Annonce
Horsens Posten

I'm the skrald-woman  - men jeg er på en svær opgave

Størrelse og beskaffenhed på affaldsposer kan gøre det noget besværligt at være miljørigtig. PR-foto

Kender I den gamle Storm P. tegning, hvor den ene vagabond spørger den anden: "Hvad mener du om verdenssituationen". "Ingenting", lyder svaret. "Jeg har fået noget i øjet".

Det er også en af hverdagens små ting, som klummen i denne uge skal handle om. Ikke om de store spørgsmål om Biden, Putin og hvad der i øvrigt fylder i medierne. Men derimod skrald og ikke mindst skraldposers størrelse.

Hjemme hos os er de huslige pligter fordelt. Sådan er det formentlig i de fleste hjem. Af en eller anden grund er det blevet mit lod at affalds-sortere og sørge for, at skraldet havner i de rette poser og containere.

Annonce

Faktisk har min mand udnævnt mig i bedste De Nattergale-stil til "The Skraldwoman". Og jeg sætter da også en ære i at få skilt plastic og pap ad, undgå at komme grønt affald i posen med restaffald. Ja, jeg går så meget op i det, at jeg kan begynde at efter-sortere, når vi har haft hjælpsomme gæster, der lige vil hjælpe med at rydde op, men ikke er vant til så meget sortering som i den kommune, jeg bor i.

Jeg kan i bund og grund godt lide tanken om, at det meste kan genbruges. Måske har jeg det med hjemmefra med forældre, der voksede op som efterkrigsbørn, og som havde lært, at alt hvad der kunne bruges, skulle genbruges. Der blev lappet sokker, og bunden i metalspanden skulle nærmest være som en si, før min far opgav at reparere på den. Min mor var også god til at få en middagsret til at strække i flere dage, uden at det blev kedeligt. Der kunne nemlig altid ændres på tilbehøret, selv om det var tredje dag med frikadeller.

Mit genbrugs-gen kommer i spil, når vi skal have styr på affaldet. Jeg gør det grove forarbejde og lader andre om det mere forfinede genbrug.

Nogle skaber ro i hovedet ved at rydde op i en skuffe. Jeg henfalder i en meditativ tilstand ved at sortere.

På et tidspunkt havde vi fem store affaldsstativer stående i carporten. Og lige på dette område var jeg husets CEO. Det blev ikke overladt til andre at fordele aviser, plast, pap, flasker og metaldåser.


Affaldsstativer under vasken i de gængse køkkenmodeller og de poser, som kan anskaffes, passer sjældent særligt godt sammen.


Men som "the skraldwoman" er der en lille ting - men betydelig ting - som i den grad irriterer mig. Affaldsstativer under vasken i de gængse køkkenmodeller og de poser, som kan anskaffes, er sjældent kompatible, som det hedder med et fint ord.

Ja, det er faktisk gået i den helt forkerte retning i de godt 30 år, at jeg har stået for husholdningens affaldstjeneste. En gang fik vi med jævne mellemrum udleveret ruller med grønne og sorte poser fra kommunen. De havde to gode egenskaber. De var af en så god kvalitet, at tunge ting ikke fik dem til at briste. Og så passede de som fod i en hose til stativet i køkkenet.

Siden har vi i den kommune, jeg bor i, selv skullet anskaffe de sorte poser. En gang imellem bliver der smidt et hold grønne poser i indkørslen. Men de er krympet gevaldigt. De er alt for små og besværlige at anbringe i stativet. Vi kan heller ikke på supermarkedernes hylder finde de perfekte erstatningsposer for de sorte poser til restaffald. De er enten for store eller for små og går alt ofte i stykker, når yoghurt- eller anden emballage smides i dem.

Og så er det, at jeg tænker: Det må være i vores lands interesse at få endnu flere dedikerede "skraldwomen eller men". Men det kræver, at noget så elementært som poser  kan fås i rette størrelser og i holdbar kvalitet.

Så kære producenter og kommuner - kunne I ikke lige finde en løsning på det?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Bedsteforældredag på Glud Museum

Annonce