Annonce
Horsens Posten

Janne fra Horsens står bag Danmarks største online-gruppe om boligindretning: Nu er det også blevet hendes levevej

Det er jordfarver, der er fremme i tidens boligindretning. Det kan man få et godt indtryk af i showroomet på Sandøvej, som Janne Bielefeldt står bag. Foto: Marianne Husted
Det viste sig at være det rette tidspunkt, da ægteparret Janne og Daniel Bielefeldt åbnede deres web-shop: bogk.dk. Det var lige før coronaen. Få måneder efter fik folk god tid til gør-det-selv projekter.

Horsens: Da Janne Bielefeldt for ni år siden var sygemeldt under sin graviditet, fik hun en dag ideen til en særlig facebook-gruppe: Boligindretning og kreativitet.

- Jeg har altid elsket boligindretning. Og jeg savnede et sted, hvor man kunne udveksle ideer og inspirere hinanden.

I dag har den udviklet sig til Danmarks største online-gruppe, når det handler om inspiration til hjemmet. Gruppen har i dag 187.900 medlemmer. Heraf er de 163.020 aktive medlemmer, som kommenterer og poster indlæg.

Annonce

Eget firma og webshop

Interessen for boligindretning har ført til, at hun sammen med sin mand, Daniel Bielefeldt har oprettet egen virksomhed. En webshop, der for nylig er rykket fra privatadressen til Sandøvej 16, hvor der både er plads til kontor og showroom.

- Efterhånden var garagen fyldt, og vi kunne heller ikke blive ved med at byde naboerne på den ekstra trafik, når der skulle leveres varer til os, siger Daniel Bielefeldt.

Bordet er dækket i modefarverne. Jordfarver og blåt er populært - og med gyldent bestik dertil. Foto: Marianne Husted

Det var ham, der gav hende skubbet, da hun måtte erkende, at hun ikke længere kunne holde til jobbet som pædagog. De havde længe talt om at oprettet en webshop, og nu var anledningen der.

Daniel Bielefeldt bidrager med sine it-kompetencer og sans for salg. Han har altid arbejdet med it og været selvstændig it-konsulent med firmaet Systemina i en årrække.

- Men Daniel nørder også gerne med at lave et bord eller reparere en bil, fortæller Janne Bielefeldt.

Annonce

Den almindelige dansker

Firmaet bogk.dk henvender sig til den almindelige dansker, der bor i et almindeligt parcelhus eller lejlighed.

Stuk, vægpaneler og ikke mindst radiator-skjulere er der blevet solgt rigtigt meget af. Foto: Marianne Husted

- Alle kan være med i vores univers. Vi er helt nede på jorden og henvender os til dem, der bor bag ligusterhækken, forklarer parret, der sælger alt fra maling, møbler, spisestel til pergola til haven.

Alle kan være med i vores univers. Vi er helt nede på jorden og henvender os til dem, der bor bag ligusterhækken.

Janne og Daniel Bielefeldt

Janne har hele tiden fingeren på pulsen, hvad angår de nyeste tendenser. For eksempel er jordfarver og terracotta populære lige nu, og farver som rosa og doucet grøn er på vej i 2022. I dag skal der nemlig farver på de hvide vægge.

Annonce

Radiatorskjulere er sagen

Firmaet viste sig at komme i gang på det helt rette tidspunkt. Det blev oprettet i november 2019. Få måneder efter kom coronaen, og folk fik tid til gør-det-selv-projekter.

Det var Daniel Bielefeldt, der foreslog sin hustru Janne, at de skulle oprette det firma, parret har drømt om. I november 2019 søsatte de webshoppen bogk.dk. Umiddelbart efter kom coronaen-. Det satte skub i firmaet, der sælger alt i boligindretning, også biopejsen på væggen, møbler og blomsterkasser. Foto: Marianne Husted

I showroomet står modeller af blandt andet de radiatorskjulere og vægpaneler, som der er blevet solgt rigtigt mange af under covid-19-nedlukningen. Biopejsen på væggen, et nyt samarbejde med en lampeproducent og mange andre varer har de også store forventninger til.

Firmaet er nu så godt i gang, at der kan trækkes en fuld løn ud til Janne Bielefeldt og en delvis løn til hendes mand, der stadig driver sit it-firma.

Annonce

Stadig i gang med indretningen

I det få måneder gamle showroom er der dækket borde med keramiktallerkner og bestik i gyldne farver. Også bord og stole kan købes. Der er også blomsterskjulere og letvægts-bjælker. Og meget, meget mere. Alligevel er rummet ikke færdigt. Der skal løse tæpper på klinkegulvet, flere produkter og måske en skærm, hvor interesserede kan se alt det, som parret ikke har plads til i lokalerne.

- Her bliver der tid til en kop kaffe og en snak om boligindretning, siger Janne Bielefeldt.

Der er også plads til den fem år gamle King Charles Cavalier og parrets to børn, Victor på 11 og Celina på ni år. Victor er faktisk så optaget af familiens virksomhed, at han har erklæret, at han vil være lagermand, når han bliver gammel nok.

Janne Bielefeldt er fortsat administrator for gruppen Boligindretning & Kreativitet på Facebook.

- Desuden er vi et team af skribenter, der skriver boligreportager, om boligrenovering og DIY (gør det selv-projekter) og meget mere på Instagram. Folk bidrager med billeder og tips til indretning, som vi deler på Facebook og i vores gruppe, siger Janne Bielefeld.

Hun betegner det som et 100 procent brugerdrevent online boligmagasin og en stor vidensportal, hvor man kan læse om alt lige fra, hvordan man indretter sin terrasse, laver en lampe af drivtømmer og til at give sit Ikea-møbel et personligt twist.

Som ægtepar trives de med deres nye web-virksomhed bogk.dk og friheden til at styre egen tid. Det sidste er også til glæde for parrets børn.

Boligindretning & Kreativtet

  • Webshoppen bog.dk er vokset ud af Danmarks største boligindretnings-fællesskab på Facebook.
  • Bag webshoppen står ægteparret Daniel og Janne Bielefeldt.
  • Janne Bielefeldt er også initiativtager til Facebookgruppen boligindretning & kreativitet, der byder på medlemmernes indretningsideer, boligereportager og gør det selv-ideer.
  • Inspiration kan ud over hos facebookgruppen hentes på instagram-profilen Boligindretningogkreativitet. Desuden er der boligindretning & kreativitet køb/salg-gruppen på Facebook. 
  • Daniel og Janne Bielefeldt gik i gang med deres firma i november 2019. De rykkede 1. marts 2021 ind på Sandøvej, hvor de har kontor, showroom og lager.


Annonce
Annonce
Horsens Posten

Vejarbejdet er slut på en af de mest trafikerede veje i Horsens: Fri bane på fire spor

Annonce
Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Loge i Horsens har fået ny ledelse

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Ved du ikke, hvad du skal lave med børnene i efterårsferien? Her er en kæmpe guide til, hvad der sker i Horsens

Horsens Posten

Masser af liv på banen og tilskuerpladserne: Her er vinderne af skolefodboldturneringen 2021

Horsens Posten

Små trekanter skal sprede glæde i gaden - men det trækker ud

Horsens Posten

Så er det nu, Horsens - hvem vil du indstille til Byens Bedste?

Horsens Posten

Hav indflydelse på Horsens' skulpturelle fremtid

Horsens Posten

Horsens mister to skobutikker: Den ene er lukket - den anden er på vej til det

Horsens Posten

Facebook-trold chikanerer Bytorv Horsens - stjæler profilbillede og indhold

Horsens Posten

Klumme: Bare rolig - der er stadig varer på hylden, men måske kan du ikke lige få den kjole, du havde udset dig

Horsens Posten

Så åbner vi for indstillinger til Byens Bedste - brug dette skema

Horsens Posten

Så går vi i luften: Indstil dine favoritter til Byens Bedste 2021

Horsens Posten

Se foredrag i naturvidenskab fra Aarhus Universitet

Horsens Posten

- Når jeg står her, hvor jeg er nu, fatter jeg ikke, hvor tiden er blevet af

Horsens Posten

Horsens' eneste vaccinationscenter er lukket: Nu kan du blive vaccineret blandt Blædel-krimier og kulturkanoner

Horsens Posten

En smadret hånd førte dem sammen: Lotte havde brug for hjælp til administration -  Tanja havde brug for et fleksjob

Horsens Posten

Ugens anbefaling: Et besøg på og langs Horsens Fjord

Horsens Posten

Derfor er kommunalvalg vigtigt - læs om det i Horsens Posten

Horsens Posten

Han er selvstændig med to forretninger - nu åbner Abdul sin tredje og denne gang i Horsens-midtby

Horsens Posten

Nyt takeaway-sted på vej - der er ifølge indehaverne tale om juices, sandwiches og super service

Horsens Posten

Olivias far får fremtidens madtjans på Gasvej: Muligheder og en fed legeplads lokkede

Horsens Posten

- Min oplevelse var, at portvin var sådan noget, der lå i mormors skab - nu kan jeg finde på at købe en flaske til 1000 kroner

Horsens Posten

19-årige Clara og pigespejderne løb med stor pris

Annonce