Annonce
Horsens Posten

Ny dato: Hansi Hinterseer skubber sin koncert til 2021

Hansi Hinterseer udskyder gensynet med Horsens til 2021. Her ses han under en koncert i byen i 2016. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Annonce

Horsens: Corona-epidemien bliver ved med at flytte rundt på arrangementerne i kalenderen, og nu er turen kommet til den østrigske schlager-hitmager Hansi Hinterseer.

Han skulle have optrådt i Forum Horsens 7. november i år, men den nuværende situation gør, at det ikke er muligt, oplyser Horsens & Friends, der har stået for at få østrigeren til byen.

I stedet gennemføres koncerten i 2021, hvor den er sat til datoen 23. oktober.

"Da tournéen flytter sig fra land til land i Europa og dermed skal operere under meget forskellige Corona-regler, har det været et ønske fra Hansi Hinterseer og hans management at rykke koncerten, så alle sikres den helt rigtige Hansi-koncert," skriver Horsens & Friends på sin Facebook-side.

Har man billet til koncerten, behøver man ikke at foretage sig noget - andet end at skrive den nye dato ned, for den vil billetten i stedet gælde til.

Hvis man ikke kan komme med til koncerten på den nye dato, er der mulighed for at få pengene tilbage. Alle billetkøbere vil modtage en mail fra billetudbyderen Ticketmaster med nærmere informationer, lyder det fra arrangøren.

Hansi Hinterseer optrådte i Lunden i Horsens i september 2017, og her var han som sædvanlig et tilløbsstykke. Arkivfoto: Frederikke Brandt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Posthuset sætter navn på de otte street food-boder: Der skal kun være én, der serverer indisk

Annonce