Det går ikke galt, når Jesper Gíslason er med. Den rutinerede musiker er sceneansvarlig for afviklingen af den europæiske bluesfinale i Forum Horsens 7.-8. april.
Horsens: Han spiller selv musik og har gjort det siden, han var 12.
44-årige Jesper Gíslason har tæsket og tæsket i de trommeskind. Den horsensianske trommeslager, der i første omgang lånte storebrorens trommesæt hjemme i Stensballe, inden han fik sit eget.
Han har været med i et hav af konstellationer og bands de seneste 30 år, ganske vist med en lille 10-års pause undervejs, men han har spillet, så sveden drev, og han har haft det godt dér - lige midt i musikken.
Sådan bliver det også fredag 7. og lørdag 8. april, hvor han i et par døgn har ansvaret for, at musikken kan spille derudad ved European Blues Challenge 2017.
Han er stagemanager ved bluesfinalen i Forum Horsens, sceneansvarlig for de 21 finalebands. Han er personen, bandsene kontakter, hvis de får problemer med grejet. Hvadenten det er nu - før de pakker kufferten og drager til finalen i Horsens - eller det er to minutter før de går på scenen.
Og det er et job, han er klar til. Han elsker at være med, hvor det sker. Også selv om han i de dage ikke selv spiller musik.
Jesper Gíslason tager ikke ansvaret for bandsenes præstation i de 20 minutter foran dommerne. Den må de selv rode med.
Men han vil gøre alt, hvad han kan, for at der ikke bliver tekniske problemer. At der er styr på baggearet - trommerne, keyboards, forstærkere, basforstærkere osv.
Ja, sågar kontrabassen. For sådan en skal der bare være.
- Det var vi nødt til at have. Man ved aldrig, om der er nogen, der skal bruge sådan én, så det er vigtigt, at vi har det, pointerer Jesper Gíslason og henviser til den europæiske bluesunions standardforskrifter for finalerne.
Han har også skaffet et elpiano, fordi det italienske band Bayou Moonshiners spurgte, om han kunne skaffe sådan et.
- Og det kunne jeg selvfølgelig godt. Så vi skaffede det, smiler Jesper Gíslason.
Der er mange ting, der skal klappe ved sådan et arrangement, men selv er Jesper Gíslason ikke nervøs. Han tager det med stoisk - eller skulle man sige islandsk - ro.
Jesper Gíslason er nemlig íslænding. Ikke med stort i, men med den lille, skæve prik over i'et...
- Hvis du skriver Gíslason med accent aigu, vil min far blive stolt, smiler Jesper om sin islandske far, der på den måde også er forklaringen på, hvorfor Jespers pas er blåt og ikke rødbedefarvet.
Jesper er godt nok født i Aarhus og opvokset i Stensballe, men han er islandsk statsborger og har også boet et enkelt år i Island.
Det er dog i Horsens, det sner, for her bor han i en lejlighed i Vestbyen i Horsens med sine to dele-døtre på seks og ni år. Fraskilt for to et halvt år siden og i gang med at læse til elektriker efter en lang karriere som grafiker.
I Horsens kom han ind i musikken for mange år siden, og det takker han ikke mindst det islandske funkband Mezzoforte for. Det er måske endda den altafgørende anledning til hans musikalske interesse.
Men der er også et par andre ting:
- Knuj! udbryder han og henviser til den nærmest patentagtigt svævende Knud Lindhardt over det horsensianske musikmiljø. Ham, som de alle peger på som den store inspirationskilde.
- Knud har været en kæmpe inspiration for mig, ingen tvivl om det. Han var min musiklærer på Stensballeskolen, fortæller Jesper Gíslason.
Også et år på Mellerup Musikefterskole stimulerede musikinteressen hos Jesper Gíslason.
- Det var et helt fantastisk år. Måske det bedste i mit liv, fortæller han.
Men inden længe er der bluesfinale, og så handler det om at tære på erfaringen - holde styr på alle behov, hvadenten de er finske, rumænske eller portugisiske.
Jesper Gíslason er vant til at holde styr på mange bands som stagemanager ved Horsens Bluesfestival, og herigennem har han fået masser af erfaring.
Ikke mindst takket være, hvad han kalder "et sublimt makkerskab" med arrangementskoordinator på Kulisselageret Steen Andersen, der også er koblet på sceneansvaret ved EBC-finalen.
De to skal nok få det hele til at spille i Forum Horsens, afslører og lover Jesper Gíslason med et blik som en islandsk granitvæg.
- Jeg har masser af ro i maven. Der er styr på tingene. Steen og jeg kender hinanden så godt. Vi har erfaringen, og der plejer ikke at være noget, der går galt. Desuden laver vi lydprøver både fredag og lørdag eftermiddag, hvor bandsene finder ud af, hvordan det fungerer, fortæller Jesper Gíslason, der får en lang weekend 7.-8. april:
- Vi begynder på lydprøver kl. 11 både fredag og lørdag, og det kører hele eftermiddagen til kl. 17. Så går første band på kl. 20, og musikken slutter kl. 2. Så det bliver nogle lange dage, siger Jesper Gíslason med et forventningsfuldt blik.
Han glæder sig til finalen og har taget tjansen ganske frivilligt, fordi han er vild med at møde folk inden for branchen. At snakke med dem backstage og være en del af deres verden.
- At være dér omme bag scenen og snakke med musikerne, det betyder 10 gange mere for mig end at sidde på tilskuerpladserne og lytte. Jeg kan jo også høre musikken omme bag scenen, siger han.
- Det er det, jeg synes er sjovt og spændende. Det bliver fantastisk, fortæller han og fortæller om møderne og snakken med ekvibrilister som Robben Ford, Dan Patlansky osv.
- Flinke fyre, nikker han.
Han har det ikke fra fremmede og kommer selv ud af en meget musikalsk familie. Lillebror Gísli vandt f.eks. årets sangskriverpris sammen med Phlake ved Danish Music Awards 2016, og storebror Kristian står bag Birdland Soundfacilities, der har produceret og indspillet musik for bl.a. Runrig og Lis Sørensen og været producer på bl.a. Café Hack.
Og selv er Jesper Gíslason også dybt rodfæstet i det horsensianske musikmiljø. Han har bestyret trommerne i Bluespower i mange år, og da det lukkede, fortsatte han i Mellsons Blues Band feat. Kenn Lending.
I dag spiller han i det lokale syre-blues-rock-agtige band Dusty Mule samt Bruuns Blues Band.
- Men jeg har også været afløser andre steder og spillet med i bands, der mere spiller pop og det, vi kalder ballemusik. For mig er det ikke nødvendigvis blues, der er det rigtige. Det er faktisk lidt tilfældigt, at jeg er havnet i bluesen. Det vigtigste for mig er, at der er en nerve, et beat i musikken. Det er det, jeg brænder for, siger Jesper Gíslason.