Annonce
Horsens Posten

Ny klinik: Voksbehandling kan  ændre menneskers liv

Camilla Engelbrecht udlever sin drøm om at blive selvstændig. Hun udfører skånsom voksbehandling af alt fra øjenbryn til underben. Især nyder hun, når hun kan gøre en forskel for mennesker, der er generet af uønsket hårvækst. Foto: Marianne Husted
Camilla Engelbrecht er uddannet frisør, men hun brænder for voksbehandling. Hun har netop åbnet Waxed i Kongensgade.

Horsens: Camilla Engelbrecht, 31 år, oplever indimellem, at hun nærmest kan ændre menneskers liv, når hun hjælper dem med uønsket ansigtsbehåring eller anden generende hårvækst.

Hun er uddannet frisør, men har i de seneste år gjort det til sit speciale at arbejde med   voksbehandling. På genåbningsdagen den 6. april blev hun selvstændig med "Waxed" i Kongensgade 19, hvor hun har lejet sig ind hos Salon Beauty & Nails.

Hun arbejder med alt fra at vokse underben til overlæber og øjenbryn. Hun bruger et skånsomt middel, Lycon, hvor kunden først får påført olie og derefter voks.

Annonce

Hun lægger ikke skjul på, at hun ikke er meget for barbering med skraber.

- Det holder kun 24 timer, hårene bliver skåret over, og bevoksningen bliver ikke mindre kraftig, som den gør med voks. Og så kan skraberen føre til røde knopper fra indgroede hår, forklarer Camilla Engelbrecht.

Smiley på brystkassen

Tre ud af fire kunder er kvinder. Det kan være lige fra konfirmanden, der vil have vokset benene forud for den stor dag til kvinder i alle aldre, der inden bikinisæsonen ønsker en intim voksbehandling, også kendt som en brazil voksning.

Der er forskellige typer voks alt efter, hvor på kroppen hårbevoksning skal fjernes. Camilla Engelbrecht har valgt at bruge produktet Lunar, hvor der først påføres olie og derefter voks. Det skulle give en lang mere skånsom behandling. Foto: Marianne Husted

Også mænd booker tid til at blive vokset. Det kan for eksempel være mænd, der dyrker sport. For eksempel kan det at få vokset arme, ben, ryg og mave medvirke til, at konkurrencecyklister kan skære lidt af tiden.

Camilla Engelbrecht har tidligere været ansat hos Wax by Masja i Aarhu, og her blev hun ofte blevet booket til en polterabend. Mænd kommer som regel for at drille den vordende gom. Kvinder for at give den vordende brud en welness-oplevelse.

- Jeg har da prøvet af fjerne hår på en mand, så det efterlader en smiley på brystkassen, smiler hun.

Annonce

Kommer tæt på

For hende giver det mening at komme tæt på sine kunder og hjælpe dem med problemer, som ofte er et tabu. For eksempel at hårvæksten kan være så voldsom på overlæben, at kvinder hver morgen har måttet barbere sig.

Kvinder kan døje med uønsket hårvækst som følge af en hormonal ubalance i kroppen, fortæller hun.

Det kan også være led i en behandling, hvor patienten er blevet bedt om at gå med støttestrømper.

- Vi får vendt mange spørgsmål og emner, mens jeg vokser kunden, siger hun, der også behandler gravide, som på grund af maven har svært ved selv at klare en voksbehandling.

Annonce

En drøm

Hun er også glad for at være flyttet fra Aarhus til den lidt mindre Horsens, hvor hun, mand og to små børn har slået sig ned i Tyrsted.

At være sin egen chef har hun drømt om længe. Lige nu nyder hun endelig at være kommet i gang. Skiltet "Waxed" skulle have været op at hænge i vinduet i januar, da hun lejede sig ind. Men så blev hun som så mange andre ramt af nedlukningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Bedsteforældredag på Glud Museum

Annonce