Annonce
Horsens

Kommunen deler færre skraldeposer ud: Sparer 18 ton plastik

Horsensianerne bruger ikke alle de grønne affaldsposer, kommunen deler ud. Derfor skærer kommunen nu ned på antallet af poser. Foto: Erik Rosenlund, Colourbox
I løbet af de kommende uger skulle alle borgere i Horsens Kommune gerne have modtaget en pakke med grønne affaldsposer. Men der er færre poser i pakkerne end tidligere.
Annonce

Horsens: Flere borgere har fortalt Horsens Kommune, at de har rigeligt af de grønne poser, som de skal putte madaffald i. Og derfor har kommunen valgt at skære ned på antallet af poser, der i disse uger bliver leveret til borgerne.

I alt forventer kommunen at spare 18 ton plastik på den beslutning, fortæller Anne Dorthe Christenen fra kommunens afdeling for affald og trafik.

- Vi kører poser ud til ca. 42.000 husstande, så der er en stor besparelse på plastik at hente, når vi skærer ned på antallet af ruller. Ved at levere tre ruller poser frem for fire kører vi ca. 18 ton mindre plastik ud i år, siger Anne Dorthe Christensen i en pressemeddelelse fra Horsens Kommune.

Hver husstand får normalt en pakke med fire ruller af de grønne poser, men når kommunens folk i disse uger kører ud med poser, er der kun tre ruller i hver pakke

Sådan får du fat i flere poser

Løber man tør for poser, kan man altid - gratis - hente flere på kommunens genbrugspladser eller i disse butikker:

Horsens: Sund By Butikken, Løvbjerg, Spar (Smedetorvet), Svane Apoteket, Silvan og Stark (Thorsvej).

Søvind: Dagli' Brugsen

Egebjerg: Kagehuset

Brædstrup: ABC Lavpris

Nim: Min Købmand

Gedved: SuperBrugsen

Østbirk: SuperBrugsen og Gantrup Byggemarked

Annonce

Giver god mening

Anne Dorthe Christensen mener, det giver god mening at skære ned på antallet af poser.

- Vi får rigtig mange henvendelser fra borgere, som fortæller, at de ikke har brug for fire ruller, og derfor forsøger vi nu at tilpasse mængden. Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke bruger flere ressourcer end nødvendigt. Det er ganske enkelt sund fornuft og falder godt i tråd med, at vi i Horsens Kommune gerne vil være i top tre i Danmark i at mindske ressourceaftrykket fra hver enkelt borger, forklarer hun.

Hvis man løber tør for poser, kan man altid hente flere på kommunens genbrugspladser og i butikker fordelt over det meste af kommunen (se faktaboks).

Hvis man har for mange poser derhjemme og gerne vil af med nogle af dem, kan man aflevere dem på genbrugspladserne. Samme sted kan man hente papirposer til sit madaffald, hvis man foretrækker at bruge dem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens Posten

Næste sæson er på plads: Seniorteatret præsenterer forbudte sange, velkendte kunstnere og et knald af en nytårskoncert

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce