Annonce
Horsens Posten

Hvor går ferien hen: Gurli Gris i Heide Park - med indlagte museumsbesøg

Museumsinspektør David Olsen er en af dem, som sætter gang i oplevelser i det spændende industrimuseum. I denne lille sommerserie fortæller han om, hvordan hans egen sommer kommer til at gå - og kommer med et enkelt godt tip. Arkivfoto : Søren E. Alwan
Museumsinspektør David Olsen skal med kone og små døtre til Heide-Park. Selv husker han et ophold på et militær-hotel som den mest kiksede, men også ret sjove  ferieoplevelse.
Annonce

Horsens: Ferie er det store samtaleemne lige nu. Vi spørger i denne uge museumsinspektør David H. Olsen, Danmarks Industrimuseum, om hans personlige ferieoplevelser. Både de gode og knap så gode. Og vi har også bedt ham om at give Horsens Postens læsere et par ferietips.

Hvad skal din ferie gå med?

Vi har to piger på 4 og 6 år. De så på et tidspunkt en video på youtube fra Heide-Park i Tyskland, hvor man kunne besøge et Gurli Gris-land. Den video har brændt sig fast på deres små nethinder i en grad, så turen med tvingende nødvendighed måtte arrangeres. Jeg har skumle planer om at besøge nogle tyske museer undervejs, men nu må vi se, om den del af planen holder. I Gurli Gris får Far Gris sjældent sin vilje. Man kan frygte, det samme gør sig gældende i virkelighedens verden.

Har covid-19 fået dig til at ændre ferieplaner?

Nej, vi havde allerede booket turen før covid-19 brød ud.

Har du nogle faste traditioner i din ferie – beskriv dem gerne?

Siden vi fik børn, er ferien gået med at besøge alle de venner og den familie, vi har dårlig samvittighed over at besøge for lidt udenfor ferierne. Jeg har desuden en efterhånden fasttømret tradition med at melde ud, at jeg vil læse alle de bøger, jeg ikke får tid til at læse i hverdagene, hvorefter jeg højst får læst et par stykker.

Hvad tænker du tilbage på som din bedste ferieoplevelse?

Efter gymnasiet var jeg på interrail med min daværende kæreste, som også er min nuværende kone, hvor vi rejste Europa tyndt. Det er nok den mest almendannende rejse for mig, hvor alt det, vi ellers kun havde læst om i bøgerne, blev virkelighed foran os.

Hvad var din mest kiksede eller uheldige ferie/ ferieoplevelse?

Min svigermor er fra Sri Lanka. Når vi er derude, bor vi hos familien, og den står på utallige visiter med te-drikning i varmen. Det er egentlig hyggeligt, men sidst vi var dernede i tre uger, meddelte vi undervejs, at vi godt kunne bruge nogle dage med dase-ferie på et hotel. Familien havde tilfældigvis nogle lokale kontakter, så vi ikke skulle betale turistpriser, hvilket lød meget godt. Det vidste sig dog, at kontakterne var til et militærhotel, hvilket betød, at der udelukkende var mænd fra det srialankanske militær på orlov på hotellet. De gik imponerende hårdt til whiskey’en. Det clashede lidt med vores forestillinger om lette apperitifs ved poolen og daseferie. På den positive side tæller dog, at det virkelig var enormt billigt, og man vænner sig gradvist til smagen af whiskey.

Har du et godt ferietip til et sted i Danmark?

Jeg har en svaghed for steder, hvor man forsvinder fuldstændig ind i en anden tid. Det kan man bl.a. i Nationalmuseets Klunkehjem.


Nationalmuseets Klunkehjem kan i dag besøges på særlige guidede ture et par dage om ugen. Det kan varmt anbefales.

David Olsen


Det blev indrettet i klunkestil i 1890 af grosserer Rudolph Christensen i en kæmpestor 15-rums pragtlejlighed med udsigt til Ridebanen bag Christiansborg. Christensens døtre blev aldrig gift og boede efter forældrenes død i lejligheden uden at ændre indretningen, så der er rød silkedamask, kvister, kvaster, frynser, blomsterborter, arabesker og portierer til den store guldmedalje. Søstrene boede i lejligheden livet ud, hvorefter de testamenterede det hele til Nationalmuseet. Nationalmuseets Klunkehjem kan i dag besøges på særlige guidede ture et par dage om ugen. Det kan varmt anbefales.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Bliv klogere på klimaforandringer

Horsens Posten

Bronzealder Battle for to

Horsens Posten

Mini med maxi køreglæde

Annonce