Annonce
Horsens Posten

Ny varehuschef hos Føtex: Glæder sig til at gøre en forskel i butikken og i det lokale liv

Varehuschef hos Føtex på Bankagervej, Dann Bähring, i sit kontor, men det er dog mest blandt personale og kunder, man finder den nye mand, der i efteråret kan se frem til en større ombygning af varehuset. Foto: Marianne Husted
Føtex skal i gang med en større ombygning, hvor kasselinjen bliver placeret på en ny og mere hensigtsmæssig måde. Det bliver Dann Bährings store opgave i efteråret.

Horsens: Dann Bähring brænder for det lokale. Det viser en indramning med forskellige avisudklip, som er fulgt med den nye varehuschef til hans kontor hos Føtex i Horsens.

1. august afløste han Mark Jeppesen, som er blevet udnævnt til varehuschef i Bilka Herning. Det var lige et varehus som det på Bankagervej, Dann Bähring drømte om at få sit næste job i.

Med sig i bagagen har han foruden en spritny diplom-uddannelse i ledelse seks års erfaring som varehuschef inden for Salling Group.

Annonce

Udlært hos den lokale købmand

Dann Bähring kom som ung i lære hos den lokale Favør-købmand i den lille nordjyske landsby Lindholm, hvor han er vokset op.

- Det var helt nede på jorden og den stil, jeg stadig står for, siger nordjyden.

I 2004 kom han til Salling Group, som dengang hed Dansk Supermarked. Han, der trives med udfordringer og at være i bevægelse, skulle opleve andet end Nordjylland og Aalborg. Han kom i første omgang til Føtex i Egå, hvor han blev salgsleder for frugt og grønt. På cv'et står også, at han har været med til åbne et par Føtex'er i Købehavn. Bilka har han snuset til med syv måneders ansættelse i Vejle.

Jeg har prøvet alle arbejdsfunktioner på nær at være bager- og slagtermester, så jeg kender maskinrummet.

Varehuschef Dann Bähring

- Jeg har prøvet alle arbejdsfunktioner på nær at være bager- og slagtermester, så jeg kender maskinrummet, og jeg ved, hvad det kræver at være ansat hos os.

Annonce

Stod for et by-Føtex i Aarhus

Første job som varehuschef var hos Føtex i Guldsmedgade i Aarhus. Et rigtigt by-varehus. Derefter kom han til Føtex i Skanderborg, som ligger i indkøbscentret Bloms Butikker. Og nu prøver han kræfter med den lokale Føtex på Bankagervej, hvor folk kommer til for blandt andet at gøre storindkøb.

Varehuschef Dann Bähring har prøvet de allerfleste funktioner i forskellige Føtex-butikker. Siden 2004 har han arbejdet i Salling Group. Foto: Marianne Husted

Og så er vi tilbage ved det lokale og avisudklippene. I Skanderborg var han som varehuschef blandt andet med til at rejse penge via salg af "støtte-øl", så pårørende kunne lave arrangementer for beboerne på Sølund. Han er også stolt af en ny temalegeplads med udgangspunkt i Ole Lund Kirkegårds bøger som Gummi Tarzan. Han har nemlig været med til at sikre 100.000 kroner fra Salling Fondene til projektet.

Nu glæder han til som en synlig leder for de 180 ansatte. Han er ikke bleg for at give en hånd med i grøntafdelingen eller kassen, hvis der er brug for det.

Annonce

Ny indretning af butikken

Han ser også frem til efterårets store byggeprojekt. Føtex på Bankagervej er nemlig blevet udvalgt som test-sted for en ny indretning, hvor især en ny placering af kasselinjen vil sikre, at pladsen bliver bedre udnyttet, og kunderne får kortere til udgangen.

Privat fylder familielivet med døtre på 11 og 15 år og en hustru, der som han er optaget af Salling Group. Her er hun ansvarlig for indkøb af tøj.  Der bliver dog også tid til at spille floorball og fodbold.

Annonce

Lige fyldt 40 år

Et par gavekurve fylder det meste af skrivebordet, fordi han lige er rundet 40 år. I kommende weekend står den på fest sammen med Danns enæggede bror, som af indlysende årsager ikke kom til at hedde Mark, men Rune. Han er i samme branche, men ansat hos Rema.

Festen ser han frem til, men allermest glæder Dann Bähring sig til at stå for ledelsesopgaven hos Føtex på Bankagervej.

Annonce
Annonce
Horsens Posten

De knokler for landets største oplevelses-legetøjsbutik: Nu ligger åbningsdatoen klar

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Kvium og andre kendte kunstnere har doneret værker til auktion på Jørgensens Hotel: Indtægten går til unge hjemløse i Horsens

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Nana kunne gå op ad trappen på sygehuset, 12 uger efter kom hun ud i en kørestol: Livet er stadig godt

Horsens Posten

Ikke et ord om corona - men hold da op, hvor trafikken har fået forstoppelse

Horsens Posten

Nana nød en uge sammen med andre fysisk handicappede: En uge som menneske igen

Horsens Posten

Kendt Horsens-band er tilbage efter 18 års pause: Serverer buffet a la Bono på Posthuset

Horsens Posten

To dages musejagt er forbi: Netto er åbnet igen

Horsens Posten

HH Elite samler penge ind - men det er ikke til dem selv: Når vi går ind i noget som dette, gør vi det 100 procent

Horsens Posten

I weekenden kan du gøre et 'bygge-kup', når der er loppemarked med byggematerialer på genbrugspladsen

Horsens Posten

Mistanke om skadedyr: En lille mus holder Netto lukket på ubestemt tid

Horsens Posten

Smil til fotografen: I denne uge kører en ret genkendelig bil rundt i Horsens

Horsens Posten

Horsens har Jyllands højeste smittetal og laveste andel vaccinerede: Få overblikket over corona-udviklingen i dit sogn her

Horsens Posten

Mere gang i Hestedamsgade: Det skal ikke være en ærindegade, men en væregade - gerne som i Sydeuropa

Horsens Posten

Beder borgerne om hjælp til bedre biodiversitet - men kommunens vilde ambitioner bliver klippet i stykker på Bollerstien

Horsens Posten

Drop-in dåb i Vor Frelsers Kirke

Horsens Posten

Iskageforretning om svigtende sommergæster: - Folk går ikke op i Graven, men heldigvis har vi købt en ko

Horsens Posten

Hund – ellers tak: Men hvorfor bor Viggo så hos os?

Horsens Posten

Pas nu på der ikke går for meget kage i den

Horsens Posten

Ulf Pilgaard og provst er klar med livshistorier og grin til seniorer

Horsens Posten

Lidende Elton John udskyder dele af den farvel-turné, der skal forbi Horsens i 2022

Horsens Posten

Få et indblik i livet som introvert

Horsens Posten

Centerdirektør betænkte sig ikke længe: Selvfølgelig skal vi bakke op om Byens Bedste

Horsens Posten

Se video: Hvad skal 600 kilo tung tyrannosaurus i Bytorv Horsens?

Annonce