Annonce
Horsens Posten

Kystens Perle har været på op- og nedture og stedets forpagter nåede bitterligt at fortryde sin sæsonstart i april

Forpagter af Kystens Perle Jette Hylleberg har haft en med egne ord "katastrofal" opstart. Det gode vejr hen over højsommeren har dog rettet en del op på situationen, fortæller hun.  Foto: Line Kyed
Forpagter Jette Hylleberg har haft noget af en fluktuerende sæson på Kystens Perle.

Horsens: Det var altså skidt. Meget skidt. Lidt af en katastrofe.

Ordene er forpagter Jette Hyllebergs, og de beskriver tiden fra 18. april i år, hvor Kystens Perle havde sin sæsonstart.

- Det skulle vise sig at være en stor fejl at åbne på det tidspunkt. Vi havde intet at lave, fortæller hun.

Annonce

Maj blev ikke meget bedre for forpagteren. Jette Hylleberg forklarer, at massiv regn fik folk til at blive væk fra restauranten i vandkanten af Bygholm Sø. De enkelte, der kom, kunne ikke sidde på stedets terrasse grundet vejrliget, der mest af alt bød på regn, og corona-passet havde endnu ikke vundet indpas blandt horsensianerne. Derfor blev mange kunder væk.

I maj omsatte hun for det halve af, hvad hun er vant til på Kystens Perle, og alt i alt snuppede corona 25 procent af Jette Hyllebergs omsætning.

- Hvorfor åbnede jeg overhovedet på det tidspunkt, nåede jeg at tænke mange gange. Der var  dage, hvor jeg måtte meddele personalet, at de blev nødt til at tage hjem igen. Der var simpelthen ingen kunder, fortæller hun.

Men så begyndte det at vende.

Næsten fra ultimo maj

Regnvejret forsvandt i slutningen af maj, og det gode vejr gjorde sin entré.

- 28. maj begyndte det gode vejr. Og så begyndte kunderne at komme. Og mange var nu langt mere parate til at begive sig ud igen trods corona-situationen, siger Jette Hylleberg.

Juni plejer altid at være en god måned for Kystens Perle, fortæller hun. Og sådan har det også stort set været i år, siger hun, hvis man ser bort fra de AOF- og øvrige aftenskolehold, petanque- og logehold, der trofast plejer at holde deres sæsonafslutning hos hende. De havde været nedlukket og kom derfor ikke.

- Sammenligner jeg med forrige år, har juni ikke været nær så god. Alligevel kan jeg her i slutningen af sæsonen konkludere, at vi har hentet en hel del hen over sommeren. Det ser ud til, vi kommer godt nok igennem, og vi skal nok komme i mål, siger Jette Hylleberg.

Men det lyder alligevel ikke helt til, at du når op på samme niveau som tidligere år samlet set. Så hvad er målet så for dig i år?

- Nej, det gør jeg heller ikke, selvom juli gik bedre end sidste år. Men det gode vejr i maj og også i højsommeren har været med os. Så vi er kommet godt igen.

- Generelt er målet for mig, at jeg efterfølgende kan tænke, at jeg har lyst til at åbne igen til næste år. Så selvom jeg ikke har armene oppe over hovedet over den her sæson, åbner jeg gerne igen næste år, siger Jette Hylleberg.

Annonce

Okay til takeaway

Som tidligere år har Jette Hylleberg, efter hun åbnede restauranten i april, også tilbudt mad ud af huset. Normalt plejer der at være så meget at lave, at hun må sige nej til en del kunder.

Men også her har det været modsat i år.

- Der har ikke været mange nej'er til kunderne på den front. Vi har sagtens kunnet følge med i forhold til både restauranten og på takeaway/mad ud af huset, siger hun.

Der er p.t. to køkkenansatte og løsarbejdere samt to faste personaler i restauranten.

9. oktober lukker Kystens Perle for denne sæson og Jette Hylleberg for sin 17. sæson på spisestedet ved Lovbyvej 31, der ejes af Bygholm Lystfisker- og bådejerforening.

Generelt er målet for mig, at jeg efterfølgende kan tænkte, at jeg har lyst til at åbne igen til næste år.

Jette Hylleberg
Annonce
Annonce
Horsens Posten

Hund – ellers tak: Men hvorfor bor Viggo så hos os?

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Ulf Pilgaard og provst er klar med livshistorier og grin til seniorer

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Pas nu på der ikke går for meget kage i den

Horsens Posten

Få et indblik i livet som introvert

Horsens Posten

Centerdirektør betænkte sig ikke længe: Selvfølgelig skal vi bakke op om Byens Bedste

Horsens Posten

Se video: Hvad skal 600 kilo tung tyrannosaurus i Bytorv Horsens?

Horsens Posten

Horsens Bibliotek hylder Agnes Henningsen

Horsens Posten

Hos Stechers skal man kunne sænke skuldrene: - Der er så meget tryk på tilværelsen, og det er fascinationen af at gøre det modsatte for en stund, jeg tænder på

Horsens Posten

Litteratursalon på Brædstrup Bibliotek: 2. verdenskrig

Horsens Posten

Horsens vil være den vildeste - altså når det gælder blomster og summende insekter

Horsens Posten

To unge kvinder fik en idé - et lille år efter er det blevet til en blomstrende virksomhed

Horsens Posten

Ny varehuschef hos Føtex: Glæder sig til at gøre en forskel i butikken og i det lokale liv

Horsens Posten

Corona-smitten falder markant på skolerne i Horsens: Fremover er det slut med hjemsendelser - selv hvis smitten stiger

Horsens Posten

Stort esport-center i midtbyen åbner ikke som planlagt, men på halvt blus - 100 spilcomputere bliver ikke til noget lige med det samme

Horsens Posten

Ny forpagter af kendt frisørsalon: Saksen har hele tiden været med - også på boreplatformen

Horsens Posten

Skolegades 'Kinder-æg' er klækket - nu skal byens børn og forældre til at lege med indholdet

Horsens Posten

En uge hvor ordblinde ikke føler sig udenfor: Det får selvtilliden til at vokse

Horsens Posten

Foredrag om Herman Bang

Horsens Posten

Få så de fingre fra mobiltelefonen, når du kører bil

Horsens Posten

Det tog lang tid for Tanja at erkende sin sygdom: - Første gang jeg kom ind på klinikken, tænkte jeg ’fuck hvor er I  ynkelige’

Horsens Posten

Restauranter i Horsens danner fælles front for at få flere horsensianere til at spise ude

Horsens Posten

Koncert med Skrallebang

Horsens Posten

Helbredet begyndte at drille: Men så lavede Sonja en plan, så hun kunne blive i sit fag

Annonce