Annonce
Horsens Posten

Klumme: Vidt forskellige meninger: Hvad siger du til at arbejde hjemmefra

Horsens Postens redaktør, Marianne Husted. Foto: Søren E. Alwan
Annonce

Hjemmearbejdende hustru - eller mand - har fået en ny betydning i disse corona-tider.

Da jeg var barn, var den hjemmearbejdende hustru sådan en, som stillede gode og nærende måltider på bordet. Hun sørgede for, at der blev syltet, henkogt og bagt, og at slaget fra den slagtede gris blev til lækker rullepølse. Det var også hende, der havde styr på pryd- og nyttehaven, som leverede kartofler, gulerødder, rødbeder og porrer til hele vinteren. Og når der var ledige stunder, blev symaskinen fundet frem, så børnenes garderobe kunne fornys, og bukserne lappes.

Som læserne måske har gættet, er det min mor, jeg skriver om. Dengang kaldte man kvinderne for hjemmegående - men de var i virkeligheden hjemme-arbejdende.

Hjemmearbejdende er vi også mange, der har prøvet at være i dette forår. Nu er vi i fuld fart på vej tilbage til kontorerne, hvor der nu er blevet beregnet afstande, og spritflasker synes at overgå kaffekander i antal.

Men inden vi bliver opslugt af den travle hverdag, bør vi som samfund tage os tid til en vigtig evaluering. For hvad kan vi lære af, at rutinerne blev fuldstændigt vendt på hovedet? At spisebordet blev til arbejdsplads? At møderne kom til at foregå virtuelt i stedet for fysisk? Og at kalenderen fra den ene dag til den anden blev ryddet for aftaler i fritiden.

En af mine veninder har oplevet det som en stor lettelse, at hun to-tre dage om ugen slap for at sætte sig ud i bilen og køre af sted til storkontoret.

Der er stærkt delte meninger om at arbejde hjemmefra i min bekendtskabskreds. En af mine veninder har oplevet det som en stor lettelse, at hun to-tre dage om ugen slap for at sætte sig ud i bilen og køre af sted til storkontoret, hvor der aldrig er ro. På hjemmekontoret kunne hun arbejde effektivt, komme i bund med bunkerne - og holde pauser i sin have. Hun er ikke i tvivl om, at hun fået langt mere fra hånden end på storrums-kontoret, hvor afbrydelserne er mange.

En anden veninde har haft det svært med, at arbejde og fritid gled ud i ét. Hun har erkendt, at hun har stort behov for, at hendes arbejde foregår på den fysiske arbejdsplads, mens hjemmet er forbundet med fritid og afslapning. Og en tredje ven har fået nok af videomøder, som efter hans mening i høj grad er blevet brugt på selvfølgeligheder, mens en fjerde synes, det kræver fysiske møder, når man skal idéudvikle. Til gengæld har andre været glade for at slippe for at tilbringe flere timer på vejene for at deltage i et møde, som er blevet erstattet af lige så effektive videomøder.

Personligt var jeg bange for, at jeg måske ville blive forstyrret af tanker om vasketøj, når det "ringede ind" til arbejdsdag på hjemmekontoret. Heldigvis lærte jeg af denne tid, at når først arbejdstelefon og computer blev tændt, forsvandt jeg ind i arbejdsrutinerne. Og så kunne solen skinne, og køkkenet skrige efter en overhaling - jeg ænsede det ikke. Men jeg har savnet frokostpausen med kollegaer og den løse snak ind imellem opgaverne. Heldigvis fik vi tre journalister på Horsens Posten gang i en god daglig Skype-snak, hvor der også blev grinet og fortalt om pudsige oplevelser.

Mit håb, at vi af denne corona-tid lærer respekt for forskelligheden. Nogle trives bedst med ugentlige hjemmearbejdsdage, andre skal helst være på kontoret, men arbejdet skal nok blive gjort. Og bliver vi ved med at holde afstand, ender det såmænd også med færre tabte arbejdsdage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Skovbørnehave på vej

Annonce