Annonce
Horsens Posten

Nyt kunstværk i Horsens: Beringsparken er blevet selvlysende

Sådan ser kunstværket ud om dagen, men den selvlysende effekt kan man af gode grunde ikke få meget ud af her. Foto: Horsens Kommune
Nyt kunstværk bringer en lille smule mere lys ind i Vitus Berings Park i Horsens.
Annonce

Horsens: Det er ikke meget lys i Vitus Berings Park i Horsens, hvis man bevæger sig gennem parken i de mørke timer.

Nu er der kommet lidt mere af det - men ikke i form af lygtepæle eller lamper langs stierne.

Det kommer i stedet fra kunstværket "Lysbærende cyklus - En vandring i lys og mørke", som kunstneren Anna Rosa Hiorth-Lorenzen står bag.

Annonce

Hylder naturens cyklus

Lyskunsten består af 10 cirkelformede værker i beton med aftryk af rødder og planter, som er placeret i græsset parallelt med Kongensgade. Aftrykkene er selvlysende.

- Mange levende organismer indgår i symbioser, hvor de udveksler vigtige næringsstoffer med hinanden. Blandt andet fosfor, som betyder lysbærende, er vigtig for det kredsløb. Mine lysende værker er på den måde en lysende hyldest til naturens cyklus, fortæller Anna Rosa Hiorth-Lorenzen om sit værk i en pressemeddelelse fra Mærk Byen, Horsens Kommunes bylivsindsats.

Annonce

Bliver ladt op af blåt lys

Den lidt tekniske forklaring bag værkerne er, at de 10 betoncirklers forskellige aftryk af plantemotiver er skabt af fosforescerende - selvlysende - sand, sten og pigment.


Lige meget hvordan man vil opleve kunstværket, er det en anbefalelsesværdig efterårstur for både daginstitutioner og kunstkendere til den smukke park midt i byen.

Pressemeddelelse fra Mærk Byen


Cirklerne er støbt i massiv beton, og det er derfor muligt at gå på dem. Eller hoppe på dem. De kan holde til det.

Kunstværket skal opleves i mørke, anbefaler Mærk Byen. Foto: Horsens Kommune

Alle cirklerne bliver løbende "opladt" af blåt lys for at kunne lyse hele natten i parken. Anbefalingen fra Mærk Byen går da også på, at man kigger forbi, når mørket har lagt sig.

- Lige meget hvordan man vil opleve kunstværket, er det en anbefalelsesværdig efterårstur for både daginstitutioner og kunstkendere til den smukke park midt i byen, lyder det i pressemeddelelsen.

Projektet kan opleves frem til 15. november.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Aftensang i Vor Frelsers Kirke

Horsens Posten

Horsens' nye testcenter åbner: Sådan kommer det til at foregå for bilister og gående

Annonce