Annonce
Horsens Posten

Klumme: Jeg er glad for mit nye forhold, men der er også noget, jeg ikke forstår

Marianne Husted. Foto: Søren Alwan
Annonce

Allerførst en tilståelse. Jeg er faktisk blevet ret glad for DSB efter, at jeg er blevet pendler. Det kan tælles på én hånd de gange, toget har været forsinket siden november, da mit nye forhold til statsbanerne blev indledt. Endnu har forsinkelserne ikke varet mere end få minutter.

For mig er det lige nu den ideelle transportform. Seks minutter efter jeg forlader min bopæl,  står jeg på perronen, 16 minutter efter lander toget i Horsens, og efter en fem minutter lang cykeltur er jeg fremme på Søndergade 47. Jeg kan endda nå at tjekke min arbejdsmail og dagens nyheder undervejs.

Så hurtigt er det endnu ikke lykkedes mig at være fremme i bil, som jeg også en gang imellem snupper. Det indebærer ikke kun en tur på en sædvanligvis overfyldt motorvej, trængsel på indfaldsvejene til byen, men også en stressfyldt jagt efter en ledig p-plads.

Men der er noget, der undrer mig. Og nu ikke nogle gnæggende tanker om, at der er så meget, kvinder ikke forstår, som det hed i en tv-reklame, mænd vist var mere vilde med end kvinder.

Jeg havde en lille corona-pause fra mit nyt forhold før påske, men genoptog det efter ferien. I de første mange uger havde jeg ofte en hel togvogn for mig selv. Nu er perronerne igen fyldt med mennesker, og togvognene proppet med folk på vej til uddannelse, arbejde og lige nu - også på ferie. Måske fordi der er langt færre afgange på grund af sommerens sporarbejde.


Biografer, teatre og andre kulturinstitutioner er stadig underlagt strenge restriktioner. Kongrescentre, messe- og koncerthaller ved endnu ikke, hvornår de kommer i gang.


Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at mange andre er hårdt ramt af forsamlingsforbuddet, som lige er blevet lempet til 100. Biografer, teatre og andre kulturinstitutioner er stadig underlagt  strenge restriktioner. Kongrescentre, messe- og koncerthaller ved endnu ikke, hvornår de kommer i gang, og imens kan de se underskuddet vokse og vokse. Deres arrangementer er henvendt til et deltager-antal, der som oftest overstiger 1000.

Det giver altså ikke rigtigt mening, når jeg tænker på, hvor mange vi er med toget, og hvor mange vi står på perronen. Og så er der endda ikke håndsprit tilgængeligt i toget eller på stationerne, lige som togpersonalet heller ikke synes at være beskyttet af værnemidler. Og de er endda meget mere i kontakt med passagererne end før corona-krisen. De gode folk skal ikke alene kontrollere billetter, men også de pladsbilletter, alle skal have.

Jeg har også noteret mig, at de allerfleste rejsende er rigtig gode til at holde afstand, når de står i den lange kø til indstigning, mens de passagerer, som stiger ud, gør det i behørig afstand.

Det er derfor, jeg holder fast i mit nye forhold.

Med den adfærd ville jeg heller ikke være utryg ved at færdes i eksempelvis en messehal - med 1000 eller flere mennesker, hvor der vil være mere plads pr. person end i et offentligt transportmiddel. Og masser af håndspritstandere.

Der er stadig ræson i strikse regler for natteliv, hvor spiritus sætter fornuften ud af kraft, men ellers er tiden til at se på dem, som fortsat er hårdt ramt af forsamlingsforbud.

Jeg er glad for at bo i et land, hvor man reagerede med hurtig nedlukning, og coronaen fik kamp til stregen. Jeg vil også være glad for, at vi på fornuftig vis hurtigst muligt kommer tilbage til normale tilstande.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Bliv klogere på klimaforandringer

Horsens Posten

Bronzealder Battle for to

Horsens Posten

Mini med maxi køreglæde

Annonce