Annonce
Horsens Posten

Kulturdage i Gedved er tilbage

Esben Kronborg er et af navnene, der kan opleves til Gedved Kulturdage. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Annonce

Gedved: Seminariet, Gedved Kultur- og Medborgerhus er klar med sjette udgave af Gedved Kulturdage, der afvikles i dagene onsdag 28. oktober til torsdag 5. november.

Kulturdagene indledes med en cypiotrisk aften med vin, mad og fortællinger fra Cypern. Dancyp Vinimport står for vinsmagning og fortællinger. Restaurant og Café Schmidt serverer retter inspireret af cypriotisk madkultur. Gedved Vinklub står for arrangementet.

Torsdag 29. oktober er der præsentation af video som kunstform med en artist talk med kunstnerduoen Hanne Nielsen & Birgit Johnsen, der fortæller om deres kunstneriske virke.

Fredag 30. oktober er der koncert med Esben Kronborg og Max Kirkeby. Arrangør er Gedved Musikforening. Inden koncerten er der, som traditionen byder, koncertmiddag.

Ud over at være et kultur- og medborgerhus er Seminariet hjemsted for en halv snes mindre virksomheder, primært iværksættervirksomheder. Der er lørdag åbent hus, hvor virksomhederne vil præsentere sig selv.

Lørdag aften er der ”Gyngehest” i cafeen: Syng-med-underholdning med Mads Peter Jensen og Per Brinch. Der serveres tapas.

Søndag indledes, som traditionen byder, med brunch i cafeen. Dagen byder også på en nyhed i form af et kulturmarked, hvor arrangørerne lægger op til salg af ”kulturlopper” i form af grammofonplader, spil, bøger kunst og antikviteter.

I forbindelse med kulturmarkedet bliver der foredrag om antikviteter ved Niels Jørgen Andreasen, der også vil stå for en vurdering af antikviteter, som publikum måtte medbringe.

Onsdag 4. november er der koncert for de små. Gedved Bibliotek arrangerer underholdning og koncert med Skrallebang.

Kulturdagene slutter med foredrag torsdag 5. november ved Folketingets formand Henrik Dam Kristensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce