Annonce
Horsens Posten

Liselotte tænker stort - åbner webshop med tøj til fyldige mænd

Liselotte Bøgelund åbner fredag 27. november webshoppen bigboys.dk. Foto: Line Kyed
Bigboys.dk bliver navnet på den webshop til store mænd, der åbner på fredag. Bag står Liselotte Bøgelund, der tidligere har været dagplejer, forpagter af caféen på Horsens Kunstmuseum og butiksansvarlig i Odder.
Annonce

Horsens: Liselotte Bøgelund har brugt tiden med en sygemelding under corona til at planlægge sit nye arbejdsliv.

Det har resulteret i, at hun fredag 27. november åbner webshoppen bigboys.dk, der er en hjemmeside med salg af tøj til store mænd.

- Jeg synes, der manglede sådan et firma på markedet. Der er ikke mange, der forhandler tøj til store mænd, så fik jeg lyst til at forfølge min idé, fortæller Liselotte Bøgelund om sin beslutning.

Hun er i dag ovre sin sygemelding og næsten kommet sig efter den skade, hun pådrog sig under første bølge af corona. Et forkert løft på et lager ved sin daværende arbejdsgiver, et tøjfirma i Odder, endte med en sprunget sene i skuldren.

Annonce

200 kvadratmeter

Efter at have undersøgt tøjmarkedet, godt bakket op af sin kæreste, har hun blandt andet rådført sig hos sin nabo - der tidligere har været ansat i en årrække i tøjbranchen. Også han kunne se et potentiale i hendes idé.

4. november tog Liselotte Bøgelund derfor springet og oprettede fra hjemmet på Peder Kællers Vej i Horsens et cvr-nummer til sit firma, Big Boys ApS.

Derefter er dagene gået med at gøre klar til åbningen, der ligger samme dag som black friday, 27. november.

Firmaet får til huse i et 200 kvadratmeter stort lager på Grønlasndsvej, hvor Liselotte får kontor og lager og hjælp fra en nylig ansat lagerekspedient.

Annonce

Op til seks gange XL

- Der bliver tale om tøj fra størrelse XL til XXXXXXL, fortæller Liselotte Bøgelund.

Hun har netop fået kontakt til to ikke helt ukendte mænd, der har takket ja til at være modeller for firmaet og de tre tøjmærker, hun lægger ud med at forhandle.

- Jeg kan desværre endnu ikke sige, hvem modellerne er. Men jeg skal nok fortælle det via firmaets Facebook-profil, på Instagram og på min hjemmeside, når jeg kan afsløre det, siger hun.

Liselotte bøgelund har tidligere arbejdet som dagplejer i årene 1993-2006 og som forpagter af caféen på Horsens Kunstmuseum. Da hun var ung, drev hendes forældre Egebjerg Forsamlingshus. Her blev hun inspireret og fik smag for at lave mad.

Senest har hun været ansat i butik, som butiksansvarlig. Brancheskift og nye udfordringer er derfor ikke en udfordring for Liselotte Bøgelund.

- Man kan sige, at når jeg skifter job, så gør jeg det med manér, siger Liselotte Bøgelund, der håber at få god succes med sin nye webshop.


Jeg synes, der manglede sådan et firma på markedet. Der er ikke mange, der forhandler tøj til store mænd, så fik jeg lyst til at forfølge min idé.

Liselotte Bøgelund
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Tirsdagens coronatal: Laveste antal smittede i måneder - men den britiske mutation spolerer glæden

Annonce