Annonce
Horsens Posten

Morzybitten:  Folk er ikke vant til at bestille plads for at få en øl

Bjarne og dorte Schnohr er klar til at tage imod hos Morzybitten i weekenden, men de synes ikke, det passer til en beværtning af deres type med forudbestillinger en halv time før. Arkivfoto: Marianne Husted
Flere barer og værtshuse venter et par dage med at åbne dørene.

Horsens: Beværtningen Morzybitten i Jessensgade havde egentlig bestemt sig for at åbne onsdag i denne uge. Men da der i weekenden kom nye retningslinjer, ændrede indehaverne Bjarne og Dorte Schnohr den beslutning.

- Vi holder åbent fredag og lørdag, hvor vi har pænt med reservationer, siger Bjarne Schnohr, som ved, at der er flere kolleger i branchen, der venter nogle dage med at åbne.


Vi holder åbent fredag og lørdag, hvor vi har pænt med reservationer.

Bjarne Schnohr, Morzybitten


Det er kravet om, at gæsterne skal booke bord 30 minutter før, de kommer ind ad døren, som har fået parret til at vente med åbningsdagen.

- Folk er ikke vant til, at de skal reservere et bord, når de skal have en øl, siger Bjarne Schnohr, der også kan se på antallet af bestillinger, at det onsdag og torsdag ikke rigtigt er slået igennem, mens der er pænt med reservationer til weekenden.

Han lægger ikke skjul på, at han synes, det er med meget kort varsel, at retningslinjerne om de 30 minutter kom ud. Første melding om genåbning lød alene på, at der skulle tjekkes bevis for corona-test eller vaccination hos indendørs gæster.

- Det var først op ad søndagen, at vi på Erhvervsministeriets hjemmeside kunne læse om det nye krav, at kunderne skal reservere bord 30 minutter før, de kommer. Det passer dårligt til beværtninger af vores type, siger Bjarne Schnohr.

Men nu prøver parret det af foreløbig med weekendåbning. Dorte Schnohr har sagt sit job som pædagog op, så hun kan hellige sig parrets fælles projekt, mens han stadig er ansat hos Velux.

De åbnede Morzybitten for halvandet år siden som et sted, hvor man kan nyde specialøl, se fodboldkampe og andre live-sportsbegivenheder på storskærm, og opleve livemusik.

Jagtbar åbner torsdag

Jagtbar genåbner torsdag 22. april ifølge deres hjemmeside.

- Det giver simpelt hen mere mening at holde åbent end lukket, siger Thomas Schou, der sammen med tre medindehavere står bag Jagtbar og natklubben Hekkenfeldt.

De trænger til at komme i gang, og Thomas Schou lægger da heller ikke skjul på, at det har været dyrt at holde lukket.

- Vi savner det, for vi er sociale mennesker, der får energi af at være sammen med folk.

Annonce

Dyr nedlukning

Gran Bar er klar onsdag morgen med udendørs servering. Gran Café åbner 23. april og restaurant Møhr 29. april. Til de sidste to kræves reservation.

- Vi er dog kede af at skulle rende og lege coronapoliti over for gæsterne, siger medindehaver Eoin Magill.

Den seneste nedlukning har kostet virksomheden mellem 1,2 og 1,5 millioner kroner, vurderer han, der står bag en virksomhed, der er blevet bygget op gennem de seneste 10-12 år, og som nu igen skal på fode.

Du kan tjekke åbningsdatoerne på de enkelte restaurationers hjemmesider.

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Bedsteforældredag på Glud Museum

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Introduktion til Facebook

Annonce