Annonce
Horsens Posten

Nu skulle den være god nok: Stort badeanlæg bliver til noget i sommer

Håbet er, at anlægget står helt klar til brug i anden halvdel af juni. Foto: Henning Nørbæk
- Det er stærkt befriende at se det skride fremad, siger Henning Nørbæk, som sammen med andre lokale kræfter har barslet med ny multibro på Endelave i flere år.

Horsens: Tilløbet har været årelangt, men nu skulle den være god nok: Beboere og turister på Endelave kommer denne sommer til promenere på en helt ny badebro ved øens havn.

En af ophavsmændene til anlægget, Horsens tidligere kulturchef Henning Nørbæk, som er fritidshusejer på Endelave, oplyser, at byggeriet har været i gang i 14 dage, og at håndværkerne har rubbet neglene.

Fredag stod 70-80 procent af den del af anlægget, der ligger på land, færdigt.

Annonce

Snart går eksperter fra et sjællandsk firma i gang med de platforme, der skal række ud i vandet,  i gang, og det betyder, at Henning Nørbæk nu tør anslå et tidspunkt for officiel indvielse.


Jeg er helt sikker på, at det bliver bragende godt...

Henning Nørbæk


- Der kan selvfølgelig ske noget med leverancerne til byggepladsen, men vi regner med at have det hele klar i anden halvdel af juni, siger Nørbæk, som flere gange har måttet udskyde projektet, der skal give endnu mere kvalitet til oplevelsen af Endelave.

Forhalet af myndigheder

Planerne blev søsat i 2018, og sommeren 2019 var håbet, at den omtrent to millioner kroner dyre multi-bro, der bliver bygget i hårdttræ og rummer solnedgangsbænke, badebro og mødesteds-muligheder, kunne stå klar i sommeren 2020.

For enden af trappen kommer en bro til at føre ud i vandet. Herfra kan man sætte sin kajak i vandet eller tage sig en svømmetur. Foto: Henning Nørbæk

Kystdirektoratet og Miljøstyrelsens sagsbehandling sendte imidlertid ambitionerne ud på dybt vand, og i august sidste år måtte Nørbæk revurdere og forklare, at det ville vare yderligere et år, før snoren kunne klippes.

Den spådom ser han nu ud til at få ret i.

- Det er stærkt befriende at se det skride fremad. Det har har taget lige så lang tid som Vestsalen (historisk ombygningsprojekt til over 100 millioner kroner på Fængslet, hvor Nørbæk er formand, red.), siger han med et grin.

- Det har taget tre år inklusive to års sagsbehandlingstid hos de offentlige myndigheder, så vi vil nok overveje, om vi skal lave noget, der er vandbaseret herovre en anden gang. Men det er dejligt at se det, siger Henning Nørbæk om anlægget.

Annonce

Vigtigt for et lille samfund

Han vurderer, at bro-projektet bliver en stor gevinst for Endelave, der sidste år blev kåret som Årets Ø i Danmark efter en hæsblæsende turistsæson.

Her blev gæster blandt andet trakteret med det lokale aktivitetstilbud Aktiv Ø og vandreruten Kaninoen.

Nu kommer broen som nyt supplement.

Med broen får endelavitterne og øens gæster et nyt sted at mødes - og nyde solnedgangene over Kattegat. Foto: Henning Nørbæk

- Jeg er helt sikker på, at det bliver bragende godt som oplevelsessted og som et sted, beboerne, fritidshusejerne, som der bliver flere af, og øens gæster kan mødes. Det betyder meget for et lille samfund med sådan et sted, siger han og bemærker, at der i årets løb er omkring 10.000 besøgende, som kommer ind over Endelave Havn.

- Måske kan de sprede den gode fortælling om, at der er kommet et godt sted, som er værd at besøge - også uden for sæsonen, siger han.

Nogenlunde sådan kommer den ny bro til at se ud. Der er meget lavvandet tæt på Endelave, men med broen kan vandhunde også komme ud på det dybe. Illustration: Gruppen bag broen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Bedsteforældredag på Glud Museum

Annonce