Annonce
Horsens Posten

Kommunen følger op på succes: Opretter flere fritidsjob til unge på plejecentre

89-årige Grethe er altid på dupperne, når der kommer en spire på job, og hun inviterer gerne 15-årige Gustav Mathias Ingemann Hansen ind til et spil Ludo. Foto: Horsens Kommune
Det begyndte med fire fritidsjob og blev en kæmpe succes. Nu opslås 14 nye fritidsjob på plejecentre til unge i aldersgruppen 13-17 år.
Annonce

Horsens: Da Horsens Kommune i efteråret 2018 slog fire fritidsjob op til til unge på plejecentrene Præsthøjgården i Horsens og Klovenhøj i Brædstrup, havde ingen næppe forestillet sig, hvor stor en succes det ville være.

Ansøgningerne væltede ind. 240 søgte om jobbene, fire blev ansat - og både de unge og beboerne på plejecentrene har haft stor glæde af det. Andre kommuner har siden taget den gode idé op, og nu er der slået 14 nye fritidsjob op på plejecentrene i Horsens Kommune for unge 13-17-årige.

Bag ideen ligger flere tanker: Det er en måde at præsentere job- og uddannelsesmulighederne på plejecentrene, som har behov for at rekruttere flere medarbejdere, og det er en måde at få et frisk, hyggeligt pust ind på plejehjemmene.

- De unge er et sted i livet, hvor de står over for et uddannelsesvalg, og vi vil gerne øge chancen for, at vores fag er en mulighed for dem, siger Lone Nygaard Boysen, leder af Sundhedscenter Horsens i en pressemeddelelse om tiltaget, som blev lavet i tæt samarbejde med FOA.

- Man skal selv tage initiativ og finde ud af, hvad beboerne gerne vil lave og snakke om. Vi snakker ikke om det samme, som jeg taler med mine venner om, men om en masse andet. For eksempel har de oplevet nogle af de store historiske begivenheder, som, jeg synes, er spændende at høre om, fortæller Jessica Hellesnæs Thomsen. Foto: Horsens Kommune
Annonce

Fedt med en vigtig opgave

Spirejobbene består i at være sammen med beboerne to eftermiddage om ugen. Her læser de unge højt for beboerne, går ture med dem, spiller spil eller hygger sig på andre måder med beboerne.

Og som en af de ansatte unge siger i pressemeddelelsen fra Horsens Kommune:

- Det er fantastisk at have et fritidsjob, hvor man kan give noget til de ældre mennesker. Jeg synes, det er fedt at have så vigtig en opgave som 16-årig. Mine venner synes, det er ret grineren, at jeg arbejder med gamle mennesker, og jeg kan godt lide at fortælle dem om det, jeg laver. Det bedste er, at man altid bliver i godt humør af at være her, lyder det fra 16-årige Jessica Hellesnæs Thomsen.

De 14 nye stillinger er opslået på Horsens Kommunes hjemmeside, og man ansøger direkte til det plejecenter, man ønsker ansættelse på.

Der er ansøgningsfrist 15. september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Fem fra politirapporten

Horsens Posten

Loppemarked i Pipkvarteret

Horsens Posten

Fire komikere i ét show

Horsens Posten

Nabokrigen raser i ny bog

Annonce