Annonce
Horsens Posten

Makkerpar er klar til skiftedag i Bog & idé

Per 1. juni er Bog og idé på Søndergade på nye hænder. Her overtager to erfarne herrer butikken. Foto: Line Kyed

Christian Mosegaard Pedersen fra Viborg og Mike Jensen fra Holstebro melder klar til at overtage Bog & idé-butikken på Søndergade 1. juni.

Annonce

Horsens: Makkerparret Mike Jensen og Christian Mosegaard Pedersen driver i dag 13 Bog & idé-butikken godt fordelt rundt i landet.

Per 1. juni bliver de endnu en butik rigere. Det sker, når de her overtager Bog & idé på Søndergade, som de seneste 20 år har været på Allan og Helle Nanckes hænder.

- Vi kender Allan og Helle fra kæden, og jeg synes bestemt, vi har haft en fin dialog med dem i forbindelse med overtagelsen af deres Søndergade-forretning. Vi har fundet en god løsning, hvor blandt andet personalet kan fortsætter i butikken, og nu ser vi frem til at drive forretningen videre, siger Christian Mosegaard Pedersen.

Annonce

En smule nyt

De to herrer købte deres første fælles Bog og idé-butik sammen for fire år siden i City Vest i Aarhus.

Siden er det gået slag i slag. Med den kommende Horsens-butik ejer de ni af kædens i alt 122 butikker, mens også en 10. er på vej til juli i Frederiksberg Centret på Sjælland.

Udover de fælles Bog & idé-forretninger står Mike Jensen fra Holstebro som ejer af fire øvrige forretninger inden for Bog & idé-kæden fordelt i byerne Herning, Skjern, Ringkøbing og Holstebro, mens Christian Mosegaard Pedersen selv ejer Bog & idé i sin hjemby Viborg.

Kommer der til at ske noget nyt i butikken, når I overtager Bog & idé på Søndergade?

- Tanken er, at vi vil lave butikken lidt om, blandt andet kommer der nyt inventar. Det sker i slutningen af juni.

- Men på selve overtagelsesdagen kommer der helt bevidst ikke til at ske det store, for det er ikke os som ejere, der skal fremhæves. Vi ønsker, at kunderne vil føle sig lige så trygge ved at komme her, som da Helle og Allan havde butikken. Fokus er derfor på personalet, for det er dem, der på daglig basis vil være i butikken og møde kunderne, siger Christian Mosegaard Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Skovbørnehave på vej

Annonce