Annonce
Horsens Posten

Malerforbundet: Et fåtal arbejder med nicheområder

Det er efterspørgslen, der bestemmer, og de hvide vægge og lyse rum er stadig den mest efterspurgte vare, siger formand i Malerforbundets afdeling midt, Hans Martin Andersen. Foto: Morten Pape
Det er efterspørgslen, der styrer malernes arbejdsområder, og derfor kan der være langt mellem restaureringsopgaver og marmorering, lyder det fra formand i Malerforbundets afdeling midt.
Annonce

Horsens: - Alina Jensen er et alment malerfirma med en stor interesse i at udføre specialopgaver. Det er prisværdigt, men det er et fåtal, der arbejder med det i dag. Det er efterspørgslen, der bestemmer.

Sådan lyder det fra Hans Martin Andersen, formand i Malerforbundets afdeling midt, når han skal give et hurtigt overblik over malerfaget, og hvad der rører sig i branchen.

I dag vil folk have hvide vægge - en effekt, der åbner op og gør rummet lyst og venligt. Engang imellem sniger der sig også enkelte opgaver ind med farvede vægge eller tapeter, men det er ikke noget, vi gør meget i pt.

Hans Martin Andersen

Annonce

Stadig det lyse

- I dag vil folk have hvide vægge - en effekt, der åbner op og gør rummet lyst og venligt. Engang imellem sniger der sig også enkelte opgaver ind med farvede vægge eller tapeter, men det er ikke noget, vi gør meget i pt.

- Får vi et stort boom i eksempelvis mønstret tapet ville procedurerne udi det skulle genopfriskes. Man lærer det på sin uddannelse, ligesom man også her snuser til de ældre teknikker, marmorering og så videre, fortæller Hans Martin Andersen.

De ældre malersvende vil derimod uden kvaler kunne levere den type vare, forklarer han.

- Det skyldes igen tendensen - hvad der er på mode. Derfor kan det også være svært at danne hold til nicheområderne, siger han.

Malerbranchen oplever stor travlhed pt., og det bevirker desuden, fortæller Hans Martin Andersen, at det kan være svært at undvære folk til uddannelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Skovbørnehave på vej

Annonce