Annonce
Horsens Posten

Museum på jagt efter bosniske stemmer

Alle interviews til den kommende udstilling bliver anonyme, og der er tid og rum til at lytte til de bosniske stemmer, lyder det fra industrimuseet. Arkivfoto: Morten Pape
Ny udstilling skal trække industri-fortælling op til nutiden. Indvandreres røst er vigtig for at forstå udviklingen, lyder det fra Danmarks Industrimuseum i Horsens.
Annonce

Horsens: Ofte er det fortidens stemmer, der taler til en, når man går på museum. Industrimuseet i Horsens vil nu fortælle historie med en mere nutidig røst.

Museet på Gasvej er undervejs med en ny udstilling kaldet "Bosniske stemmer", der skal være med til at trække fortællingen om dansk industri ind i moderne tid.


Vi mener, at der er behov for at trække Danmarks industrihistorie tættere på nutiden, så industrien ikke bare fremstår som "noget, der var engang".

Matilde Jansen, museumsinspektør


Det handler om at vise dansk industris fortsatte relevans i samfundet, lyder det fra museet, der efterlyser borgere "som kom til Danmark fra Bosnien-Hercegovina i perioden fra start 1990'erne til cirka 2005, og som vil dele deres historie om mødet med det danske arbejdsmarked og livet i Danmark".

Annonce

Mangfoldigheden steg

- Fra 1960’erne steg mangfoldigheden på det danske arbejdsmarked. I 90’erne og 00’erne kom nye arbejdere fra blandt andet Bosnien-Hercegovina til og mange fik arbejde i industrien. Udstillingen skal være med til at gøre os klogere på, hvem de var, hvilke jobs bestred de, og hvordan oplevede de mødet med det danske arbejdsmarked, forklarer Dicte Dahl Cand.mag. i Tværkulturelle Studier i en pressemeddelelse baggrunden for udstillingen.

- Vi mener, at der er behov for at trække Danmarks industrihistorie tættere på nutiden, så industrien ikke bare fremstår som ’noget, der var engang’. Dansk industri og produktion er i nutid”, supplerer Matilde Jansen, som er museumsinspektør ved industrimuseet, hvor den kommende udstilling også skal inspirere til nyindretning.

Annonce

Brug for en nutidig lejlighed

Industrimuseet er blandt andet i gang med at optimere sine arbejderboliger, der illustrerer arbejderfamiliers liv i årene 1880, 1920, 1935, 1950 og 1970.

"Der er behov for en mere nutidighed lejlighed, som kan bidrage til fortællingen og nyere tids industri og udviklingen af den frem til i dag", oplyser museet.

Har man en "bosnisk stemme", og vil man deltage i projektet, kan man kontakte Matilde Jansen og Dicte Dahl på mail, henholdsvis matilde@industrimuseet.dk og dicte.dahl@hotmail.com.

Der er også oprettet en Facebook-gruppe til lejligheden kaldet "Bosniske stemmer".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce