Annonce
Horsens Posten

Maxi motorbrøl skal åbne knallertværksted på Danmarks Industrimuseum i Horsens

“Billedet er fra sidste skoledag i 10. klasse, så jeg er klædt ud. Det er mig på knallerten, vores skoleinspektør og en klassekammerat. Jeg var en meget levende ung kvinde - politisk aktiv, punker i en periode og blev mor som 18 årig. Er dog for nylig fratrådt som kultur- og undervisningsminister på Færøerne, så din livsvej kan sagtens få et fut, når du starter på en Puch.” - Rigmor: Foto: Danmarks Industrimuseum
Folk fra hele landet har bidraget med billeder og historier om deres elskede knallerter. Nu kan de bedste ses på den nye udstilling på Danmarks Industrimuseum. Og børn og unge kan bikse med 3D-printede kopier af en Puch Maxi motor.
Annonce

Horsens: Med et brøl fra Puch Maxi motorer åbner Danmarks Industrimuseum i Horsens lørdag 8. februar "Børnenes Knallertværksted".

Da Industrimuseet efterlyste Puch Maxi-historier til udstillingen væltede det ind med mails: 1400 fotos og historier om alt fra unge piger i træsko, der i 1974 havde fået en Puch Maxi i 15 års fødselsdagsgave til 1980’ernes Maxi-begejstrede drenge med et fleksibelt forhold til færdselslov og tuning - og fra nutidens hipstere. Der kom endda et foto af tidligere statsminister Anders Fogh Jensen ved siden af en Puch Maxi i Helmand-provinsen i Afghanistan i 2008, som nogle udsendte havde smuglet med ned i en mandskabsvogn. Med Børnenes Knallertværksted realiserer museet en gammel drøm om at lade børn og barnlige sjæle skille motorer ad og samle dem igen.

”At få knallert betød frihed for os dengang i lokalområdet, hvor der ellers ikke gik så mange busser.” - Helen. Foto: Danmarks Industrimuseum
Annonce

Motorleg uden sorte fingre

- Til formålet har vi fået 3D-printet nøjagtige kopier af vores Puch Maxi-motor, så den kan samles uden brug af værktøj. På den måde kan børn og unge mennesker lege sig til en forståelse af, hvad motorlære er på samme måde, som andre generationer har gjort det før dem: Ved at makke med en knallertmotor, fortæller museumsinspektør David H. Olsen i en pressemeddelelse. Ved åbningen af Børnenes Knallertværksted holder tidligere Puch-importør Torben Andersen et lille foredrag kl. 10, hvorefter de horsensianske Puch-klubber, Rævehalerne og Derudad, giver den gas på forpladsen. Når motorlarmen når klimaks, åbnes dørene, og udstillingen er åben.

“Og der hang den styrthjelm altid - indtil en mc-betjent kørte op på siden af mig og prikkede i siden af hovedet.” - Søren. Foto: Danmarks Industrimuseum
Med Børnenes Knallertværksted realiserer museet en gammel drøm om at lade børn og barnlige sjæle skille motorer ad og samle dem igen. Foto: Danmarks Industrimuseum
Anders Fogh Jensen ved siden af en Puch Maxi i Helmand-provinsen i Afghanistan i 2008, som nogle udsendte havde smuglet med ned i en mandskabsvogn. Foto: Danmarks Industrimuseum
Annonce
Annonce
Horsens Posten

Farvespil i Galleri Progres

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Årets bogfest udsat

Horsens Posten

Bronzealder Battle for to

Horsens Posten

Forstå kravet om mundbind i Horsens: Hvor skal man have dem på? Hvem kan slippe for dem? Må man bruge et af stof?

Annonce