Annonce
Horsens Posten

Kok står klar i Horsens: Sælger asiatisk gourmetmad fra sin madvogn

Mia Ravn byder på asiatisk gourmetmad fra sin madvogn, Ravns Kitchen, som kan findes på p-pladsen ved Blå Kors Genbrug hver fredag og lørdag, og ved adressen Spedalsø 74 om søndagen. Foto: Finn Ravn
Mia Ravn er uddannet kok og har blandt andet arbejdet i Musikhuset Aarhus. Nu stiller hun op med madvogn i Horsens.

Horsens: Ravns Kitchen er et nyt mad-tilbud i Horsens. Kokken Mia Ravn har siden marts stillet op med sin madvogn hver lørdag og og de fleste søndage på Spedalsø 74.

Fra 8. maj vil hun også være at finde med sin asiatiske mad på p-pladsen ved Blå Kors Genbrug på Vejlevej. Her vil hun være hver fredag og lørdag, mens vogn og den specielle gas-wok bliver kørt til Spedalsø om søndagen.

Mia Ravn har været kok blandt andet i Musikhuset Aarhus. Nu har hun fået lyst til at prøve at servere gourmetmad fra egen madvogn. Det gør hun i weekenderne, og kundekredsen er allerede god og stabil. Foto: Finn Ravn

41-årige Mia Ravn  stammer fra Thailand, men kom til Danmark for 18 år siden, hvor hun blev uddannet kok. Hun har i en årrække arbejdet som kok hos Musikhuset Aarhus. Her har hun også været chefkok for Musikhusets eksterne asiatiske gourmetrestaurant Neem Deli i Risskov.

Annonce
Der er intet halvfabrikata hos Ravns Kitchen. Alt bliver lavet fra bunden. Foto: Finn Ravn

I det seneste år har hun haft arbejde som kok hos Cheval Blanc, der står for at drive kantiner. Men et fuldtidsjob og det nye projekt, Ravns Kitchen, spiller ikke så  godt sammen. Fra 1. juni har hun derfor fået et 20 timers job hos Sams Salat, som passer fint, når hun samtidig gerne vil arbejde med streetfood i gourmetklasse i weekenderne.

Forårsruller og smørrebrød

På menukortet er hovedsageligt asiatiske retter. Glasnudler, kød og frisk salat rulles ind i tynd dej og får derefter et dyp i gas-wokken, og bliver til sprøde forårsruller. Der vil som regel også være et dagens tilbud, som vil være en ret fra thai-køkkenet. Saucerne har hun tilberedt hjemme i sit eget køkken. Ønsker kunderne dansk smørrebrød, klarer hun også det.

Mia og hendes mand Finn Ravn har fået specialbygget madtraileren, og de har anskaffet sig en særlig gaswok i den helt dyre prisklasse.

- Den er nødvendig, hvis du skal have thaisjælen i din mad, siger min kone, fortæller Finn Ravn.

Annonce

Firma-arrangementer

Ravns Kitchen kan lejes til firmaarrangementer i Horsens. Madtraileren har netop leveret 150 bokse til Rema en søndag, da der skulle gøres status, og de har bestilt endnu en omgang til næste store arrangement hos Rema.

En speciel gas-wok sørger for, at hjemmelavede forårsruller og anden asiatisk mad bliver sprøde. Foto: Finn Ravn

- Mia har indtil nu fået lutter positive tilbagemeldinger, siger hendes mand, der arbejder som facility manager i det daglige og i fritiden hjælper med at stille madvognen op og gøre rent.

Mia Ravn har den tilgang til sin nye virksomhed, at hun ikke vil lave mad, som hun ikke selv har lyst til at spise. Og så synes hun, det er godt at tjene sine egne penge frem for at tjene penge til andre.

Åbningstiden er 16-19.30 om fredagen, 11-19.30 om lørdagen og 16-19 om søndagen. Finn Ravn, der har dannet par med Mia Ravn i tre år, opfordrer i øvrigt til, at man forudbestiller sin mad hos Ravns Kitchen. Ellers kan der forekomme ventetid, da kokken ikke bruger halvfabrikata, men laver maden på stedet.

Som noget nyt tilbyder ægteparret Ravn også, at dagens menu kan bestilles og derefter hentes på deres privatadresse på Niels Bohrsvej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Bedsteforældredag på Glud Museum

Annonce