Annonce
Horsens Posten

Kendt sandwichbar fra Aarhus åbner i Horsens

Farhad Gholipoor og Sophie Ellam er klar til at tage imod i Kattesund. Farhad Gholipoor har knoklet de seneste to måneder med at indrette den tidligere Café Santé til Sunshine Sandwich Bar. Foto: Marianne Husted
Farhad Gholipoor står bag ny café i Kattesund. Han og hans medarbejder har 15 forskellige sandwich, salater og smoothies på menuen.

Horsens: Fredag åbnede en ny sandwichbar i Horsens. Det er Farhad Gholipoor, der åbner Sunshine Sandwich Bar i Kattesund 22, der tidligere husede Café Santé.

Sunshine Sandwich Bar har i 15 år ligget i Nørregade i Aarhus. Den bliver drevet af Farhad Gholipoors søster og svoger. Selv har Farhad Gholipoor arbejdet der de seneste seks år, men han har hele tiden haft drømmen om at stå bag disken i sin egen sandwichbar.

I de sidste to måneder har han arbejdet fra tidlig morgen til sen aften på at indrette cafeen med rustikke træbjælker på væggene, stor disk i grålige farver og plads til siddende gæster.

Annonce

På menuen er 15 forskellige typer sandwich, både med kød og rent vegetariske. Kunderne kan vælge mellem næsten lige så mange brødtyper, ligesom der bliver blendet smoothies, blandet salater og presset juice.

Den absolut mest populære i Aarhus er Mimis sandwich, som fås i fire udgaver, fortæller Farhad Gholipoor. Og det absolutte hit er en version med kylling, smelteost og tortillachips, fortsætter han.

Uddannet struktør

39-årige Farhad Gholipoor stammer fra Iran og kom til Danmark for otte år siden. Han tog 9. og 10. klasse på VUC og derefter uddannelsen til struktør, så han kan ikke alene lægge sandwiches sammen, men også lægge fliser og arbejde med beton, træ og jernarmeringer.

Men drømmen har hele tiden været at blive selvstændig.

Alt er skiftet ud i cafeen i Kattesund 22, hvor Farhad Gholipoor og Sophie Ellam står klar til at smøre sandwiches og blende smoothies. Foto: Marianne Husted

- Jeg elsker at kommunikere med folk og at lave mad, siger han, der har glædet sig som et barn til åbningen.

Han har valgt at flytte fra Aarhus til Vestergade  i Horsens. Han ved, at arbejdsdagene bliver lange, og derfor er det praktisk at bruge mindst mulig tid på transport til sandwichbaren.

Han holder på hverdage åbent fra kl. 10.30 til 19.30. Om lørdagen hedder åbningstiden 11-16 og søndag 11-19.30.

- Jo, det bliver lange dage. Jeg begynder først på dagen og slutter med at gøre min butik ren efter lukketid, siger han.

Men det gør ikke noget, så længe han kan skabe en god forretning i Kattesund. Foreløbig har han ansat Sophie Ellam til at være med til at servicere kunderne.

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Sidst manglede han én stemme - denne gang lykkedes det: Piratheep er første tamiler i Horsens Byråd

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Coronasmitten sætter flere ny rekorder i Horsens: Aldrig har der været så mange smittede på én uge eller på ét døgn

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Traditionen tro flytter nissen med

Horsens Posten

Den søde ventetid - og den trælse ventetid

Horsens Posten

Organisationer om julehjælp: Rekordmange ansøgere i år - men lokalt er det langt fra så ensidig

Horsens Posten

Afstemningen er åben: Nu kan du stemme på Byens Bedste 2021

Horsens Posten

Coronasmitten stiger stadig i Horsens: Tiltag på skolerne kommer til at fortsætte mindst en uge mere

Horsens Posten

Fravalgte et arbejde som bygningskonstruktør og har i stedet kastet sig over kagebutik: - Jeg kæmper det bedste, jeg kan, for at holde gang i min lille forretning

Horsens Posten

Statistik kan give dig øjne i nakken

Horsens Posten

Kom til Tyskland, min ven, så skal du se restriktioner

Horsens Posten

Pølsevogn skifter fra friture til feldsalat

Horsens Posten

Coronaen vil ikke slippe os

Kultur

Rock i Lunden smider første navn på 2022-plakaten - og han kan 'måske overraske nogen'

Horsens Posten

Huset skulle renoveres og lejemålet blev opsagt - men hvor blev frisøren i Nørregade 6 af?

Horsens Posten

Citychef ude med klar opfordring: "Sørg så for at få det stik"

Horsens Posten

Lille hobby-virksomhed er blevet stor og professionel på blot fem år

Horsens Posten

Særtilbud til pensionister: Kør videre på dit gratis kort til busserne et år efter udløbsdatoen

Horsens Posten

Coronasmitten i Horsens krydser kritisk grænse: Nye tiltag træder i kraft

Horsens Posten

9728 seniorer har talt: Afgående venstrepolitiker blev den store stemmesluger ved valget til det nye seniorråd

Horsens Posten

Juta Ost-indehaver om rygte: Hvor kommer det fra - og hvorfor lige mig og min butik?

Horsens Posten

Ugens anbefaling: Det er sundt at kede sig

Horsens Posten

Hestedamsgade inviterer på skattejagt til black friday

Horsens Posten

Hun står med fostervand i skoene og moderkager i hænderne: Nu er hun valgt til byrådet, selv om hun stod nederst på listen

Annonce