Annonce
Horsens Posten

Krig og fred - der er en sammenhæng

Mennesket er ikke et ensomt væsen - og det er måger heller ikke. Skyer kan dog trække op og konflikter køre i ring, så snart sårethed, stolthed og uvilje mod at erkende egne fejl blander sig. Og så bliver der som regel en værre larm... hvadenten det er i parforholdet eller i samfundet. Foto: Jørgen Hasseriis
Annonce

Så mange krige, uroligheder og konflikter, vi hele tiden skal forholde os til. Det kan være svært både mentalt og følelsesmæssigt.

Historisk set er det nok ikke værre nu end før. Vi er på mange måder bare mere involveret i, hvad der foregår på hele kloden.

Selvom der er en del af mig, der gerne vil holde mig orienteret, er der også den del, der ikke kan rumme alle informationerne.

Elisabeth Balslev. Psykoterapeut

Når jeg prøver at sætte mig blot lidt ind i de politiske, religiøse og kulturelle forskelligheder, der oftest ligger til grund for krige og konflikter, virker det som om, det handler om at få ret, og trumfe egne normer og synspunkter igennem.

Jeg sporer meget ringe vilje til at indrømme egne fejl og fadæser. Nej, det er altid modpartens fejl!

Eget ansvar eller medansvar er nærmest fremmedord. På den måde er der meget langt til fred, respekt, accept og dermed villighed til at få nedlagt stridsøkserne. Og vi ser da også, hvor langvarige kriserne er.

Herhjemme i ”Lykkelige Danmark” ser jeg samme konflikter som dem ude i verden, omend de oftest ikke ender i blodige opgør.

Men mønstrene er de samme: Jeg har ret, du har uret.

Vi skal blot kaste opmærksomheden på politikerne, præsteskabet, en skolebestyrelse, familien, hvad med parforholdet eller...?

Ser vi f.eks. på et parforhold, der er gået i hårdknude, kan det ende i regulær hjemmekrig. Stejlhed, stolthed, sårethed, vrede, hævnfølelse og uvilje mod at erkende egne fejl og mangler får konflikterne til at køre i ring.

Som parterapeut har jeg flere gange oplevet par, som har levet sammen som regulære fjender og kun rakt ud efter min hjælp i håbet om, at jeg kunne få partneren til at rette ind.

Det duer selvfølgelig ikke, og som jeg ser det, sker al forandring først og fremmest med os selv. I det store perspektiv som i det lille perspektiv. I mikrokosmos som i makrokosmos.

KVINDER MED KANT

Vi er forskellige, og en del af ”pointen” ligger netop i at forstå og acceptere dette, hvis vi skal nå hinanden og dermed slippe vores unødvendige behov for at have ret.

Når fjendskab opløses i accept, medfølelse og forståelse, er der som regel også en vej til løsninger.

Går vi ind i det enkelte menneskes indre slagmark, udkæmpes her mange store slag. Det kender de fleste af os til.

Vi kender godt til satan på den ene skulder og englen på den anden - eller nej på den ene og ja på den anden. Og de indre stridigheder, det kan medføre...

Mange er forpinte af de forskellige stemmer og stemninger, der huserer i sindet og i følelserne. At skabe fred med sig selv er også en proces, hvor udkommet afhænger af, om de stridende parter kan mødes i medfølelse og finde holdbare løsninger.

En ”fredsmægler” kan være en kærkommen hjælp, hvis man ikke selv kan løse konflikterne.

Jeg ser en tydelig sammenhæng mellem de krige, der foregår inde i den enkelte af os, og dem, der foregår mellem to mennesker eller to grupper af mennesker eller mellem befolkninger og samfund.

Jeg tror, at det kan være meget vigtigt at forstå, at selvom krige af den ene eller anden slags på overfladen kan tage sig meget forskellige ud, har de også meget tilfælles.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Mini med maxi køreglæde

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Anne Dorte Michelsen - solo

Horsens Posten

Biblioteket: Vild med kaniner

Annonce