Annonce
Horsens Posten

På den 2. side: Det mest søgte ord var "sofa"

Sig det med blomster, når du ikke selv fysisk kan besøge de ældre og sårbare i familien. Lige nu måske med et farveorgie af tulipaner. Arkivfoto
Annonce

Sidste år var det mest søgte ord hos DBA - den blå avis - "sofa".

Et af de allervigtigste møbler i hjemmet. Det mener i hvert fald min mand, som nyder at være i vores sommerhus. Måske vil han forklare det med fuglevrimlen, den friske luft og stjernerne på den mørke nattehimmel. Men jeg har ham mistænkt for, at forklaring nummer ét er vores gamle sofa, som er kommet på aftægt i sommerlandet. Der findes ikke bedre steder at følge en Manchester United eller Real Madrid-kamp end herfra, mener han. Det skulle da lige være på Old Trafford eller Santiago Bernabeu.

Jeg tror, jeg kan huske de sofaer, jeg har haft i mit liv. Den første - og stolt indkøbte - var billig, med gråt 70'er canvasbetræk og i fyrretræ. Den næste - et monstrum af en hjørnesofa - passede til børn og familieliv - rødnistret og afvisende over for pletter, som chokolade og is-spisning kunne medføre. Derefter gik vi en cru op - købte en designer-sofa - stormønstret i brændte farver, nærmest i engelsk stil. Også ganske praktisk, fordi der i mellemtiden var kommet en hund til. Selv om den vidste, at den ikke måtte opholde sig i sofaen, lød der et dump mod stuegulvet, når vi kom hjem om eftermiddagen. Ingen tvivl om, hvor "Fine" yndede at flade ud.

Det næste sæt er det, som nu befinder sig i sommerhuset, fordi vi selvfølgelig lige som så mange andre i 2020 kom frem til, at nu var tiden kommet til ny sofa. For første gang blev det en lædersofa. Den er nøje valgt, så den kan tåle børnebørnenes fedtede fingre eller en farvekridtstreg. Vi er nemlig kommet i den alder, hvor vi ikke længere vil bruge meget tid på at opdrage, men være et "fristed" for de yngste i familien.


Efter otte måneder i lejlighed kan vi tidligere hus- og haveejere sige, at det passer os fortrinligt. Dette valg er vi heller ikke alene om, kan du læse i ugens artikler om hussalg og tilflytning til Horsens.


Det blev også året, hvor vi flyttede fra hus til lejlighed. Efter otte måneder kan vi tidligere hus- og haveejere sige, at det passer os fortrinligt.  Dette valg er vi heller ikke alene om, kan du læse i ugens artikler om hussalg og tilflytning til Horsens.

Covid-19 gav os tiden til at træffe en række store og mindre beslutninger. Omkring 1200 valgte således at flytte til Horsens. 19 procent flere end i 2019 besluttede sig for at købe hus eller rækkehus i Horsens. Og 2019 var vel at mærke et rekordår for hussalg.

Det var med garanti medvirkende til, at sofa blev et populært søgeord. For når vi skifter boligen ud, får vi også lyst til ændringer af indboet.

I 2020 besluttede vi danskere os også til at sende flere blomster til hinanden - i hvert fald til de sårbare, som har måttet sidde isoleret i alt for mange måneder. I dette nummer kan du læse om en blomsterbutik, som har haft mere travlt end nogensinde før.

Og så er der endnu et søgeord, som i hvert fald hos mig har været yderst populært i 2020: "Takeaway". Jeg kunne svinge mig op og sige, at det har været for at støtte et meget trængt restaurantliv. Men skal jeg være ærlig, så har det været selvforkælelse i en tid, hvor det meste har været lukket ned i lange perioder.

Dette behov har en række restaurant-indehavere grebet fat i. I dette nummer kan du læse om et ungt par, der som mange  har tænkt kreativt for at holde deres forretning i gang i en svær tid - og som har haft succes med det.

I den kommende uge tror jeg, at jeg vil bruge tid i sofaen på at surfe rundt mellem tilbud i de lokale butikker. Ikke kun for at støtte dem - men fordi i januar opstår der et pokkers stort behov for at få garderoben frisket op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

En dobbelt danmarksmester, to dygtige fodboldtrænere og enhver svigermors drøm: Unge horsensianere hyldet hver for sig

Horsens Posten

Butikker holder i, men der er dystre toner: Vores sunde forretning smuldrer. Denne nedlukning er hårdere. Det kan næsten ikke blive værre

Annonce