Annonce
Horsens Posten

Nogle restauratører klarer udfordringerne med nye tiltag - andre holder helt lukket

Selvom byens spisesteder ikke kan holde deres restauranter åbne grundet corona-nedlukningen, finder indehaverne andre måder at komme gennem krisen på. Arkivfoto: Line Kyed
Corona-nedlukningen kan mærkes på forskellig vis for de restauratører, avisen har talt med. Mens nogle synes, tiden er svær, går det upåklageligt for andre.

Horsens: Der er de, der holder åbent for takeaway og de, der har valgt at holde helt lukket. Fælles for de adspurgte restauratører er, at de ser frem til en genåbning, holder modet oppe og bekymringerne fra døren.

1 B-Sushi: Vi har en bedre omsætning end før corona

Benedikte Antonsen, indehaver af B-Sushi. Arkivfoto: Lars Juul

Benedikte Antonsen, indehaver af B-Sushi i Smedegade:

- Det går godt hos os. Vi har holdt åben hver eneste dag for takeaway. Vi har ingen hjemsendte og dermed ingen på lønkompensation.

- Vi har gjort det let for folk at bestille og få mad fra os, og vi har nok på den måde forkælet vores gæster. Man bestiller online og kan vælge mellem udbringning, for vi har købt en bil til lejligheden, eller at komme på et aftalt tidspunkt og hente. Folk er rigtig gode til at overholde de tidspunkter, vi udstikker.

Benedikte Antonsen fortæller, at man ikke tidligere har bragt mad ud i de 14 år, B-Sushi nu har eksisteret. Men idé har dog været med til at få omsætningen op - en omsætning, der lige nu ligger 20 procent over det niveau, B-Sushi lå på før corona.

- Det er faktisk ret flot, hvis jeg selv skal sige det. Jeg og mine 12 ansatte har også meget travlt. Fremgangen kan dog også skyldes, at mange andre holder helt lukket - og så er vi desuden meget synlige online, siger Benedikte Antonsen, hvis restaurant i november 2020 blev kåret som landets anden bedste sushi-sted, hvilken også kan spille ind, vurderer hun.

2 Restaurant Horsens: Det var trist, men ny idé har gjort det rart

John holm, restaurantbestyrer på Restaurant Horsens. Arkivfoto: Morten Pape

John Holm, restaurantbestyrer på Restaurant Horsens i Rædersgade:

- Vi er begyndt at lave takeaway for en måned siden med sushi. Det går rigtig godt, og vi har fået god respons på maden.

- Før var vi lukket, og det var temmelig trist. I takt med, vi har fået noget at lave, er situationen blevet langt mere rar at befinde sig i.

John Holm fortæller, at man på restaurant Horsens har valgt helt at indstille de madtilbud, man åbnede med i efteråret 2020. Lige nu under den nuværende nedlukning tilbyder stedet udelukkende takeaway-sushi.

- Vi bringer ud og tilbyder også kunderne at komme her og hente maden. Restaurantens buffetmad egner sig ikke til takeaway. Med sushi har vi virkelig ramt noget, folk efterspørger, når vi nu ikke kan have åben i restauranten, siger han.

Restaurant Horsens' kokke har været på kursus for at lære at lave sushi.

- De har haft en oplæringsperiode på en måned, og de er dygtige. I hvert fald har vi fået mange positive tilbagemeldinger, siger John Holm, der ikke har tænkt sig at droppe sushi-tilbuddet, når Restaurant Horsens atter må åbne for gæster.

- Det bliver en del af vores tilbud fremover også. Om man vil kunne komme til at nyde selve sushien i restauranten, ved jeg endnu ikke. Men det forbliver i hvert fald som et takeaway-tilbud, siger han.

3 Restaurant Over Middel og Mammas: - Vi vil ikke beklage os, selvom det ikke er så let for tiden

Morten Klitsgaard Knudsen og Jakob Lyreskov, indehavere af det italienske spisehus Mammas og Over Middel. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Morten Klitsgaard Knudsen og Jakob Lyreskov, indehavere af det italienske spisehus Mammas og Over Middel-takeaway i Grønnegade:

- Vi kan betale vores regninger. Vi har ikke søgt hjælpepakker, så ud fra det går det jo okay. Vi har normalt 13 ansatte inklusive os selv og løsarbejdere. Lige nu er vi nede på fem til seks mand, og vi lukker lidt tidligere, end vi plejer, og åbner lidt senere. Det skyldes, at vi udelukkende laver takeaway og må tænke på at holde vores udgifter nede.

Det er Jakob Lyreskov avisen taler med denne onsdag formiddag. Selvom han og makkeren Morten Klitgaard Knudsen er prøvet på mange måder for tiden, er de glade og optimistiske, fortæller han.

- Vi vil ikke beklage os, selvom det ikke er så let for tiden. For vi skal nok klare os igennem, siger han som en del af begrundelsen for den lette stemning, der trods omstændighederne og en mindre omsætning, alligevel er til stede.

Han fortsætter:

- Corona har faktisk lært os også at levere takeaway på Mammas-delen. Det har simpethen reddet situationen for os. Lige nu har vi kombineret Over Middel og Mammas og fået det sammentømret til et koncept, siger Jakob Lyreskov.

Han fortæller endvidere, at Morten Klitsgaard Knudsen ikke længere hjælper til i køkkenet. Derimod står han for at tage imod bestillinger og koordinere udbringningerne.

- I weekenderne har vi to til tre biler til at bringe mad ud og en bil på hverdage. Det er vores kærester, der hjælper med at udbringe, og det er virkelig guld værd og en kæmpe støtte. Vi kunne ikke have klaret det uden dem, siger Jakob Lyreskov.

4 Restaurant Dolly: Vi venter på at kunne åbne igen - og planlægger udebar

Søren Dahl, indehaver af Dollys. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Søren Dahl, indehaver af Dollys på Havnen:

- Vi har valgt at lukke helt ned og hjemsende vores ansatte. Jeg har haft ambitioner om at lave mad ud af huset. Men så skulle det udelukkende være ud fra et filantropisk synspunkt. For der er ikke et økonomisk perspektiv i det for os. Derfor er det heller ikke så realistisk og er ikke blevet til noget.

- Så lige nu går vi og venter på at kan åbne igen, og jeg må indrømme, at jeg synes, vi er fanget i politiske fraser. At regeringen siger, de holder hånden under os økonomisk set er ikke, som jeg oplever det - slet ikke. Vi sælger hygge og råvarer, og jeg kan se, at vi ikke kan hente det store underskud, nedlukningerne indtil videre har kostet. Det kommer til at tage en hel del år at arbejde det ind igen.

Søren Dahl forklarer, at han trods de svære tider har besluttet sig for at bevare positivismen.

- Det bliver jeg nødt til, og mange af os har prøvet noget lignende før - under finanskrisen fra 2007, og vi skal nok klare os igennem, selvom det strammer til efterhånden, siger han.

Så i stedet for at spekulere over nedlukning og tab af penge er han gået i gang med at planlægge Dollys åbning, og hvad han vil lave af tiltag, når havne-området tager endnu mere form.

- For mig handler det om at begynde på en frisk. Jeg tror på, der er et godt marked og et markedsgrundlag for os, når vi åbner, siger han og tilføjer:

- Jeg ser også et stort potentiale i det nye havneområde, og jeg er netop i gang med at søge om at kunne bygge en strandbar ude foran Dollys, så vi kan sælge nogle drikkevarer og noget mad til de mennesker, der kommer til at besøge havnebadet. Derudover har jeg planer om at holde en asparges-festival, som vi gjorde sidste år. Den skal vare til sankt hans, hvorefter man ikke længere kan få danske asparges, siger Søren Dahl.

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Kærligheden begyndte med en sprog-app: Nu har kinesiske Shirley og danske Mads været kærester i et år

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Tag til åben gedestald

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Nygifte Kamilla Stilling overrasket efter frokost med familien: Udnævnt til humørdronning ved sammenkomst i Vitus Berings Park

Horsens Posten

Corona-status: Folketinget har rykket grænsen for nedlukning - det kan man godt være ligeglad med i Horsens

Horsens Posten

Hold ud, hold ud, kære unge mennesker - bare nogle få uger endnu

Horsens Posten

Endelig besked om studiestart: Flere vil i gang med en uddannelse på VIA i Horsens end sidste år

Horsens Posten

Se billederne af "dagens oplevelse på Endelave": Redningshelikopteren kom helt tæt på

Horsens Posten

Kirkens Korshær manglede en præst til gudstjenester i varmestuen: Så sprang 89-årig til som vikar

Horsens Posten

Torsdag er der sommerklub for børn på biblioteket

Horsens Posten

Insero Horsens uddeler penge til lokale projekter: Største beløb går til ny bevægelsespark

Horsens Posten

68-årig cykler sammen med to kammerater 3100 kilometer fra Nordkap til Gedved

Horsens Posten

Repair Café på biblioteket: Lad være med at smide ud - her kan du få repareret det, du ellers ville kassere

Horsens Posten

Mozart i Vor Frelsers Kirke

Horsens Posten

René og Dorthe rykkede fra hovedstaden til Horsens: Det var nødvendigt for ægteskabet at købe en campingplads

Horsens Posten

Ny hørecenter i Horsens - hver sjette dansker har problemer med hørelsen

Horsens Posten

Hvad er et vaskeægte sommerhit? Forretninger peger på den største succes lige nu

Horsens Posten

Kære mænd: Hold hjernen frisk og tag med biblioteket på travetur

Horsens Posten

Premiere på fire film i Megascope: Ny dansk film, action og gys

Horsens Posten

Café på Rådhustorvet lukket: Solgt på grund af sygdom, står der på skilt

Horsens Posten

Hjælp - vi mangler ansatte! Spisesteder og hoteller kæmper med at finde folk til ledige job

Horsens Posten

Vand og voldsted - guidet tur fra Husodde til Brakør

Horsens Posten

Lars fik et kamera i konfirmationsgave - det satte gang i karrieren

Horsens Posten

Tidligere elitesportskvinde åbner skønhedsklinik i Horsens: Jeg siger ikke bare ja, når unge piger vil have store læber

Annonce