Annonce
Horsens Posten

Mandagens corona-tal: Horsens Kommune ligger stabilt - men over bekymringsgrænsen

Der testes fortsat for covid-19 ved Casa Arena i Horsens, og for tiden finder man så mange tilfælde, at kommunen forbliver lige over den såkaldte bekymringsgrænse. Foto: Morten Pape
Antallet af covid-19-tilfælde i Horsens er stadig så højt, at kommunen ligger over bekymringsgrænsen. Det gør 70 andre kommuner også.
Annonce

Horsens: På landsplan fortsætter det daglige antal af nye covid-19-tilfælde med at være relativt højt, men det ser samtidig ud til, det er havnet på et stabilt niveau.

Nogenlunde det samme kan man sige om udviklingen i Horsens Kommune.

Mandag viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut, at der den seneste uge har været 24 positive tests i Horsens Kommune, og det giver et incidenstal på 27 smittede den seneste uge per 100.000 indbyggere.

Bekymringsgrænsen for incidenstallet ligger på 20, og dermed har Styrelsen for Patientsikkerhed stadig fokus på Horsens Kommune, selv om den ligger i den lavere halvdel blandt landets 98 kommuner.

Topscorerne - i negativ forstand - er Læsø og Rødovre kommuner med incidenstal på 224 og 222. I alt ligger 71 kommuner mandag over bekymringsgrænsen.

Annonce

435 nye tilfælde på landsplan

I sidste uge kravlede Horsens Kommune en enkelt dag under bekymringsgrænsen, men ellers har incidenstallet ligget nogenlunde fast i tyverne, siden statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde 18. september præsenterede en række landsdækkende restriktioner, som i fredags blev skærpet yderligere.

Med andre ord er der status quo i Horsens. På landsplan er der dog sket et lille dyk fra de mere end 600 tilfælde, der blev konstateret både fredag og lørdag.

Mandag lyder det landsdækkende tal nemlig på 435 nye smittetilfælde, hvilket dog kan skyldes mindre testaktivitet i weekenden. Og det var stadig 12. dag i træk med over 400 nye smittede.


Det er bekymrende, det gælder både antallet af smittede og antallet af indlagte.

Statsminister Mette Frederiksen (S) til Ritzau


De næste dage skal vise, om de landsdækkende tiltag har haft en effekt på smittetrykket.

Antallet af indlagte med covid-19 er 110, hvilket er 15 flere end søndag og det højeste antal siden 28. maj. 17 af dem er på intensiv, og 11 ligger i respirator.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce