Annonce
Horsens Posten

Iben Hjejle som videnskabspioner

Fra teaterstykket "Jordens Indre": Jesper Lohmann og Iben Hjejle. Foto: Gudmund Thai
Annonce

Horsens: Teaterstykket "Jordens indre" fra Folketeatret handler om Danmarks ukendte verdensstjerne Inge Lehmann. Det kan opleves på Horsens Ny Teater tirsdag 12. november med skuespillerne Iben Hjejle, Jesper Lohmann, Laura Bro, Troels Malling og Roberta Hilarius Reichhardt.

Jordens Indre er en stærk og autentisk fortælling om en af verdens vigtigste, men også mest ukendte forskere på dansk jord. Forestillingen er baseret på jordskælvsforsker Inge Lehmanns liv. En kvinde, der gjorde en banebrydende opdagelse i 1936, da hun påviste, at jorden har en fast indre kerne. Så, hvordan forsvandt denne kvinde ud af danmarkshistorien?

I Jordens Indre, der er instrueret af den erfarne instruktør Geir Sveaass, følger vi Inge Lehmanns utrættelige kamp for at blive anerkendt i en akademisk verden domineret af mænd, og vi følger hendes indre kamp om at turde stå ved sig selv og sine evner. Det er en stærk fortælling om at bryde med samfundets konventioner, og om ufortrødent at følge sine drømme og tro på sig selv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Skovbørnehave på vej

Annonce