Annonce
Horsens Posten

Klumme: Et mærkeligt størrelsesforhold og gode, lokale initiativer

Journalist Line Kyed. Foto. Marianne Husted
Annonce

Da jeg gik i 4. klasse, elskede jeg at lommefilosofere.

Jeg skrev mine tanker ned, så godt som jeg nu kunne, og det kom der små citater ud af.

Da jeg forleden var ved at rydde op i alle mine papirer - se, det var lidt af en omgang, kan jeg afsløre, dukkede min lille, røde mappe op, som jeg havde gemt de små citater i.

Det var lidt af en blandet landhandel. Men et af dem fangede mig. Jeg havde med kuglepen skrevet: ”Hvorfor se op til nogen, der ser ned på dig. Det er da et mærkeligt størrelsesforhold”.

Om end det ingenlunde er at sammenligne, så udtrykte Winston Churchill engang størrelsesforhold med ordene ”Jeg stræber ikke efter andet fra noget land end respekt”.

Når jeg næsten dagligt går en tur på Søndergade, nyder jeg den glæde og venlige respekt, der som oftest tegner billedet blandt gadens besøgende. Alle smilene, vi deler og sender til hinanden, styrker os alle, og vi har brug for det sammenspil, bilder jeg mig ind.

I Horsens kan vi få ting til at vokse og sprede glæde – initiativet Horsens Hideouts, som blandt andet Horsens & Friends, Komediehuset, City Horsens  og Kulisselageret står bag, er et godt eksempel. Her bliver det forsøgt at få de små, lidt afsides steder i midtbyen og ikke mindst parker til at blomstre på ny. Stederne danner i perioden 3.-12. september rammen om underholdning og musik. Vitus Berings Park er et af stederne, som blandt andet popduoen Hush i fredags kiggede forbi. Genialt arrangeret og godt kæmpet fra arrangørernes side i en underlig tid, hvor vi jo skal lade os nøjes på mange måder på grund af corona.

Vi kan meget, når vi deler ud af glæder, mod og idéer og tør stå frem og kigge hinanden i øjnene – anerkende og glædes over andres succeser.

En af ugens succes-historier er tøjforretningen Benedikte med indehaveren af samme navn. Hun glæder sig til at flytte forretningen længere op ad gaden, og den glæde kan vi jo vælge at dvæle lidt ved - den er gratis at tage til sig og gratis at anerkende, hvis man har lyst.

Tilbage i folkeskolen, som foregik på Hedensted Skole, var jeg, indrømmet, ikke så begejstret for matematik, men var af min lærer Hr. Møller blevet kraftigt (læs: du skal) opfordret til at tage det på a-niveau.

Undervisningen blev aldrig rigtigt et hit for mig - og da jeg i slutningen af min folkeskoletid lancerede, at jeg, som ellers var så pligtopfyldende på alle andre områder, bestemt ikke ville til matematik-eksamen, kiggede han stift på mig og lo derefter lidt nervøst for sig selv.

På eksamensdagen mødte jeg op blot et minut før tid. Aldrig har jeg været så sikker på, at det var det rigtige lige at lade ham tro, at jeg ikke ankom. Han så igen stift på mig og sagde så til censor – ”der er hende, jeg talte om”. Og med den bemærkning stod der pludselig 1-1 mellem ham og jeg.

Eksamen gik overraskende okay med emnet ”vindmøller” og med udregninger af, hvad der virkede som umådelige besværlige andengradsligninger. Efter den seance blev jeg og min karakter lukket ud af lokalet. Jeg gjorde mig parat til at tage hjem, men så kom Hr Møller ud på gangen. Han så ikke længere stift på mig, men smilede og nikkede et anerkendende ”godt gået”. Og dermed stod der pludselig 2-1 til ham.

Da jeg cyklede hjem på min turkis cykel den dag, var jeg alligevel ret stolt, selvom jeg ikke vandt over Hr. Møller. For dagen føltes som en sejr – i hvert fald en personlig sejr, som den gode Hr. Møller havde hjulpet mig med at opnå.

Og lige der, på min pigecykel, kom jeg pludselig i tanke om mit 4. klasses-digt. Hr. Møller var stædig og stærk, men bakkede op og uden at se ned på mig, det vidste jeg efter den eksamen - og godt for det menneskesyn, hvor størrelsesforholdet viste sig at være helt i den rette vinkel.

Tak for det Hr. Møller. Og lad os så efter alle de år sige, at der nu kan stå 2-2.


Når jeg næsten dagligt går en tur på Søndergade, nyder jeg den glæde og venlige respekt, der som oftest tegner billedet blandt gadens besøgende. Alle smilene, vi deler og sender til hinanden, styrker os alle, og vi har brug for det sammenspil, bilder jeg mig ind.

Line Kyed
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce