Annonce
Horsens Posten

Lenes spisested er drevet med passion: - Jeg gør jo bare det jeg synes føles godt

Alt, man spiser hos Spisekammeret i Thonbogade, kan man købe i den tilstødende købmandsforretning. Overalt i stedets café og forretning fortæller indehaver Lene Møller Josefsen og team gerne om producenterne bag de mange madvarer. Foto: Morten Pape
Annonce

Horsens: Hun havde ikke overvejet, at Spisekammeret kunne blive kåret som en af vinderne ved Business Horsens' store awardshow, Horsens Inspire, der fandt sted 7. november. Og af samme grund havde hun heller ikke forberedt en takketale.

Ikke desto mindre skete det. Spisekammeret løb med titlen som "årets spisested".

- Jeg blev helt paf, selvom det kan lyde naivt.

- Men jeg havde bare ikke overvejet, det kunne blive mig, og derfor vidste jeg heller ikke på scenen, hvad jeg skulle sige, fortæller Lene Møller Josefsen om 7. november ved kåringen i Insero Atrium på Langmarkdsvej.

Men hvad er det så for en forretning, der har vundet folkets hjerter og ikke mindst smagsløg?

- Se, det er et godt spørgsmål. Først og fremmest er Spisekammeret mit hjertebarn. Passion og ærlighed er min drivkraft, og så har jeg en forkærlighed for enkel og lækker mad.

- Jeg har dog ikke en handlingsplan for mine indsatser - ingen mål på den måde. Jeg er en udbryder fra sundhedsvæsenet, hvor jeg var sygeplejerske. Om netop mit sygeplejergen kan være dét, der gør Spisekammeret til et rart sted. Her yder jeg omsorg på et livsgivende grundlag i stedet for et livstruende. Det er ret fantastisk, siger Lene Møller Josefsen.

Jeg havde bare ikke overvejet, det kunne blive mig, og derfor vidste jeg heller ikke på podiet, hvad jeg skulle sige.

Lene Møller Josefsen

Annonce

Alt kan købes

I Lene Møller Josefsens Spisekammeret er der både café og købmandsforretning.

Og den kombination er god, fortæller hun.

- Alt, man spiser hos os, kan man købe i forretningen. Her tager vi os tid til at fortælle kunden om producenten og varen generelt, hvis det er ønsket. Det er historier, vi holder meget af at fortælle, siger Lene Møller Josefsen.

Hun har økologiske varer i sin lille butik på hjørnet af Grønnegade og Thonbogade - alt sammen fra danske og lokale producenter. Og så holder hun bæredygtighed for øje og er begyndt at besøge alle sine leverandører for at komme tættere på processerne, forklarer hun.

- Vi går ind for, at alt i caféen er friskt lavet. Og så er duft og farvespil en vigtig medspiller, når man skal have en god oplevelse, siger Lene Møller Josefsen.

Annonce

Sylter selv

Stedets middags-tallerkener varierer efter årstiden. På denne tid af året er den lavet om til en juleplatte med hjemmelavet karrysalat, sauteret kyllingelever med svampe på toppen, medister med rødkålssalat, oste og andre specialiteter, som Lene Møller Josefsen og team nøjsomt anretter til kunderne, når en ordre løber ind i det tilstødende køkken.

- Vi sylter selv herinde. Selleri, rødløg, lilla gulerødder og så videre, og vi gør meget i at pynte tingene. Smagen og det visuelle går hånd i hånd, siger indehaveren.

Også te, kaffe og kage kan købes med hjem og ligeså diverse tilberedte retter. Og også det benytter en hel del sig af, fortæller Lene Møller Josefsen, der desuden sælger en del gaver fra butikkens udvalg - værtindegaver og firmagaver med videre.

Lene Møller Josefsens Spisekammeret løb med titlen som "årets spisested" ved Horsens Inspire-prisuddeling. Indehaveren, der er tidligere sygeplejerske, kalder sin forretning for sit hjertebarn drevet med passion og ærlighed og med en stor portion forkærlighed for enkel og lækker mad. Foto: Morten Pape
Annonce

Det der gør godt

Omend hun blev overrasket over slagets gang ved den seneste prisuddeling, og det hele tog en drejning og et format, hun ikke havde set for sig, så er en ting helt sikkert for hende - Spisekammeret skal aldrig blive større.

- Vi bliver her, fordi det føles rigtigt, og vi har det format, vi skal have.

- Efter prisuddelingen er der sat ekstra fokus på, hvad det præcist er, vi gør så godt i vores lille forretning. Jeg bliver helt forlegen og tænker - jamen vi er os selv, vi holder af det, vi laver. Vi skal huske at have det godt, mens vi er her og finde på det, der gør os glade. Vi skal gribe de chancer, livet giver os - og ikke udsætte alt til i morgen, lyder det med et smil fra Lene Møller Josefsen.

Den gode smag og det visuelle indtryk går hånd i hånd, mener teamet bag Spisekammeret, der også selv sylter, blandt andet selleri, rødløg og lilla gulerødder. Foto: Morten Pape
Spisekammeret prioriterer, ifølge Lene Møller Josefsen, økologiske råvarer fra lokale producenter, mens også en bæredygtig tanke er en del af forretningens fokus. Foto: Morten Pape
Det, man spiser i caféen, kan købes i den tilstødende købmandsbutik, der har et væld af forskellige specialiteter på hylderne. Foto: Morten Pape
Foto: Morten Pape
Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Mini med maxi køreglæde

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Anne Dorte Michelsen - solo

Horsens Posten

Biblioteket: Vild med kaniner

Annonce