Annonce
Horsens Posten

Onsdagens coronatal: Flere nye vaccinerede end nye smittede i Horsens Kommune

24 nye smittede er der onsdag konstateret i Horsens Kommune. Arkivfoto: Morten Pape
Faktisk er der blevet vaccineret dobbelt så mange, da 50 borgere onsdag fik prikket, mens der "kun" blev konstateret 24 nye smittetilfælde i Horsens Kommune.
Annonce

Horsens: Det er kun postnummer 8751 Gedved, der går fri af nye smittetilfælde i onsdagens opdatering af covid-19-smittede i Horsens Kommune.

Det kan borgmester Peter Sørensen (S) oplyse. De 24 konstaterede tilfælde findes i 8700 Horsens, 8732 Hovedgård, 8740 Brædstrup og 8752 Østbirk uden en nærmere angivelse af, hvor mange der er i hvert postnummer.

Dagens smittetal i Horsens Kommune

Hver dag kommer der en ny melding om, hvor mange der er testet positiv for covid-19 i Horsens Kommune inden for det seneste døgn - altså siden seneste måling.

Tallet dækker over, hvor mange af de analyserede test, der er konstateret positive. Det betyder, at testen godt kan være foretaget tidligere.

Sådan ser de seneste to ugers tal ud:

Onsdag 6. januar: 24 nye tilfælde

Tirsdag 5. januar: 29 nye tilfælde

Mandag 4. januar: 31 nye tilfælde

Søndag 3. januar: 21 nye tilfælde

Lørdag 2. januar: 7 nye tilfælde

Fredag 1. januar: 23 nye tilfælde

Torsdag 31. december: 20 nye tilfælde

Onsdag 30. december: 32 nye tilfælde

Tirsdag 29. december: 21 nye tilfælde

Mandag 28. december: 26 nye tilfælde

Søndag 27. december: 22 nye tilfælde

Lørdag 26. december: 17 nye tilfælde

Fredag 25. december: 22 nye tilfælde

Torsdag 24. december: 29 nye tilfælde

Antal smittede om ugen:

Uge 53: 150 tilfælde (21,4 nye om dagen i gennemsnit)

Uge 52: 171 tilfælde (24,4 nye om dagen i gennemsnit)

Uge 51: 235-237 tilfælde (33,7 nye om dagen i gennemsnit)

Uge 50: 173 tilfælde (24,7 nye om dagen i gennemsnit)

Uge 49: 160 tilfælde (22,9 nye om dagen i gennemsnit)

Uge 48: 111 tilfælde (15,9 nye om dagen i gennemsnit)

Uge 47: 119 tilfælde (17 nye om dagen i gennemsnit)

Uge 46: 113 tilfælde (16,1 nye om dagen i gennemsnit)

Uge 45: 60 tilfælde (8,6 nye om dagen i gennemsnit)

Uge 44: 53 tilfælde (7,6 nye om dagen i gennemsnit)

Uge 43: 55 tilfælde (7,9 nye om dagen i gennemsnit)

Uge 42: 63 tilfælde (9 nye om dagen i gennemsnit)

Uge 41: 112 tilfælde (16 nye om dagen i gennemsnit)

Aldersspredningen er ifølge borgmesteren sådan, at langt størstedelen af de smittede er at finde i alderen 20 til 70 år.

Annonce

50 borgere er vaccineret

Mens der er kommet 24 nye covid-19-tilfælde, kan Peter Sørensen også fortælle, at 50 borgere onsdag er blevet vaccineret mod netop covid-19.

Efter tirsdagens koks fra Statens Serum Instituts side, hvor der ikke var blevet sendt besked ud i e-boks, fik vaccinationscentret i Horsens onsdag brugt samtlige af dagens doser ifølge borgmesteren.

Han fortæller, at kommunen har cirka 900 borgere i den nuværende målgruppe, som skal vaccineres på vaccinationscentrene: personer i en alder på 65 år og over, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem.

Annonce

Ingen indflydelse på rækkefølge

Rækkefølgen for modtagelsen af vacciner er bestemt af regionerne og de nationale sundhedsmyndigheder. Kommunen har udelukkende en række praktiske opgaver som at stå for transport til og fra vaccinationscentret, hvis det er påkrævet.

- Jeg vil gerne understrege, at vi som kommune ikke har nogen aktiv deltagelse i, hvem der skal have den næste vaccine. Det er ikke kommunerne, der har vaccinationsplanen, den ligger hos regionerne, og det er dem, der melder ud - og det har de sammen med de nationale myndigheder gjort meget klart og tydeligt, siger Peter Sørensen og henviser primært til regionernes hjemmesider, hvis man ønsker mere info.

Og så har han en appel:


Jeg har stor forståelse for, at nogle siger, "hvorfor er det ikke dem her, der er forrest i køen," men der er man også nødt til at stille sig selv spørgsmålet; "hvem skal så skubbes bagud i køen?"

Peter Sørensen (S), borgmester i Horsens Kommune.


- Jeg har stor forståelse for, at nogle siger, "hvorfor er det ikke dem her, der er forrest i køen," men der er man også nødt til at stille sig selv spørgsmålet; "hvem skal så skubbes bagud i køen?"

- Jeg har noteret mig, at der florerer sådan noget i pressen og på sociale medier, og der er vi bare i en situation lige nu, hvor der er begrænsede vacciner, og så skal nogen skubbes bagud for, at andre kan skubbes frem, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Nu er Danmarks største bilvask klar i Horsens

Horsens Posten

Mette Frost og den nærmeste familie blev ramt af corona: Så sad jeg pludselig derhjemme med slægtsforskning og en bog

Annonce