Annonce
Horsens

Infoskærme, en postcentral og grøn maling på Grønnegade: Butikkernes gode ideer gav sammenhold

Michael Kongsmark, der starter som citychef i Horsens 1. november, havde også en masse bidrag til den kommende detailhandelsstrategi. Foto: Nicolai Skovgård
Forslagene var mange, da en gruppe af byens forretningsdrivende var samlet onsdag aften for at bidrage til Horsens' kommende handelsstrategi. En ting stjal fokus: Sammenholdet blandt butikkerne skal være bedre.
Annonce

Horsens: "Hvordan sikrer vi sammen, at Horsens bliver en endnu bedre handelsby?"

Det spørgsmål skulle besvares, da der onsdag aften var arbejdsmøde på Restaurant Oksen i Horsens. Det andet af to møder om emnet. Arrangørerne var Horsens Kommune, Business Horsens og CityHorsens med detailhandelsudvalgsformand Mette Frost, der også er indehaver af Femina Lingeri, i spidsen.

Deltagerne kom primært fra byens butikker og restauranter, og deres bidrag af tanker og idéer skulle bruges som grundlag til en ny detailhandelsstrategi for handelslivet. Noget, der måske ikke lyder voldsomt spændende, men som til gengæld er enormt vigtigt for fremtiden.

Conny Westphall, chefkonsulent på Erhvervsakademi Aarhus, præsenterede blandt andet 10 globale trends for handelslivet og svarene fra en stor spørgeskemaundersøgelse om de handlende i Horsens. Foto: Nicolai Skovgård
Annonce

Et hav af ideer

Sammenhold var nøgleordet til mødet, der ellers bød på mange forslag. Det skal understreges, at der blot er tale om idéer, så det er ikke sikkert, at de føres ud i livet. Blandt andet blev følgende nævnt:

Interaktive infoskærme med detaljeret butiksinfo, mere søndagsåbent, rabatkuponer på tværs af butikkerne, CO2-neutral gaveindpakning, fælles indkøbsposer og ansættelse unge til at hjælpe med online markedsføring. Et forslag lød på at lave en postcentral, hvor man kan aflevere sine mange poser og få dem sendt med posten, så man ikke skal have dem med på restaurant eller til koncert om aftenen. Et andet gik på at male Grønnegade grøn, hvilket var i den mere spøjse ende og mere tiltænkt branding end klima.

Annonce

Vinder på at sende videre

Stort set alle idéer har det til fælles, at de kræver mere samarbejde på tværs af butikkerne, og det virkede alle aftenens deltagere enige om, at de skulle blive bedre til.

Især en sætning gik igen: Butikkerne skal blive bedre til at henvise til en anden butik, hvis man ikke selv har varen på lager. Der er nemlig tale om en kollega og ikke en konkurrent.

- På den måde bliver pengene i byen. Det er bedre, end at varen bliver købt på nettet, lød det fra Martin Le Fevre, indehaver af Hansen/Nissen, da hans gruppe påpegede behovet.

- Man vinder stadigvæk ved at gøre det. Gæsten synes, det er fedt, at man kan hjælpe ham videre, så jeg tror på, at han får lyst til at komme tilbage en anden gang, lød det fra Claus Hald fra Café Gran.

Mængden af ideer og forslag er nu tilføjet puljen, der skal munde ud i en detailhandelsstrategi, som Mette Frost, detailhandelsudvalgsformand og indehaver af Femina Lingeri, forventer at præsentere i midten af november, inden julehandlen for alvor går i gang.

Mette Frost var som detailhandelsudvalgsformand i spidsen for aftenens møde. Foto: Nicolai Skovgård
På væggen kunne man parkere de ideer og tanker, der ikke lige var tid til at uddybe. Foto: Nicolai Skovgård
Der blev lyttet til mange gode forslag. Claus Helgesen fra Vinoble og Martin le Fevre fra Hansen/Nissen havde dog også selv en masse bidrag til debatterne. Foto: Nicolai Skovgård
Et af handelsstrategiens fem spor er klima. Blandt ideerne var et klima-stempel i byen, hvor man viser sin klimabevidsthed med bistader, hængende haver og solceller. En anden idé var at plante træer på baggrund af, hvor meget handelslivet omsatte for. Det skulle munde ud i en hel CityHorsens-skov. Foto: Nicolai Skovgård
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Skovbørnehave på vej

Annonce