Annonce
Horsens Posten

Kirken inviterer børn til en sjov musikalsk oplevelse

Anne Louise Krogh står for det nye tilbud til børn i alderen 10-13 år: Himmelske rytmer. Arkivfoto: Peter Hald
Annonce

Horsens: Himmelske rytmer hedder et nyt tilbud fra folkekirkerne i Horsens til børn i alderen 10-13 år. Det er et tilbud om et fællesskab. Det er sjovt, og man behøver ikke kunne synge for at være med.

Men det er mere end det. Børnene får også mulighed for at komme ind på emner, som fylder til daglige, men er svære at tale om.

- Her kan musikken åbne op ved, at børnene synger tekster, hvor temaet for eksempel er klimabekymringer ler det at miste, siger korleder Anne Louise Krogh, der fortsætter, at det også kan handle om drømme.

Hun er cand. mag. i musikvidenskab og har blandet andet undervist på musicalakademiet i Fredericia. Hun arbejder i det daglige som korleder for seks kor. Og i de sidste ni år har hun arbejdet inden for folkekirken med blandt andet rytmiske gudstjenester.

Sara Klaris Huulgaard, præst i Torsted Sogn, leder gruppen bag projektet, som skal være målrettet den aldersgruppe, som kirken ikke har så mange tilbud til.

- Himmelske Rytmer skal være et meningsfyldt fællesskab, tilsat ord og lyd med plads til bevægelse, siger hun.

Børnene vil også opleve nogle andre instrumenter, musik og ord end det, de er vant til at opleve i kirken.

Projektet vil i løbet af foråret 2020 finde sin endelige form. Det er støttet af Horsens Provsti i en toårig periode. Foreløbig er der tre arrangementer i "Himmelske Rytmer": Første gang er 24. februar i Østerhåb Kirke. Det er tanken, at de enkelte kirkesogne med støtte fra projektet kan arrangere deres egne "Himmelske Rytmer". Man kan se mere om det på Horsens Provstis youtube-kanal.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens Posten

Næste sæson er på plads: Seniorteatret præsenterer forbudte sange, velkendte kunstnere og et knald af en nytårskoncert

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce