Annonce
Horsens Posten

Kendt Horsens-band er tilbage efter 18 års pause: Serverer buffet a la Bono på Posthuset

ZOO2 er gendannet - i første omgang som ingrediens i en oplevelses-menu, Posthusets gastronomiske chef Bryan Francisco (i forgrunden) vil satse mere på. Bag ham sidder Robin Bjørnskov (t.v.), Lars Hamborg (midten) og Martin Grønbæk. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh
De forsvandt fra koncert-radaren i 2003, men under corona greb begejstringen for U2 igen horsensianske ZOO2. Nu skal bandet være med til at kickstarte nyt koncept på Posthuset.

Horsens: Der findes allerede en Bone’s-restaurant i Horsens, og nu får byen også en ”Bono’s”. I hvert fald for en aften.

Det sørger det navnkundige, lokale U2-kopiband ZOO2 for.

Bandet, der havde sin storhedstid med masser af koncerter op gennem 90’erne og de tidlige 00’ere, var egentlig gået i opløsning.

Annonce

De trak stikket ud i 2003, men under corona-krisen spirede lysten til at agere Bono, The Edge og resten af det verdenskendte irske band imidlertid igen. Og 24. september står gruppen - med en stærkt revideret besætning - på scenen igen efter 18 års pause. Nærmere bestemt på streetfood-restauranten Posthuset.

Jeg plejer at bruge min 19-årige søn som rettesnor. Jeg spurgte ham ”kender du U2?”. Han sagde ”ja, for helvede da”.

Lars Hamborg

- Vi har fået nogle nye ansigter med, men vi er stadig to fra den oprindelige besætning, og generelt er passionen helt den samme som dengang. Det gav bare mening at komme i gang igen, forklarer guitarist Lars Hamborg, som ved fredagens koncert bliver flankeret af bassist Robin Bjørnskov, der også var med i gamle dage.

Fælles begejstring

Derudover tæller ZOO2 anno 2021 den ny frontmand Martin Grønbæk, der tidligere boltrede sig som virkelighedstro, solbrillebærende Bono i det silkeborgensiske U2-hyldestband Zooriginal, trommeslager Michael Stenkjær og keyboardspiller Anders Cribb.

Deres repertoire spænder over det meste af U2’s lange karriere.

- Vores største problem har sådan set været at begrænse os, fordi den fælles begejstring er så stor, konstaterer Martin Grønbæk, som sammen med resten af bandet havde en bruttoliste med 40 numre, da de begyndte at øve op til gendannelsen.

Annonce

Starten på noget mere

Kendere af den berømmede horsensianske koncerthistorie vil vide, at U2 gæstede byen i 2010 og spillede for 35.000 fans på Casa Arena.

Helt så mange forventer ZOO2 ikke på Posthuset, men mens originalerne efterhånden kun sjældent giver koncerter, håber kopierne, at fredagens Bono-buffet kun er en begyndelse.

- Vi vil rigtigt gerne ud at spille meget mere, lyder det fra bandet, som også mener, at U2’s efterhånden noget bedagede sange stadig er relevante. Også for et nyt publikum.

- Jeg plejer at bruge min 19-årige søn som rettesnor. Jeg spurgte ham ”kender du U2?”. Han sagde ”ja, for helvede da”. ”Men hvad kender du?”, og så nævnte han en masse numre, der ikke bare var de mest oplagte som ”Pride”, ”Sunday Bloody Sunday” osv. Jeg tror på, at det her kan blive til noget, siger Lars Hamborg forud for koncerten, der også markerer større kultur-ambitioner på Posthuset.

Annonce

Overvejer Bouef de Bono

Her vil gastronomisk chef Bryan Francisco fremover gerne mikse spise-oplevelser med kultur-oplevelser.

- Vi skal vist lige overveje, om der skal Bouef de Bono på menuen, siger han med et grin.

- Det, vi gerne vil, er sådan set at lægge et ekstra lag på det at gå ud at spise, som mange alligevel gør før en koncert. Så vi kigger på forskellige muligheder - koncerter, standup og foredrag – i det hele taget det, at give vores gæster noget ekstra. Under corona kunne vi mærke, at det var noget, folk hungrede efter, siger Bryan Francisco.

Efter koncerten med ZOO2 sættes et andet af Horsens kendte kopibands, Queen of Denmark, på plakaten 23. oktober. De spiller - som navnet antyder - Queen-hits.

Præcisering: Efter artiklen blev bragt på hsfo.dk og i Horsens Folkeblad, er avisen af andre tidligere bandmedlemmer blevet gjort opmærksom på, at ordlyden i artiklen og i Lars Hamborgs citat "- Vi har fået nogle nye ansigter med, men vi er stadig to fra den oprindelige besætning" giver indtryk af, at Robin Bjørnskov og Lars Hamborg var blandt de stiftende medlemmer, og at det er det gamle ZOO2, der rejser sig igen. 

Det er ikke tilfældet, oplyses det. De to blev skiftet ind hen ad vejen, Lars Hamborg først i en version 2 af bandet. Den første besætning bestod af Michael Been (forsanger), Martin Bjørnskov (trommer), Per Højgaard (keyboards), Henrik Lund Sørensen (guitar) og Jan Nissen (bas).


Annonce
Annonce
Horsens Posten

Vejarbejdet er slut på en af de mest trafikerede veje i Horsens: Fri bane på fire spor

Annonce
Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Loge i Horsens har fået ny ledelse

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Ved du ikke, hvad du skal lave med børnene i efterårsferien? Her er en kæmpe guide til, hvad der sker i Horsens

Horsens Posten

Masser af liv på banen og tilskuerpladserne: Her er vinderne af skolefodboldturneringen 2021

Horsens Posten

Små trekanter skal sprede glæde i gaden - men det trækker ud

Horsens Posten

Så er det nu, Horsens - hvem vil du indstille til Byens Bedste?

Horsens Posten

Hav indflydelse på Horsens' skulpturelle fremtid

Horsens Posten

Horsens mister to skobutikker: Den ene er lukket - den anden er på vej til det

Horsens Posten

Facebook-trold chikanerer Bytorv Horsens - stjæler profilbillede og indhold

Horsens Posten

Klumme: Bare rolig - der er stadig varer på hylden, men måske kan du ikke lige få den kjole, du havde udset dig

Horsens Posten

Så åbner vi for indstillinger til Byens Bedste - brug dette skema

Horsens Posten

Så går vi i luften: Indstil dine favoritter til Byens Bedste 2021

Horsens Posten

Se foredrag i naturvidenskab fra Aarhus Universitet

Horsens Posten

- Når jeg står her, hvor jeg er nu, fatter jeg ikke, hvor tiden er blevet af

Horsens Posten

Horsens' eneste vaccinationscenter er lukket: Nu kan du blive vaccineret blandt Blædel-krimier og kulturkanoner

Horsens Posten

En smadret hånd førte dem sammen: Lotte havde brug for hjælp til administration -  Tanja havde brug for et fleksjob

Horsens Posten

Ugens anbefaling: Et besøg på og langs Horsens Fjord

Horsens Posten

Derfor er kommunalvalg vigtigt - læs om det i Horsens Posten

Horsens Posten

Han er selvstændig med to forretninger - nu åbner Abdul sin tredje og denne gang i Horsens-midtby

Horsens Posten

Nyt takeaway-sted på vej - der er ifølge indehaverne tale om juices, sandwiches og super service

Horsens Posten

Olivias far får fremtidens madtjans på Gasvej: Muligheder og en fed legeplads lokkede

Horsens Posten

- Min oplevelse var, at portvin var sådan noget, der lå i mormors skab - nu kan jeg finde på at købe en flaske til 1000 kroner

Horsens Posten

19-årige Clara og pigespejderne løb med stor pris

Annonce