Annonce
Horsens Posten

Onsdagens corona-tal: Horsens Kommune kravler under bekymringsgrænsen - men det ændrer ingenting

Ifølge borgmester i Horsens Kommune Peter Sørensen (S) har der ikke været nogen positive covid-19-tests i kommunen det seneste døgn. Smittetallet er også under bekymringsgrænsen nu. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Horsens Kommune kører stadig med samme beredskab, så længe smittetrykket er højt på landsplan og i nabokommunerne, siger borgmester Peter Sørensen (S).
Annonce

Horsens: Onsdagens tal for antallet af covid-19-smittede viser, at Horsens Kommune er kravlet under den såkaldte bekymringsgrænse på 20 smittede inden for den uge per 100.000 indbyggere.

I Horsens Kommune har der den seneste uge været 17 positive tests for covid-19, og det giver et incidenstal på 19 - altså lige under bekymringsgrænsen.

Ændrer det så noget, har avisen spurgt borgmester Peter Sørensen (S) om:

- Nej, det gør det ikke. Det betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed på et eller andet tidspunkt kan sige, at den slipper den tætte opfølgning på Horsens Kommune, men det har den ikke gjort.

- Og i kommunen kan vi beredskabsmæssigt gå et skridt ned, men det gør vi ikke, når smittetrykket i Danmark lige nu er rekordhøjt, og vi ser mange smittede i nabokommunerne, siger borgmesteren.

Annonce

Kø kan spille ind

Det er Statens Serum Institut, der klokken 14 opdaterer tallene for covid-19-smittede på sin hjemmeside, og faktisk kravlede Horsens Kommune allerede under bekymringsgrænsen tirsdag, da der kom en ekstra opdatering senere på eftermiddagen.


I kommunen kan vi beredskabsmæssigt gå et skridt ned, men det gør vi ikke, når smittetrykket i Danmark lige nu er rekordhøjt, og vi ser mange smittede i nabokommunerne.

Peter Sørensen (S), borgmester i Horsens Kommune


Dog er der siden kommet flere forskellige tal for Horsens Kommune, men de 17 smittede - og det dertilhørende incidenstal på 19 - er også det, Peter Sørensen blev præsenteret for onsdag.

Han tager dog et enkelt forbehold for tallene:

- De sidste tre døgn har der været mange i kø til testbilen ved Casa Arena, og der er mange, som forståeligt nok er blevet utålmodige og er gået. Om det spiller ind, ved jeg ikke, men det kan have påvirket tallet, siger borgmesteren med henvisning til, at raske smittebærere kan været gået hjem igen.

Han er glad for, at der nu er kommet krav om tidsbestilling, så man ikke går forgæves og skal stå længe i kø, og så vil Peter Sørensen gerne anerkende, at kommunens borgere har været gode til at få smittetrykket ned.

Han opfordrer samtidig til, at man fortsætter med forsigtighedsprincippet - igen med reference til, at smittetrykket stiger i nabokommunerne, og det derfor hurtigt kan stige i Horsens igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce