Horsens: Søndag ankom årets store jule-iglo til torvet, hvor arrangementer på sikker corona-maner får lov at løbe af stablen i december.
Første tiltag i teltet finder sted fra på lørdag, hvor julemanden læser julehistorier op. Billetter er gratis og kan bestilles via Mærk Byen.
Torvets dåb
Med igloens entre på Torvet bliver det nyrenoverede torve-område indviet, og det glæder blandt andet citychef for City Horsens, Michael Kongsmark. Han udtalte forleden til Horsens Posten og Horsens Folkeblad:
- Man kan jo sige, at det bliver Torvets dåb. Det bliver samtidig at slå to fluer med et smæk. For igloen viste sig sidste år at blive en ret stor succes. Vi vil gerne arbejde videre med den succes, men også vise, hvad det store torve-område blandt andet kan danne rammen om.