Annonce
Horsens Posten

Kæmpe overraskelse: Sønnike tager over i Smedegade

Det bliver i familien. Daniel og Katrine forpagter Tequila Sunrise i Smedegade fra 1. januar. Far og mor, Ramon og Jytte Ubric Lopez, fortsætter i køkkenet. Foto: Søren E. Alwan
Tequila Sunrise skifter ejer - Ramon forpagter restaurant til sønnen Daniel og hans kæreste Katrine.
Annonce

Horsens: Så er det officielt. Fra 1. januar skifter Tequila Sunrise i Smedegade 10 hænder.

Restauratørens søn, Daniel Ubric Lopez, og kæresten Katrine Schoelzer Schnohr, forpagter den mexicanske restaurant, og det sker uden at skabe nogen revolution på menukortet.

Ja, faktisk bliver alt som før - indtil videre.

Ejerne gennem 33 år, Ramon og Jytte Ubric Lopez, fortsætter nemlig i køkkenet, så gæsterne får præcis de samme retter som før.

- Det bliver en glidende overgang. Jeg bliver og laver mad og serverer, mens Daniel og Katrine styrer betjeningen af kunderne og selve forretningen. Nu skal de så også i gang med at lære at lave mad, og derfor bliver jeg her, fortæller Ramon Ubric Lopez.

Så sagde han "ved du hvad, far, min kæreste og jeg vil gerne overtage din restaurant". Jeg blev totalt overrasket!

Ramon Ubric Lopez, far og indehaver af Tequila Sunrise siden 1986

Annonce

Totalt overrasket

Den 65-årige restauratør meldte for to år siden ud, at han ville sælge sin restaurant, men den rigtige køber meldte sig ikke, og derfor fortsætter restauranten nu i familieregi.

- Min søn spurgte mig en dag, "far, hvad sker der med din restaurant?", og da havde jeg forhandlet længe med nogle, uden at vi kunne blive enige, sagde jeg, "jamen, jeg går på pension til december", fortæller Ramon Ubric Lopez.

- Så sagde han "ved du hvad, far, min kæreste og jeg vil gerne overtage din restaurant". Jeg blev totalt overrasket! Han havde jo sagt, at han ikke ville overtage restauranten, fortæller den spansk-fødte restauratør, der dog glæder sig over, at det er sønnens egen beslutning.

- Jeg har aldrig villet tvinge min dreng til noget. Det kommer der kun noget skidt ud af. Så jeg glæder mig over, at han og Katrine selv vil det her.

Annonce

En skønne dag på Bahamas

Ramon Ubric Lopez, der for to år siden i Horsens Posten bekendtgjorde, at han nu ønskede at sælge sin folkekære restaurant, sammenlignede dengang situationen med det at skulle skille sig af med et barn:

- Det er, som når en far skal køre sin datter til kirken og aflevere hende til en anden mand. Det gør han kun, hvis han er sikker på, at han er den rigtige for hende, sagde han dengang.

Og det ser nu sådan ud. Ramon kan ånde lettet op - det bliver i familien.

- Det føles næsten som at at have fået en datter, siger en glad Ramon Ubric Lopez om det, at restauranten bliver på familiens hænder.

Planen er den, at sønnike og kæresten nu skal i lære som kok hos far/svigerfar. Hvor længe må tiden vise.

- Daniel har været med på mine skuldre i køkkenet, fra han var et år. Han har været med, når jeg lavede mad, og han har serveret i restauranten, men nu skal han lære selv at lave mad. Det skal Katrine også. Og når de har lært det, kan jeg en skønne dag tage til Bahamas, og så kan vi overlade det hele til dem, siger en glad Ramon Ubric Lopez og tilføjer:

- Men selvfølgelig, far og mor vil altid komme at hjælpe, hvis det er nødvendigt...

Der er reception for de nye forpagtere 18. januar.

Aftalen er, at Ramon Ubric Lopez nu lærer Katrine og Daniel op i kunsten at lave mexicansk mad fra bunden. De skal kunne det helt, siger Ramon, før han tør tage til Bahamas og nyde livet med fruen Jytte. Foto: Søren E. Alwan
Stilen fortsætter, som intet var hændt. Dog, har Daniel og Katrine varslet, at regningerne ikke bliver skrevet i hånden mere, sådan som Ramon Ubric Lopez har gjort i 33 år. Foto: Søren E. Alwan
I 33 år har Ramon og Jytte Ubric Lopez drevet Tequila Sunrise i Smedegade. Nu er tiden inde til, at sønnike med frue tager over på forretningen. Det var lidt af en overraskelse, afslører Ramon. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens Posten

Næste sæson er på plads: Seniorteatret præsenterer forbudte sange, velkendte kunstnere og et knald af en nytårskoncert

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce