere ud. De sociale medier kan fange de unge – eller måske deres forældre, som kan prikke dem på skulderen og få dem afsted. Derudover har vi en aftale med Business Horsens om formidling, ligesom vi går gennem landbrugsforeninger og almene boligforeninger, siger Jes Svenninggaard.

Landbrugsforeningerne er med henblik på at fange de østeuropæiske arbejdere bosiddende i Horsens.

- Dem med midlertidigt ophold har vi ikke data på, men vi har en formodning om, de heller ikke er gode til at møde op. Men de er sådan set inkluderet. Er man på ophold her i mere end 30 dage, er man velkommen til at blive vaccineret, lyder det fra velfærd- og sundhedsdirektøren, der håber på en effekt af tiltagene.

- Vi bliver ved med at opfordre til vaccination, og fra nationalt hold bliver der også reklameret med, at man nærmest bare skal sige ”hej”, og så er man i kø til vaccinen. Der må også være noget motivation i, at det bliver lettere i forhold til coronapasset, siger Jes Svenninggaard.

Er man blevet inviteret til vaccination, kan man bestille tid til de to stik på vacciner.dk, og der er i skrivende stund stadig tider i denne uge i vaccinationscentret på Fuglevangsvej 61 i Horsens.

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Corona-status: Folketinget har rykket grænsen for nedlukning - det kan man godt være ligeglad med i Horsens

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Hold ud, hold ud, kære unge mennesker - bare nogle få uger endnu

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Repair Café på biblioteket: Lad være med at smide ud - her kan du få repareret det, du ellers ville kassere

Horsens Posten

Se billederne af "dagens oplevelse på Endelave": Redningshelikopteren kom helt tæt på

Horsens Posten

Torsdag er der sommerklub for børn på biblioteket

Horsens Posten

René og Dorthe rykkede fra hovedstaden til Horsens: Det var nødvendigt for ægteskabet at købe en campingplads

Horsens Posten

Insero Horsens uddeler penge til lokale projekter: Største beløb går til ny bevægelsespark

Horsens Posten

Hvad er et vaskeægte sommerhit? Forretninger peger på den største succes lige nu

Horsens Posten

Mozart i Vor Frelsers Kirke

Horsens Posten

Ny hørecenter i Horsens - hver sjette dansker har problemer med hørelsen

Horsens Posten

Kære mænd: Hold hjernen frisk og tag med biblioteket på travetur

Horsens Posten

Premiere på fire film i Megascope: Ny dansk film, action og gys

Horsens Posten

Café på Rådhustorvet lukket: Solgt på grund af sygdom, står der på skilt

Horsens Posten

Hjælp - vi mangler ansatte! Spisesteder og hoteller kæmper med at finde folk til ledige job

Horsens Posten

Vand og voldsted - guidet tur fra Husodde til Brakør

Horsens Posten

Tidligere elitesportskvinde åbner skønhedsklinik i Horsens: Jeg siger ikke bare ja, når unge piger vil have store læber

Horsens Posten

Lars fik et kamera i konfirmationsgave - det satte gang i karrieren

Horsens Posten

Christina siger farvel til fast job og lederstilling: Klar til at åbne garnbutik i Kattesund

Horsens Posten

Smitten er steget voldsomt i Danmark: Få overblikket over sognene i Horsens, Hedensted og Odder

Horsens Posten

Næsten 50 grader varmere end kulderekorden i februar: Alligevel var gårsdagen ikke årets varmeste

Horsens Posten

Ferien er reddet for 15 enlige forældre og deres 37 børn

Horsens Posten

Ugens Anbefaling: Sommer - det er at have lov til at være langsom

Horsens Posten

Paw og Tina overtog farmors hus i Lille Amalienborg: Det bedste sted at bo for en børnefamilie

Annonce