Annonce
Horsens Posten

Onsdagens coronatal: Igen et højt antal smittede i Horsens Kommune - men også mange testede

Mange prøver fra Region Midtjyllands testcenter ved Casa Arena i Horsens er blevet analyseret det seneste døgn. Arkivfoto: Morten Pape
Positivprocenten i Horsens Kommune er onsdag en smule lavere end de foregående dage, da de 15 smittetilfælde er fundet blandt mange coronaprøver.
Annonce

Horsens: Onsdag er der endnu engang konstateret et relativt højt antal covid-19-tilfælde i Horsens Kommune - men de er fundet blandt mange testede.

Ifølge opgørelsen fra Statens Serum Institut er der fundet 15 nye smittede blandt 1948 analyserede prøver. Det betyder, at 0,77 procent af prøverne er positive. Det er højere end på landsplan, men lavere end det, der er set i Horsens Kommune det seneste par dage.

Dagens smittetal i Horsens Kommune

Smittetal for Horsens Kommune onsdag 10. februar:

  • 15 nye tilfælde af covid-19 registreret det seneste døgn.
  • Gennemsnittet de seneste 30 dage er 8,30 nye smittede om dagen.
  • De 15 smittede er fundet blandt 1948 analyserede prøver, hvilket giver en positivprocent på 0,77


Smittetal for de seneste syv dage:

  • 77 konstaterede tilfælde af covid-19.
  • Incidenstal på 84,9 tilfælde per 100.000 indbyggere.
  • 10.217 testede i Horsens Kommune.
  • Positivprocent på 0,75.

OBS. Data er hentet hos Statens Serum Institut og er for det seneste døgn baseret på analysetidspunkt, mens tal for seneste syv dage er baseret på testtidspunkt. Her er indregnet to døgns forsinkelse.

På landsplan er der onsdag fundet 470 smittetilfælde blandt 129.000 testede borgere, og det giver en positivprocent på 0,36.

Annonce

Højt incidenstal

Horsens Kommunes incidenstal ligger på 84,9 konstaterede covid-19-tilfælde den seneste uge per 100.000 indbyggere, hvilket er 20. højest blandt landets kommuner og fjerdehøjest i Jylland.

For nabokommunerne ligger Skanderborg, Odder og Hedensted kommuner med et incidenstal omkring 50, og det er især for de to sidstnævnte en negativ udvikling, efter de i perioder har været blandt dem med færrest tilfælde i hele landet.

Silkeborg Kommune ligger med et incidenstal på 36,2 og Ikast-Brande Kommune på 26,6.

Positivprocenten i Horsens Kommune lyder for den seneste uge på 0,75, mens de fem nabokommuner ligger mellem 0,27 og 0,43. Horsens Kommune er også her fjerdehøjest på listen over jyske kommuner.

Indtil videre er der ingen meldinger om, at der skulle være en særlig grund til stigningen af smittede i Horsens Kommune - heller ikke, at det skulle skyldes den britiske covid-mutation.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Horsens-borgmester glæder sig over lempelser - men havde håbet og troet på mere

Horsens Posten

Jublende citychef: Det bliver som at lukke køerne ud på græs

Horsens Posten

En dobbelt danmarksmester, to dygtige fodboldtrænere og enhver svigermors drøm: Unge horsensianere hyldet hver for sig

Annonce